Jeg kunne have fyret min far

Det har været et bevæget efterår for FC Nordsjælland på mange måder. Måske især for den unge venstre back Casper Andersen, hvis far, træneren Christian Andersen, har været en ordentlig tur igennem mediemøllen hos ‘Onside’ på TV3. Læg dertil at Casper Andersen for et år siden spillede Danmarksseriebold i KB, og at FC Nordsjælland endnu…



Det har været et hektisk år, siden Casper Andersen den 1. januar skrev kontrakt med nordsjællænderne. Efter en tid på KB’s Danmarksseriehold gik han klubløs mod slutningen af 2003, så det var på selvtræning og motivation, at han prøvetrænede sig til en kontrakt.

Springet fra DS-bold til SAS Liga tog han hurtigt, men måske også for hurtigt. Der har været meget kritik af backen, der blandt andet har måttet lægge øre til klubbens egne fans’ udsagn om, at han kun var på holdet, fordi farmand var træner.

– Ifølge aviserne er det jo ikke gået særlig godt, men sådan er det. Det har jeg lært at være immun overfor. Jeg kom ret tidligt ind at spille sidste sæson, fordi vi lå nede i bunden og havde mange skader. Jeg har efterfølgende talt med trænerteamet om, at det nok var lidt for tidligt, fordi jeg kom direkte fra Danmarksserien og røg ind på SAS Liga holdet. Springet derfra er alt for stort til, at det kan overvindes ved to måneders træning, så det resulterede i nogle meget svingende præstationer, der ikke alle var på Superliganiveau.

Alligevel har Casper Andersen nu opnået 24 kampe i SAS Ligaen, og han føler selv, at det går bedre og bedre med at vænne sig til livet som fuldtidsprofessionel.

– I starten var jeg helt væk efter en halv times træning, men det er blevet bedre og nu knokler jeg på 100 procent. Det er jo bare et spørgsmål om tid. Man skal vænne sig til det. Man bliver ikke Superligaspiller fra den ene dag til den anden. Det tager meget længere tid, end folk egentlig er klar over. Man går jo ikke bare ind og leverer toppræstationer gang på gang. Det er svært.

Tidligere gjorde kritikken et vist indtryk på Casper Andersen, men han har efterhånden lært sig selv at sortere i kritikken og kun tage det til sig, der er sagligt, og som kommer fra kompetente kritikere.

– Vi træner otte gange om ugen, og her ligger størstedelen af arbejdet. Selvfølgelig bliver vi prøvet af i kampene, og det er billedet ud af til, men mindst halvdelen foregår til træning. Folk der ikke kender noget til det, eller bare lige har læst en overskrift og tror, at det er hele historien, det kan jeg ikke bruge til noget.



I løbet af efteråret kom Caspers far, Christian Andersen, for alvor i mediernes fokus, da Flemming Østergaard trådte frem med sin version af, hvorfor Christian Andersen blev fyret i FCK. Det har bidraget til en voksende lede ved TV3s måde at præsentere SAS Ligaen på.

– Jeg ser som regel TV2s ‘2KO’, hvor der kommer ok sammendrag. ‘Onside’ har været bedre førhen. Det er langt, og de fokuserer på de forkerte ting. Jeg tænker tit efter et indslag: “Hvordan kan de få det billede af kampen? Det synes jeg, de manipulerer meget med.

Måske er det derfor, at tonen fra både spillere og trænere overfor de nærgående spørgsmål i ‘Onside’ er blevet skarpere, og man fornemmer, at der blandt de aktive er ved at udvikle sig en antipati overfor programmets stil.

– Jeg mener, at det gik lidt over gevind med Don Ø. Der er blevet lidt for meget Se & Hør i ‘Onsides’ dækning i forhold til, at det skulle være et fodboldprogram. Jeg synes, at de fokuserer for meget på at skabe konflikter og sladderhistorier.

Familien Andersen har altså haft et hårdt år i medierne, men Casper Andersen virker som om, han har valgt – eller lært – at tackle tingene mere tilbagelænet end Christian Andersen. Første gang Casper Andersen for alvor stiftede bekendtskab med den ubehagelige side af at være en offentlig person var, da faren blev fyret i FCK.

– Da Christian var træner i AB, var det bare sjovt med medierne, og han drev gæk med pressen, men i FCK var alting pludselig offentligt. Det hele blev lagt ud, så alle kunne se det. Det var hårdt at se på, men det må man tage med i handlen. Jeg har været nødt til at have et professionelt forhold til min far. Jeg ved ikke, om man decideret lærer noget om at tackle den slags – man lærer vel bare at acceptere det.

Med mindre man har læst Christian Andersens selvbiografi, så er det nok de færreste, der er klar over, at Casper Andersen ikke har boet sammen med sin biologiske far altid. Forældrene blev skilt, da Casper var fire år gammel, og han og moren flyttede til Sønderjylland, hvor kontakten til faren var yderst begrænset.

– Når man kun har set sin far en seks-otte gange om året, så er det svært at få et meget tæt forhold. Selvfølgelig talte vi sammen i telefon, men det var lidt distanceret.

Underligt nok så virker det ikke som om det, at de to Andersen’er nu er i samme klub har lappet hullerne fra den sparsomme kontakt i barndommen helt. Casper Andersen bliver ved med at vende tilbage til udtrykket professionalisme, når han skal beskrive forholdet til sin far.

– Vi er begge ansat af klubben, så er vi nødt til at holde det professionelt, og vi taler ikke om familieproblemer, når vi er i klubben. Selvfølgelig taler vi sammen, når vi ser hinanden hver dag, og det er fedt at se den gamle igen, men jeg føler ikke, det har været nogen hjælp at have min far som træner, og det skal det heller ikke være. Jeg har stået lige med alle de andre spillere. Christian udtalte jo i pressen, at hvis der var to der var lige gode, og jeg var den ene, så ville han til hver en tid vælge den anden, for jeg skulle bevise mit værd for at komme på holdet.

Omvendt skal Christian Andersen også bevise sit værd som træner for at bevare respekten hos sønnen, der ikke umiddelbart kan komme i tanke om pudsige situationer ved at have sin far som træner i SAS Liga-erhvervet.

– Vi kan jo ikke blande familie og business sammen. Selvfølgelig har vi følelser, men de bliver skubbet om bagved, for det bliver vi nødt til. Det er et 100 procent professionelt forhold. For eksempel i forbindelse med den ballade der var omkring taktikken her i efteråret. Man kan sige, at det er lidt følelseskoldt, men jeg kunne – sammen med de øvrige spillere naturligvis – have været gået til ledelsen med en utilfredshed med Christian. Det kunne så være med til, at han blev fyret i sidste ende. Jeg har forsøgt at håndtere det hele ud fra et fodboldmæssigt og professionelt synspunkt.

Et andet professionelt synspunkt som Casper Andersen er nået frem til er, at han vil bruge noget af sin fritid på at skærpe hjernen. I første omgang med aftenskole for blot at holde hovedet i omdrejninger, men på længere sigt i form af en uddannelse.

– Jeg kunne godt tænke mig at læse psykologi, eller også kunne jeg tænke mig at blive designer, så jeg kunne designe biler. Det er spændende, men det er et drømmejob – der er jo ikke særlig mange, der designer biler.

Psykologi eller designer må siges at være forholdsvis utraditionelle bud på en uddannelse for fodboldspillere, og Casper Andersen er da også meget bevidst om det lidt usædvanlige, men samtidig nødvendige i at skærpe de små grå, også så der er noget andet at tænke på i de perioder, hvor tingene på banen ikke går den rigtige vej..

– I den periode vi lige har haft i FC Nordsjælland har man haft brug for at komme væk og tænke på noget andet. Det er jo også en god ting at bruge sit hoved, men fodboldspillere er normalt ikke kendt for at være de klogeste mennesker. Jeg synes, at psykologi er spændende. Hjernen er fascinerende. Det interesserer mig virkelig, og det kunne jeg godt tænke mig at lære mere om. Det fascinerer mig også at finde ud af, hvorfor man gør, som man gør, og hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Hvad tænker andre mennesker?

Foreløbig bliver det ved gætterierne om andre menneskers tanker for den unge Andersen i FC Nordsjælland, for han har rigeligt at gøre med at hjælpe holdet væk fra bundkampen, når ferien engang er slut. Det første år i den gule og røde trøje er overstået, og Casper Andersen giver sig selv vurderingen ‘nogenlunde’ – Med en klar forventning om, at pilen peger op i foråret.







Thomas Frank scorer sommerjob




LIVE

LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Stort medie hylder AGF-profil

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Superliga-profiler topper international liste

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Født i Danmark og på vej til VM

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Overvejer AGF-forlængelse

Har du fuldstændig tabt småkagerne?

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

FC Midtjylland henter ny back

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

Peger på dansker: Penge ud ad vinduet

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

‘Konen skal ikke regne med at se mig’

– Voldsom transfersommer i Superligaen!