Kæreste med hovedrolle i vild dansk transfer

Djurgårdens sportsdirektør lykønsker Vendsyssel med det store scoop.



Et af vinterens velsagtens største transferscoops står Vendsyssel FF for.

Som Tipsbladet har beskrevet fredag formiddag, er nordjyderne ved at hente den finske midtbanespiller Rasmus Schüller på en kontrakt for det kommende halvandet år.

Han kommer til Vendsyssel med 79 landskampe for Finland i karrieren, mens han de seneste fem år har spillet i Djurgården. Med andre ord et rigtig, rigtig fornemt cv, som meget få – hvis nogen – spillere i 2. division kan matche.

Derfor kan det virke overraskende, at 34-årige Rasmus Schüller altså skal spille 2. division i Danmark, men der er minimum en god grund til skiftet.

Som Tipsbladet får det fortalt, har det nemlig spillet en rolle, at Rasmus Schüller har kunnet være tæt på sin partner, den svenske fodboldspiller Sara Olai, som ligesom finnen har en fortid i Djurgården. Hun skiftede til Fortuna Hjørring torsdag på en kontrakt for det kommende halvandet år, hvorfor de nu kan flytte sammen i det jyske. 

Artiklen fortsætter efter billedet…

– Tillykke til Sara og Vendsyssel

Da Tipsbladet fredag formiddag fanger Djurgårdens sportsdirektør, Bosse Andersson, for en kommentar om Rasmus Schüllers skifte, bringer han også hurtigt Sara Olai på banen. 

– Tillykke til Sara Olai også. Nu kan de få et eventyr sammen og spille fodbold samme sted. Det er fantastisk, siger Bosse Andersson, der altså kender begge spillere fra Djurgården. 

Og hvad angår Vendsyssels kommende finske midtbanestjerne, har Bosse Andersson kun ros til overs for ham. 

– Rasmus er en, jeg har arbejdet med i mange år, og han er dybt professionel, har stor erfaring fra landsholdet og har spillet 150 kampe for os. Han tager så meget ansvar og er en leder på banen, som har været virkelig vigtig i vores europæiske succes. Så Rasmus er en spiller, der yder sit ypperste hver dag på og uden for banen. 

– Jeg snakkede selvfølgelig med ham, da hans kontrakt udløb, og han er stadig dybt motiveret i sin alder til stadig at spille fodbold.

– Jeg er virkelig glad på hans vegne, og jeg tror, at han bliver en meget vigtig meget spiller for Vendsyssel, så tillykke til dem, siger Bosse Andersson og tilføjer:  

– Vi har selvfølgelig store minder sammen. Da vi kvalificerede os til Conference League-gruppespillet for første gang og så videre. Jeg har enormt mange gode minder med ham, hvor han tager ansvar på banen og forbinder holdet på banen, så jeg har kunnet være rolig som sportsdirektør, når han er i aktion. 

Rasmus Schüller, 34 år, ventes at blive præsenteret i Vendsyssel meget snart og får halvandet år i klubben.

Vendsyssel FF er nummer seks i 2. division, men har ambitioner om mere og har denne vinter oprustet ved blandt andet at hente Kim Engstrøm ind som cheftræner.





Cristian Romero LIVE

TransferLIVE: Går all-in på Tottenham-stjerne

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Kontant dom over Elyounoussi

FCM-transfer i fare

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



LIVE

Superliga-LIVE: Udebliver fra træning

Her kan du se AGF mod Sabah FK

En sort plet på hans eftermæle

OB vil have tidligere Superliga-profil

Henter Mads Junker

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning