Christian Eriksen fik onsdag 120 minutter på banen i Inters Coppa Italia-opgør mod Fiorentina, men det var i en uvant rolle som defensiv midtbanespiller, at den danske landsholdsprofil fik chancen.

Dagen derpå har debatten i Italien gået på, hvorvidt Antonio Contes eksperiment med Eriksen giver mening eller ej. Ifølge avisen La Gazzetta dello Sport er der masser af eksempler på, at spillere har haft godt af at blive rykket længere tilbage på banen. Under overskriften ‘Ikke kun Eriksen: Fra Pirlo til Verratti – når det ændrer liv og karrierer at tage et skridt tilbage på banen’ peger La Gazzetta dello Sport således på, at flere store stjener har haft stor gavn af at blive placeret på en mere defensiv position, end de hidtil havde været vant til.

– Contes idé om at trække danskeren længere tilbage er absolut ikke ny i fodboldens verden. Det er blevet gjort med andre spillere, som, i deres nye rolle foran bagkæden, er blomstret op eller har vendt tilbage til deres tidligere storhed. Et spørgsmål om intuition, eller blot om behov. Et umiddelbart simpelt træk kan ændre begivenhedernes gang. Det håber Antonio Conte på, med sit forsøg på at rykke Eriksen tilbage og dermed forsøge at give danskerens eventyr i Inter ny mening. Markedet er dødt, og spilleren har virket resignerende… men faktum er, at dette eksperiment kan åbne for uventede scenarier. Og fodboldhistorien har lært os, at talentfulde spillere, der tager et skridt tilbage på banen, kan blomstre og få ændret deres karrierer.

Kan Eriksen gøre som Pirlo?
La Gazzetta dello Sport bruger den nuværende Juventus-cheftræner Andrea Pirlo som et eksempel på en spiller, der endte med at blive forrygende på sin position foran bagkæden.

– Efter at han ikke har formået at præstere i rollen som offensiv midtbanespiller i Inter håber klubbens fans nu på, at Eriksen kan gøre noget lignende, skriver avisen.

Scholes startede længere fremme
Også Marco Verratti drog stor fordel af at blive rykket længere tilbage, da PSG-stjernen som ung spiller optrådte for Pescara, skriver La Gazzetta dello Sport. Avisen nævner også Manchester United-legenden Paul Scholes som et eksempel.

– Tænk på Paul Scholes, et symbol i Manchester United og en af de bedste midtbanespillere i engelsk fodbolds historie. Han startede sin karriere som hængende angriber. Det var en rolle, han havde på akademiet og i sine første år under Sir Alex Ferguson. Paul imponerede fra start i angrebet. Han havde nemt ved at ramme netmaskerne, men han blev tvunget til at rykke tilbage på banen, da Roy Keane blev skadet. Det var i 1997. Sir Alex fik idéen om at placere Scholes på midtbanen. En position, han aldrig blev flyttet væk fra igen.

Eriksen har prøvet det i Ajax
Det hører med til historien, at Paul Scholes i 1997 var 23 år, mens Christian Eriksen fylder 29 år om få uger. Alligevel peger La Gazzetta dello Sport på, at Eriksen måske kan gøre som Pirlo, Verratti og Scholes.

– Hvad end der er tale om intuition eller decideret behov: Når kvaliteten daler, kan karrierer blive vendt på hovedet. Eriksen som regista (defensiv midtbanespiller, red.) er Contes seneste idé. Danskeren har prøvet alle de forskellige positioner i sin karriere, og i Ajax prøvede han at spille foran forsvaret. I Tottenham spillede han også på kanten i det, der var en atypisk fortolkning af den position. Ikke ligesom Schweinsteiger, der først eksploderede som fløj i Bayern München, inden han senere blev en af de stærkeste defensive midtbanespillere. Kort sagt: Det kan lade sig gøre. Conte håber på, at det i denne saga er muligt at omskrive skæbnen.

Contes eksperiment: Kan Eriksen gøre som Pirlo, Verratti og Scholes?