Lincoln Red Imps – FC København 0-4 (0-2)
0-1 Ísak Bergmann Jóhannesson (5.)
0-2 Lukas Lerager (7.)
0-3 William Bøving (63.)
0-4 Rasmus Højlund (73.)
FC København havde som forventet ingen problemer med at rejse fra Gibraltar med en sikker sejr. 0-4 vandt Løverne uden nogen som helst problemer.
Her er FCK-spillernes karakterer efter storsejren.
Kamil Grabara – 3 bolde
Den polske målmand havde absolut intet at lave, da Lincoln-spillerne ikke ramte FCK-målet en eneste gang. Derfor er det også svært at trække karakteren op. Viste usikkerhed med fødderne en enkelt gang, men det kostede ikke.
Peter Ankersen – 3 bolde (udskiftet 64.)
Særligt i første halvleg kom han flere gange med frem, men kom aldrig rigtig igennem til baglinjen, hvor han for alvor kunne gøre ondt. Lavede dog heller ingen graverende fejl, da han ikke blev udfordret, men man kunne godt forvente sig mere af ham offensivt.
Davit Khocholava – 3 bolde
Georgieren havde friske stænger efter sin karantæne mod AGF i weekenden, men han havde nok præsteret lige så godt, hvis han havde spillet en maratonkamp inden. For han havde ikke meget at lave, og de gange han skulle bruges, vandt han også sine dueller. Havde dog et lille koncentrationssvigt sidst i første halvleg, da han kom på den forkerte side af sin modstander. Reddede dog situationen med en god tackling.
Nicolai Boilesen – 3 bolde (udskiftet 76.)
150-kamp-jubilaren stod ikke lige så stærkt i billedet som sin forsvarsmakker, da han havde et par skæve clearinger. Ikke desto mindre leverede han godkendt, i og med han heller ikke blev udfordret.
Viktor Kristiansen – 3 bolde (udskiftet 72.)
Skabte lidt mere rent offensivt end sin backkollega Peter Ankersen, og han var da også lidt uheldig med ikke at komme på assisttavlen, da Pep Biels hovedstød fra hans perfekte indlæg blev reddet på flot vis. Meget anonym i anden halvleg. Havde ingen problemer defensivt.
Jens Stage – 3 bolde
Var tilbage inde på den centrale midtbane, hvor han også helst vil være. Skulle have scoret FCK’s tredje mål, før der var spillet ti minutter, men huggede upresset bolden over mål, selv om han var inde i feltet. Ramte også bolden helt skævt fem minutter senere, hvor han også skulle have scoret. Manglede derfor skarphed, men skabte masser af problemer med sin bevægelighed.
Lukas Lerager – 3 bolde (udskiftet 64.)
Han er målfarlig i øjeblikket, og det viste han også i dag, hvor han fordoblede FCK’s føring efter syv minutter. Han rager godt op i vejret, Lerager, og Lincoln-spillerne havde intet modsvar mod ham efter Pep Biels hjørnespark, hvor han headede bolden i mål. Målet tæller op, men ellers var han forholdsvis anonym. Skabte ikke særlig meget.
Ísak Bergmann Jóhannesson – 5 bolde
FC Københavns klart bedste på dagen. Bragte FCK foran 1-0 med sin præcise afslutning, men det var særligt i oplæggerens rolle, at han funklede. Tidligt spillede han Stage smart fri til afslutning med en hælaflevering. Dejlig uselvisk assist til Bøving i anden halvleg, men han burde vel egentlig selv være blevet dobbelt målscorer, da han forinden prøvede at chippe den over keeperen uden held. Endnu en god assist til Højlund, da han brød igennem i højre siden og serverede den fladt i det lille felt. Skulle dog selv have scoret minimum to gange.
Pep Biel – 2 bolde
Spillede sin kamp nummer 100 i dag, men det var ikke den bedste for efterårets profil i Superligaen. Prøvede ellers meget, men var enten uheldig eller uskarp. Havde et fint hovedstød i første halvleg, og han ramte stolpen i anden halvleg. Lagde op til Leragers 2-0 mål med et flot serveret hjørnespark. Brændte igen en stor chance med få sekunder af kampen, men overplacerede sin afslutning.
Hákan Arnor Haraldsson – 4 bolde
Er ikke en naturlig angriber, og han spiller bestemt ikke som en stationær angriber. Masser af bevægelighed og hurtige fødder, som skabte plads for medspillerne. Det var tydeligt at se, at det for ham er lige så vigtigt at sætte sine medspillere i scene, som det er at afslutte angrebene selv. Man kan dog godt efterlyse lidt mere farlighed, men han har potentiale ham her.
William Bøving – 4 bolde (udskiftet 72.)
Dejlig indsats af unge Bøving, der virkelig spillede godt på venstrefløjen. Var involveret i en del med sine kloge løb og hurtige fødder. Flere gode gennembrud ude i venstre siden og var ikke bange for at skyde på mål. Fin afslutning også ved scoringen, hvor han selv opsøgte målet.
Indskiftere:
Rasmus Højlund – 3 bolde (indskiftet 64.)
Viste, at han altså har en solid målnæse, da han bragte FCK foran 4-0. Lurede som en anden skarpretter mellem målmand og forsvar, da han sikkert sparkede Jóhannessons indlæg i mål. Det var tydeligt at se, at han har en gnist, der tændes, lige så snart FCK nærmer sig modstanderens mål.
Elias Jelert – 3 bolde (indskiftet 64.)
Havde meget fri leg ude på højre back, og han fint ind i et sammenspil med Johannesson, hvilket endte ud i 4-0-målet. En billig baggrund, men gjorde præcis hvad han skulle.
Pierre Bengtsson – UB (indskiftet 72.)
Kom på banen mod slutningen af kampen. Spillede for få minutter til at få en bedømmelse.
Daniel Haarbo – UB (indskiftet 72.)
Kom på banen mod slutningen af kampen. Spillede for få minutter til at få en bedømmelse.
Marios Oikonomou – UB (indskiftet 76.)
Kom på banen mod slutningen af kampen. Spillede for få minutter til at få en bedømmelse.
Træner:
Jess Thorup – 3 bolde
Respekt til Thorup for på et tidspunkt i kampen at spille med seks 18-årige FCK-spillere på samme tid. Pligtsejr mod et meget svagt mandskab fra Gibraltar, som ville blive blæst bagover af samtlige Superliga-hold. Må være glad for, at han kunne give de unge spillere noget kamptræning, samt han ikke behøvede at sende Jonas Wind i kamp. Vil glæde sig over, at FCK desuden er sikker på at ende som gruppevinder før sidste gruppekamp mod Slovan Bratislava.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: PL-klub køber stort Real-talent
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
LIVE
Superliga-LIVE: Åben for køb af ekstra spillere
STORT INTERVIEW
Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’
INTERVIEW
Er de også færdige i OB?
TIPSBLADETS DOM
Svigtede FCM! Har han ikke lært noget fra sidst?
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Her er FCK’s næste modstander i Europa
TOPNYHED
Her er FC Nordsjællands vej i Europa
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
AVIS
De vil have Jelert
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Her er FC Midtjyllands vej i Europa
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
FC Nordsjælland i kæmpesejr – videre i Europa
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
FC Midtjylland ser igen rødt i ny nedtur
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
FANKLUBBEN
