Kuppet mod Bjerregaard

BRAGT I TIPSBLADET 9. NOVEMBER

»Brøndby IF er ikke Per Bjerregaards klub. Det er vores alle sammens klub.«

Udmeldingen fra Troels Johnsen er klar. Som talsmand for aktionærgruppen ‘Det Nye Brøndby’ vil han gøre op med strukturen i klubben, som giver en lille gruppe – med bestyrelsesformand Per Bjerregaard i spidsen – den afgørende magt på ledelsesgangen.

»Det handler om at skabe noget demokrati. Vi vil have nogle vedtægtsændringer, som sikrer, at der ikke er nogle få personer, der kan sidde på magten uden at skulle tage andre aktionærer med i beslutningerne,« siger han om Det Nye Brøndbys mål for den ekstraordinære generalforsamling, som vil finde sted inden for den nærmeste fremtid.

Per Bjerregaard og den nuværende magtstruktur er imidlertid ikke i fare. Det vil således være umuligt at samle et flertal, der kan vælte bestyrelsesformanden af pinden, lyder det fra aktieanalytiker Lau Svenssen fra Aktieinfo.

»Det Nye Brøndby kan sådan set ikke gøre noget, hvis de andre vil holde dem udenfor. Det vil kræve, at stort set samtlige 23.000 aktionærer skal møde op eller afgive fuldmagt, og det virker ikke realistisk. Det er muligt i teorien, men umuligt i praksis. Per Bjerregaard og hans støtter ejer jo formentlig også nogle af B-aktierne,« siger Lau Svenssen.

Per Bjerregaard er således en central figur i de organer, der ejer selskabets A-aktier – og som år efter år har dannet flertal på generalforsamlingen. Han er bestyrelsesmedlem i den såkaldte Fodbold Fond, bestyrelsesformand for amatørafdelingen og medlem af foreningen BIF’s Veteraner. Samlet set kontrollerer disse tre organer 40 procent af alle stemmer i selskabet.

Dertil kommer, at en af Per Bjerregaards støtter igennem de seneste 30 år, Benny Winther, sidder på 3,2 procent af stemmerne via sit firma, CEMB ApS. Benny Winther er i øvrigt bestyrelsesmedlem i både Brøndby IF og i fonden.

Et loft på antallet af stemmer

Indtil videre har Det Nye Brøndby samlet omkring 370.000 B-aktier. Det betyder, at aktionærgruppen i øjeblikket blot kan repræsentere fire procent af stemmerne i Brøndby IF.

Alligevel arbejder Troels Johnsen og de andre initiativtagere i øjeblikket på at præcisere forslagene til de ændringer, som gruppen finder nødvendige. Forslag som vil stække Per Bjerregards magt, hvis de bliver vedtaget.

»Vi vil se på, hvordan man kan begrænse antallet af stemmer pr. aktionær. Hvordan man kan forhindre, at en aktionær kan sidde på majoriteten af aktierne. Der skal noget beskyttelse ind i vedtægterne, som sikrer, at flertallet får en stemme på generalforsamlingen,« forklarer Troels Johnsen, som kickstartede Det Nye Brøndby med hjælp fra et par journalistuddannede og en webudvikler.

»Én ting er, hvor mange aktier man har. En anden ting er, hvor mange stemmer man kan repræsentere som enkeltaktionær. Her er vi blandt andet inspireret af Jyske Bank, hvor der er et loft på, hvor mange stemmer en aktionær kan afgive på egne vegne på en generalforsamling. Derudover arbejder vi med idéen om at lade B-aktionærerne udpege nogle af bestyrelsesmedlemmerne, ligesom man gør andre steder. I håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg vælger A-aktionærerne eksempelvis fire bestyrelsesmedlemmer, mens B-aktionærerne vælger tre.«

Der sker imidlertid ingen ændringer i Brøndby, med mindre Per Bjerregaard og hans støtter selv vælger at omstrukturere magten. Generelle forslag kan blive vedtaget med et flertal, mens vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

»Det er utroligt svært at ændre på den nuværende struktur, når der er nogen, der har den totale magt. Det kan virke fuldstændig uoverkommeligt, men man bliver bare nødt til at tage ét skridt ad gangen. Vi er så startet med at organisere så mange B-aktionærer som overhovedet muligt. Så må vi bruge det som udgangspunkt. Vi kan ikke ændre omstændighederne med et knips. Det er en lang proces, og der er mange mennesker, der skal overbevises,« siger Troels Johnsen med hentydning til både B-aktionærerne og til klubbens amatørforening.

»Per Bjerregaard er kun hovedet på den krop, som holder fast i den nuværende struktur, og der er en masse personer i den krop, som er mulige at påvirke og overbevise om, at man skal gå en anden vej. Og det er et langt, sejt træk. Det hele er en længere proces, og vi bilder ikke os selv ind, at vi kan løse problemerne allerede i morgen eller i overmorgen.«

Amatørernes indflydelse kan være begrænset

Vejen via amatørafdelingen kan imidlertid vise sig at blive svær. Amatørernes aktiepost giver således kun adgang til seks procent af stemmerne. Til gengæld kan foreningen give adgang til fonden, som – med knap en tredjedel af alle stemmer i selskabet – er det klart mest magtfulde organ.

To af fondens i alt fem bestyrelsesmedlemmer bliver således udpeget af amatørerne. BIF’s Veteraner og bestyrelsen i Brøndby IF udpeger ét medlem hver. Den sidste plads bliver automatisk indtaget af bestyrelsesformanden for Brøndby IF – det vil sige Per Bjerregaard.Der er derfor en stor fare for, at et oprør i amatørafdelingen blot vil betyde, at de sidder i undertal i fondens bestyrelsen.

»Man siger, at opbygningen er lavet for at sikre en fjendtlig overtagelse, men den sikrer altså også imod en græsrodsovertagelse fra amatørklubben. Den beskytter den gruppe mennesker, som har bygget det hele op. Den beskytter deres magt,« lyder det fra Troels Johnsen.Nogenlunde samme opfattelse finder man hos aktieanalytiker Lau Svenssen.

»Opbygningen og fordelingen af A-aktier er blokerende. Den største trussel er måske i virkeligheden, hvis banken for eksempel vil have gælden betalt, fordi de ikke har tillid nok til økonomien. Ofte har man en klausul om, at man kan ophøre aftalen inden for forholdsvis kort tid,« siger aktieanalytikeren og påpeger, at Brøndby i slutningen af oktober fik at vide af Nordea, at kassekreditten ikke kunne overskrides, selv om Per Bjerregaard kunne påvise, at klubben vil få tilført et tocifret millionbeløb midt i november.

Selvom kampen imod den traditionelle Brøndby-struktur synes umulig, har Det Nye Brøndby imidlertid ikke tænkt sig at give op.

»Vi forsvinder ikke. Vi har tænkt os at blive ved. Jeg ved ikke, hvad der skal til – det kan da godt være, at man skal blive ved med at indkalde til ekstraordinær generalforsamling hver måned. Det næste skridt for os kunne være at lave en mere formel organisation, der varetager B-aktionærernes interesser. Det er meget muligt, at det ikke skaber forandringer hverken nu eller om et år, men vi må tro på, at det kan lade sig gøre på lang sigt,« siger Troels Johnsen. Af samme årsag har aktionærgruppen valgt at undlade at lede efter kandidater til bestyrelsen på nuværende tidspunkt.

»Det er meget svært at komme med kvalificerede kandidater til bestyrelsen, når man ikke har en kinamands chance for at blive valgt ind. Det fjerner fuldstændig incitamentet for enhver professionel bestyrelses- eller erhvervsmand. Den nuværende magtstruktur gør det meget svært for andre grupper at komme med kandidater,« lyder det fra Troels Johnsen, der stadig har en stærk tro på sit projekt.

»Tidligere ledere i Østeuropa har også været umulige at vælte, men pludselig stod der ikke længere en mur i Berlin.«