Der var mange Real Madrid-fans, der klappede i hænderne af ren begejstring, da madrilenerne i sommeren 2019 hentede Eden Hazard for op imod 1,2 milliarder kroner.
Belgieren havde i årevis været den helt store driblekonge i Premier League, ligesom han var en af de helt store oplevelser under VM-slutrunden i Rusland i 2018. Desværre er det i Madrid gået helt ad helvede til for Hazard, der efter halvandet år blot er noteret for tre scoringer i Real Madrid-trøjen.
Idéløs og ufarlig
Efter sidste uges nederlag til Athletic Bilbao blev Hazard omtalt som ‘fortabt’ og ‘ugenkendelig’, og det helt store spørgsmål er da også, om den 30-årige belgier nogensinde kommer tilbage i nærheden af storformen fra Chelsea-dagene. Madrid-avisen AS konstaterede, at Hazard intet skabte i 2-1-nederlaget til Athletic Bilbao.
– Han fik en aflevering fra Casemiro i feltet, men han vidste tydeligvis ikke, hvad han skulle gøre. Det var et tilbagevendende mønster i hans spil. Han ønskede at skabe noget, men han formåede ikke at gøre det. I stedet kiksede det for ham, når han skulle udfordre forsvarsspillerne, lød dommen således fra AS.
– Det frygtelige er, at han er begyndt at gentage denne slags præstationer på regulær basis. Og følelsen af, at han ikke fortjener at starte inde, er nu begyndt at cirkulere blandt Madrids fans.
Dagen efter nederlaget afholdt AS så en Hazard-afstemning blandt avisens læsere. 25 procent krævede, at belgieren skal ud på bænken, mens 44 procent kræver et salg af kæmpefloppet til sommer.
Bør ikke starte inde
Og det er ikke kun fansene, der er ved at miste troen på Hazard. Også Real Madrid-legenden Predrag Mijatovic er ved at have fået nok.
– Hazard bør ikke starte inde. Men det er Zinedine Zidane, der følger ham til træning og tager beslutningerne. Men Real Madrid spiller godt uden ham, og det er det, der er bekymrende, lyder det ifølge El Larguero fra Mijatovic.
Der er da heller ingen tvivl om, at Hazards statistik er ganske undervældende. Udover de tre scoringer har belgieren således blot leveret fire assists for Real Madrid, siden skiftet fra Chelsea.
Sammenlignet med Kaka
Goal peger på, at det ikke er alle, der i trediverne kan fortsætte med at dominere, som eksempelvis Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic kan.
– Hazard blev for nyligt sammenlignet med Kaka. En verdensklassespiller, der fik ødelagt sin tid i Real Madrid af skader, lyder det fra Goal, der dog peger på, at Hazard stadig har tid til at få vendt situationen.
Goal påpeger således, at Real Madrid helt basalt ikke har råd til Kylian Mbappé i 2021, og at klubpræsident Florentino Perez derfor vil vente til 2022 med at gå efter franskmanden. Kun et salg af Hazard vil kunne åbne for et indkøb af Mbappé til sommer. Men det kommer ikke til at ske, skriver Goal.
– Hazard har stadig Zidanes opbakning. Det var franskmanden, der tilbage i 2009 opfordrede Perez til at hente Hazard, og på trods af fansenes frustration tror franskmanden stadig på, at han kan få gang i belgieren. Zidane har flere gange udtalt, at det er nødvendigt at have tålmodighed med Hazard.
Tiden er ved at løbe ud
Goal peger på, at Hazard var ‘skrækkelig’ i opgøret mod Athletic Bilbao, og at belgieren skal prise sig lykkelig for, at Vinicius også er røget ind i en stor formkrise.
– Der er dog ingen tvivl om, at Hazard kan se frem til at blive vraget, skriver Goal.
Zidane ved, at Hazard kan blive altafgørende, hvis han finder storformen tilbage.
– Men tiden og tålmodigheden er ved at løbe ud for belgieren, der spiller for en klub, der er kendt for at være barsk. Hazard er et specielt talent, men hans selvtillid har selvsagt taget et knæk, på grund af de utallige tilbageslag. Han er helt sikkert ikke bossen i Madrid (i modsætning til tiden i Chelsea, red.), og lige nu skal han bare prise sig lykkelig for, at Zidane er bossen, skriver Goal.
I sin første sæson i Real Madrid spillede Eden Hazard blot 16 ud af 38 mulige ligakampe, mens belgieren i denne sæson blot har spillet i seks ud af 17 ligakampe.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
