FC København – PAOK 1-2 (0-2)
Kamil Grabara, rødt kort (9.)
Sidcley, 0-1 (19.)
Andrija Zivkovic, 0-2 (38.)
Pep Biel, 1-2 (80.)
FC København tabte torsdag aften til PAOK i en kamp, der var præget af fejl af værterne – her er vores analyse af spillernes og trænerens præstation.
Spillerne:
Kamil Grabara – 0 bolde
Udvist efter ni minutter, da han løb langt ud af eget felt og blokerede bolden ulovligt med hånden. Det var simpelthen en alt for dum fejl, der tvang FC København til at spille mere end 80 minutter i undertal.
Peter Ankersen – 1 bold
Der var nogle udmærkede ting offensivt – blandt andet var han tæt på at score på et frispark – men det var en også en kamp med mange fejl fra højrebackens side. Han kom på mellemhånd og mistede sit indgreb ved det første mål, mens han var tæt på at give et mål væk lidt efter ved at give en friløber væk – dog fik han heldigvis selv afværget den situation. Alt i alt var det en skuffende præstation, og man kan spørge sig selv, hvor den Peter Ankersen, der var blandt ligaens bedste backs og på landsholdet, er blevet af?
David Khocholava – 3 bolde
Han er en sand kriger i forsvaret, og der var flere gode defensive aktioner fra georgieren, der kastede sig ind i tacklinger og dueller. Det var ikke alt, han vandt, men det var de fleste.
Nicolai Boilesen – 2 bolde
Landsholdsbobleren besidder normalt en meget sikker pasningsfod, men det gjorde han ikke torsdag aften. Der var adskillige skuffende boldtab fra ham, og han så også lidt passiv ud ved det andet mål.
Kevin Diks – 3 bolde
Han spillede godt nok i den “forkerte” side i forhold til, hvad han plejer, men Kevin Diks gjorde det hæderligt på venstre back. Han havde visse problemer med en velspillende Andrija Zivkovic, men det var ikke voldsomt.
Lukas Lerager – 3 bolde
Var en del af en midtbane, der havde store problemer i kampens første halvleg. Lukas Lerager selv havde også nogle problemer med et par boldtab i første halvleg, men han spillede en udmærket anden halvleg. Han var meget tæt på at udligne med et hovedstød i slutminutterne.
Andri Baldursson (ud 46.) – 1 bolde
Det var islændingens blot anden start i FC København, men han skal nok ikke regne med flere foreløbig. Andri Baldursson havde det meget svært på midtbanen, hvor han leverede det ene skuffende boldtab efter det andet og aldrig kom ordentligt ind i kampen. Med boldtabbene var han desuden medskyldig i både Kamil Grabaras røde kort samt det andet mål.
Isak Bergmann Johannesson (ud 74.) – 1 bold
Det blev ikke en kamp for den unge islænding. Han arbejdede meget defensivt, og det var tydeligt at se, at det ikke er hans spidskompetence. Samtidig kom han ikke for alvor ind i det offensive spil.
Pep Biel – 4 bolde
Han er simpelthen bare flyvende i øjeblikket. Han var ikke ligeså iøjnefaldende som i mange andre kampe, men han slog til, da chancen var der og bragede et flot skud i kassen fra kanten af feltet.
William Bøving (ud 9.) – UB
Skiftet ud efter Kamil Grabaras røde kort for at give plads til Kalle Johnsson.
Jonas Wind – 3 bolde
Det er ikke nemt at være angriber, når man er en mand i undertal, og det led Jonas Wind under torsdag aften. Han gik ofte ned i banen for at få fat i bolden med blandet succes, mens han vandt en del dueller og holdt i bolden.
“Kalle” Johnsson (ind 9.) – 3 bolde
Den svenske reservemålmand blev kastet i aktion efter ni minutter, og han modtog en flot modtagelse fra FC København-fansene, hvorefter han diskede op med en flot redning som sin første aktion. Ellers reddede han det, han skulle, og det var en solid præstation.
Luther Singh (ind 46. – ud 84.) – 2 bolde
Det er ikke ofte, at man ser en mand blive skiftet ind og ud i samme kamp, men det skete for Luther Singh, men måske var der tale om et slag. Han fik tilkæmpet sig nogle frispark på banen, men var ikke videre imponerende med bolden. Virkede hurtigt træt, hvilket ikke mindst blev eksemplificeret ved et meget langsomt returløb efter 25 minutter på banen.
Elias Jelert (ind 74.) – UB
Rasmus Højlund (ind 84.) – UB
Træneren:
Jess Thorup – 3 bolde
FC København døjer med en masse skader, og det var et hav af personlige fejl, der ramte FC København torsdag aften, så det er svært at pege fingeren meget på Jess Thorup for pointtabet. Til gengæld var FCK umiddelbart efter store problemer efter udvisningen, hvor Thorups skift ikke gav pote.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
EKSKLUSIVT
Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt
INTERVIEW
Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
TOPNYHED
– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
EKSKLUSIVT
Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil
TIPSBLADET SPECIAL
