Morten’s Aften
Der hører sig and til på Morten’s Aften.
Men denne Morten’s Aften på søndag er noget ganske andet.
For på søndag sætter vi os til bords for at nyde danske Morten Andersen indtage alle tiders scoringsrekord i USA’s fornemste sportsliga NFL.
Forret: Et par indledende spark
Hovedret: Venstreskinke
Dessert: Ost og kicks…
Scorer Morten Andersen 7 point på søndag mod Tampa Bay Buccaneers vil han være den spiller, der har scoret flest point NOGEN SINDE i NFL’s historie.
Sydafrikanske Gary Anderson har i øjeblikket rekorden med 2.434 point, og Morten ligger altså lige i hans baghjul med 2.428 inden på søndag. Og hvis danske Morten fra Struer tager rekorden, så ser det ikke ud til, at den bliver slået lige med det første. Nærmeste konkurrent er 42-årige John Carney, der har scoret 1.724 point. Altså 700 point færre end Morten Andersen.
Denne ultimative scoringsrekord kan komme til at stå i rigtig mange år. Hvis vi tager et kig på to af de andre store professionelle sportsligaer i USA, vil man se, at deres scoringsrekorder også har stået i mange år. I NBA hedder scoringskongen Kareem Abdul-Jabbar. Han har scoret 38.387 point i sin karriere, og han har haft rekorden siden 1989. I NHL har The Great One stadig scoringsrekorden. Canadiske Wayne Gretzky pointantal på 2.857 fra 1999 står ikke for fald lige foreløbig.
Så med 7 point kan vi altså få en dansker på tronen af NFL’s scoringsrekord.
Førre, fed og færdig
I 1990 mødte jeg Morten Andersen for første gang.
Jeg har et billede af ham og mig, hvor jeg står med mit strithår og betaget kigger på ham, mens han kigger smilende ind i kameraet og skriver sin autograf til mig.
Det at stå overfor Morten Andersen var en drøm, der gik i opfyldelse for en ung knøs fra Herning, der lige var begyndt at følge med i amerikansk fodbold.
Siden har jeg skulle forholde mig kritisk til hans præstationer qva mit job som football ekspert på TV 2 Sporten. Og jeg var ikke i tvivl. Morten var færdig efter 2004/05-sæsonen. Da det kom på tale i år, at han stod til at gøre comeback i NFL, troede jeg simpelthen ikke på hype’en.
Jeg skrev flere artikler til sporten.tv2.dk, hvor jeg dømte Morten Andersen ude. Mellem linierne skrev jeg, at Morten var ”fyrre, fed og færdig”. For i en liga, hvor spillerne bliver hurtigere, stærkere og mere mekaniske mente jeg ikke, at Morten havde en kinamands chance for at gøre comeback.
Men jeg tog fejl med det mekaniske.
For det er der, Mortens styrke ligger. Det kan godt være, at han ikke kan banke svesken ind fra 50eren længere, men Morten lever meget højt på sin mentale styrke. Det unge kicker talent i Atlanta Michael Koenen har benet til at sparke bolden til månen, men han har slet ikke den mentale styrke til at begå sig i NFL endnu. Og derfor turde head coach Jim Mora ikke fortsætte med Koenen, men gav i stedet kontrakt til en 46-årig kicker på 95 kg.
Selvironien helt i top
”Da de tog en blodprøve på mig kom der støv med ud”, jokede Morten Andersen, da han fortalte den samlede Atlanta sportspresse, at nu var den gamle kicker tilbage i byen, hvor han også spillede fra 1995-2000.
Morten tog den helt rigtige indgangsvinkel til de kritiske spørgsmål.
I stedet for at sidde på kanten af stolen og blive blændet af blitzlyset, så kom han de skarpe spørgsmål i forkøbet. Han ved godt selv, at han er gammel. 14 af hans holdkammerater var end ikke født, da han gjorde debut i NFL i september 1982.
Men med glimtet i øjet og den danske lune i topform overbeviste han på 10 minutter pressen om, at han var den helt rigtige mand til jobbet i Atlanta.
I 1992 ramte John Faxe den ”lige i røven”, da Danmark sænkede Tyskland. Dengang kippede vi med det danske flag.
I 1996 satte Bjarne Riis alle til vægs og de rød-hvide farver kom frem igen.
På søndag er der i den grad god grund til at finde Dannebrog frem igen fra gemmerne. Her i 2006 tager The Great Dane – Mortens øgenavn i Atlanta – de sidste skridt mod rekorden, og omkring kl. 22.00 søndag aften er han efter alt at dømme indehaver af scoringsrekorden i NFL.
Lad den danske stolthed vejre. Dannebrog til tops. Lad os fejre Morten’s Aften på søndag.
Morten Andersens karriere
1982 – 1994 New Orleans Saints
1995 – 2000 Atlanta Falcons
2001 New York Giants
2002 – 2003 Kansas City Chiefs
2004 Minnesota Vikings
2006 Atlanta Falcons
Skøre Morten Rekorder
364 Kampe har den danske viking spillet. Flest af nogen i NFL.
342 Kampe i træk har han scoret. Flest af nogen. Det går helt tilbage til 4. december1983
32 Game-winners. Flest af nogen kickere.
14 Spillere på Atlanta Falcons hold var ikke blevet født endnu, da Morten gjorde debut i NFL i 1982.
8 Pro Bowls har Morten spillet i. Flest af nogen kickere.
Profil:
Jesper Elming er journalist på TV 2 Sporten
Spillet amerikansk fodbold for Northfield Raiders, Herning Hawks og Aarhus Tigers.
2xDM-guld med Tigers
2xDM-sølv med Hawks
Vinder af Euro Cup med Tigers 1998
MVP i Pokalfinalen 1997
Tidl. landsholdsspiller
Tidl. head coach for Aarhus Tigers
Tidl. offensive coordinator Herning Hawks
I dag fungerer Jesper som ekspert kommentator på ”NFL på Zulu” og arbejder uden for NFL-sæsonen som journalist på LPS på TV 2 Sporten.
LIVE
LIVE: Medie: Nørgaard stopper på landsholdet
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
NYHEDER
Parken kåret til Superligaens bedste bane
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
MEDIE
Ny klub nævnes i forbindelse med Jacob Neestrup
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
EKSKLUSIVT
‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
TRANSFER
Liverpool jagter to spillere fra AS Monaco
NYHEDER
Massiv kritik efter skandaløse scener
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
MEDIE
Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit