Karakterer: FCK blev kørt ud på røv og albuer

Vi er klar med karakterne fra opgøret mellem FC København og PSV Eindhoven.



FC København – PSV Eindhoven 0-4 (samlet 4-8)
0-1 Eran Zahavi (10.)
0-2 Mario Götze (38.)
0-3 Eran Zahavi (78.)
0-4 Noni Madueke (90.)

Det var reelt slut efter de første 45 minutter, hvor FCK var bagud 0-2 mod PSV. Hollænderne havde kørt FCK ud på røv og albuer, og selv om anden halvleg var bedre for FCK’s side, var skaden sket, og man kunne ikke komme tilbage. Det var en dag, hvor FCK ikke ramte topniveauet, og hvor PSV viste, at der er forskel på forskellen på toppen af dansk og hollandsk fodbold. Og dermed er det sidste danske hold ude af Europa for denne gang.

Her er FCK-karakterne fra aftenens opgør – du kan i bunden af denne artikel se karakterskalaen:

Karl-Johan Johnsson – 1 bold
Havde en svær aften og skulle have gjort det bedre ved 1-0 målet, hvor Zahavis afslutning gik under svenskeren. Kunne også have gjort mere ved 0-4 målet. Lidt sløje afleveringer også, enkelte gode indgreb. Fik chancen, da Kamil Grabara var blevet syg. Greb den ikke.

Peter Ankersen – 1 bold (ud 46.)
Forsøgte, men han var overmatchet. Både 1-0 og 2-0 målet blev skabt efter spil i Ankersens side, hvorfra bolden kom i feltet. Var ikke direkte ansvarlig, men kunne have gjort mere. Kom ikke på banen til anden halvlegs start.

Denis Vavro – 1 bold
Var også voldsomt udfordret og ophævede en mulig offside ved 2-0 målet. Problemer med bolden og havde generelt en svær aften. Begik et meget hårdt frispark i anden halvleg, der kunne have givet mere end et gult kort.

Nicolai Boilesen – 3 bolde
Turde spille og forsvarede også fint. Ikke alle hans afleveringer var fantastiske. Men en godkendt kamp af den tidligere Ajax-spiller.

Kevin Diks – 2 bolde
Forsøgte noget, men havde det svært, da han spillede venstre back, selv om han er bedst med højre fod. Defensivt fik han ikke forsvaret godt nok ved 2-0 målet, men han fightede fint. 

Jens Stage – 1 bold
Jens Stages største problem har altid været, at han er for langsom på bolden, og det blev udstillet af PSV i første halvleg, hvor han spillede defensiv midtbane, efter Rasmus Falk blev skadet under opvarmning. Kom længere frem på banen i anden halvleg, og det var bedre for FCK og Stage.

Lukas Lerager – 1 bold
Var også udfordret hårdt, men han kom bedre af med bolden end sin makker på den centrale midtbane. Også masser af fight.

Roony Bardghji – 4 bolde (ud 75.)
Rigtig god præstation af Roony Bardghji, der udover at være FCK’s yngste også var den bedste. Var stærk på bolden og kom også frem til et par fine chancer i anden halvleg, som han dog misbrugte. Har et enormt potentiale, og det var imponerende at se, hvordan han var så stærk på bolden mod en svær modstander. Blev ved med at udfordre modstanderne frem til sin udskiftning. Eneste minus er, at han ikke giver meget styrke til defensiven.

Isak Bergmann Johannesson -1 bold
Var helt væk i store dele af opgøret og var ikke meget på bolden. Enkelte dårlige afleveringer – spillede mere defensivt i anden halvleg, og det gjorde ham lidt bedre.

Pep Biel – 2 bolde (ud 82.)
Hvor han var involveret i meget i Eindhoven for en uge siden, var han ikke involveret i noget som helst her til aften. Han lå som FCK’s forreste spiller og havde det svært. Det skyldes først og fremmest, at holdkammeraterne havde svært ved at få bolden om til spanieren. Enkelte gode aktioner.

William Bøving – (ud 46.) – 2 bolde
Havde nogle enkelte gode aktioner, men der var for meget pil ned, da han havde alt, alt for mange fejlafleveringer. Kom ikke ud til anden halvleg.

Indskiftere:
Davit Khocholava – 3 bolde (ind 46.)
Kom på banen ved anden halvlegs start, hvor FCK gik over til en trebackkæde i forsvaret. Stabiliserede defensiven.

Elias Jelert – 3 bolde (ind 46.)
Kom på banen ved anden halvlegs start. Han gjorde det fint.

Noah Donovan Sahsah – UB (ind 75.)
Kom på banen i det 75. minut til sin debut for FCK. Blot 16 år.

Andri Baldursson – UB (ind 82.)
Kom på banen sidst i anden halvleg.

Emil Højlund – UB (ind 82.)
Kom  på banen sidst i anden halvleg.

Træner:
Jess Thorup – 1 bold
Han havde ikke meget at vælge imellem i forhold til startopstillingen, og det blev værre, da Rasmus Falk blev skadet under opvarmning. Alligevel var det utroligt skuffende, at FCK reelt var udspillet i første halvleg. Hvorfor forsøgte man ikke at justere noget før, så man fik bedre kontrol defensivt? Kampen var forbi ved pausen.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, som ser således ud:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.







Odds og spilforslag til Oviedo - Real Madrid LIVE

TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

Kryptisk besked til Mileta Rajovic

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

Dansk duo trækker overskrifter i Italien



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Kæmpe talent rygtes til Superligaen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Her er VM-turneringens hold

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’

Viborg FF – OB



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Sønderjyske – FC Midtjylland

Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Fin lodtrækning for FCK

Svensson giver status på Huescas

Skandaløse scener: Han er en skændsel!

Svensson om sommervinduet: ‘Det er ikke optimalt’

Fodboldlegenden Kevin Keegan er død



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Han er VM’s bedste spiller

Bassel Jradi præsenteret i B.93

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England