Harry Kane har nu brudt tavsheden, efter at flere fremtrædende medier mandag reporterede, at den engelske landsholdskaptajn vil væk fra Tottenham.
I en snak med den tidligere Manchester United-kaptajn Gary Neville har Harry Kane således nu tydeligt indikeret, at han kan være på vej væk til sommer. I klippet, der kan ses på YouTube-kanalen The Overlap, spørger Gary Neville således Harry Kane, om Tottenham-stjernen ‘står ved en skillevej’ i sin karriere.
– Det tror jeg. Jeg tror helt sikkert, at der kommer en samtale med klubben. Ja, som du siger, så ønsker jeg at spille i de største kampe. De største øjeblikke. I denne sæson har jeg eksempelvis set de engelske klubber gøre det utroligt godt i Champions league. Det er den slags kampe, jeg ønsker at være involveret i. Jeg ønsker at spille i de kampe. Så jeg er helt sikkert et sted i min karriere, hvor jeg er nødt til at reflektere og se, hvor jeg er, og tage en god, ærlig snak med bestyrelsesformanden. Jeg håber, at vi kan tage den samtale, lød svaret således fra Harry Kane.
– Jeg er sikker på, at han ønsker at fremlægge sin plan, men i sidste ende er det op til mig, og hvad jeg føler omkring, hvad der vil være bedst for mig og min karriere på dette stadie af min karriere.
Vil have en ærlig samtale
Harry Kane erkender dog, at han ‘ikke er sikker på, hvordan den samtale kommer til at gå’.
– Jeg ved det ikke, men altså, måske ønsker han at sælge mig. Han tænker måske: ‘Hvis jeg kan få 100 millioner pund (860 millioner kroner, red.) for dig, hvorfor så ikke?’ Forstår du, hvad jeg mener? Jeg kommer ikke til at have den værdi om to-tre år.
I interviewet bliver det dog påpeget overfor Kane, at beløbet nok vil være nærmere 200 millioner pund (1,7 milliarder kroner, red.) end 100 millioner pund.
– Men, hmm, ja. Det bliver det. Jeg håber, at vi har et godt nok forhold. Jeg har givet klubben… altså, jeg har været her i 16 år af mit liv. Så jeg håber, at vi kan tage en god, ærlig snak og se, hvor vi står, hvad det angår.
Vil blive lige så god som Messi og Ronaldo
Harry Kane slår i interviewet fast, at han frygter at slutte karrieren uden at have realiseret sine drømme.
– For mig handler det om, at jeg ikke ønsker at have fortrydelser, når jeg indstiller min karriere. Jeg ønsker at være den bedste version af mig selv. Jeg har sagt det før: Jeg har aldrig sagt, at jeg ville blive i Spurs i resten af min karriere. Jeg ville aldrig sige, at jeg vil væk fra Spurs.
Kane slår samtidig fast, at han har store individuelle ambitioner.
– Jeg er ikke bange for at sige, at jeg ønsker at blive den bedste. Jeg er ikke bange for at sige, at jeg ønsker at nå det niveau, som Ronaldo og Messi nåede. Det er mit ultimative mål, du ved. Det er det, jeg sigter efter. At vinde trofæer hver eneste sæson. At score 50, 60 eller 70 mål sæson efter sæson.
Ifølge den engelske avis The Times er Manchester City favorit til at hente Harry Kane.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
OPTAKT
Holland – Marokko
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Stopper efter VM-nedtur
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
VM-Vækkeuret: Canada videre efter overtidsdrama
TRANSFER
