Læserstorm med Martin Jørgensen

Læserne krydsforhører Fiorentina-fløjen.



BRAGT I FORZA OKTOBER 2006

Niels K. Lind, Sønderborg

Kunne du forestille dig at slutte karrieren i Danmark? hvis ja, hvilken klub, og spiller lønnen i såfald en rolle?

”Ikke lige umiddelbart. Men det kommer også an på, hvor lang tid jeg kan blive ved med at spille i udlandet. Men lige nu har jeg ingen planer om at komme hjem. Er det en fra Århus, der spørger? AGF er stadig den klub, jeg holder med i Danmark. Det er bare surt, jeg er nødt til at gå ind under 1. Division for at følge med. Det står ikke længere på forsiden af diverse danske netsider.”


Hvordan er dit forhold til Udinese og deres fans? – bliver der piftet eller klappet når du løber på banen?

”Det er stadigvæk godt. Jeg har kun gode minder, og når jeg vender tilbage, bliver jeg altid taget godt imod. Og jeg har også stadigvæk et godt forhold til klubledelsen.”


Har du planer om at starte som træner, eller tage nogle træner-uddannelser når du indstiller karrieren?

”Ikke lige umiddelbart. Jeg har aldrig rigtig kunnet se mig selv som træner, og det holder jeg stadigvæk fast i. Når jeg så engang er stoppet, så kan det være, jeg har lyst til at træne. Men lige umiddelbart har jeg ikke.”


Rasmus Andersen, Nykøbing Mors

Hvis du skulle vende tilbage til Danmark, hvilken klub syntes du, ville være mest spændende at spille i?
”Det tror jeg bliver svært. Igen kommer det an på, hvornår det bliver og hvilken alder, jeg kommer hjem i. Lige umiddelbart vil det være svært. Men hvis jeg kommer hjem og stadig har lyst til at spille fodbold, såh… Jeg vil nok bosætte mig i Århus, og så ville det nok være naturligt at spille i AGF.”


Var du ved at lave et klubskifte, da flere klubber heriblandt din kunne blive tvangsnedrykket.
”Nej, det var jeg sådan set ikke, for vi havde alle sammen fået at vide, at selvom det blev Serie B, var der ikke nogen, der skulle forlade klubben. De regnede med, at de ville hurtigt op igen. Og vi var jo stadig i Italien, så efter et par dage kunne vi godt lure, hvor det gik hen af. Altså, at vi ville komme tilbage i Serie A men med minuspoint. Så det var kun lige et par dage, vi tænkte over det, og så var det væk. Med alle de retssale og appelinstanser var det nok naturligt, at det endte, som det gjorde.”

Nu hvor FC København er i Champions League, kunne du også finde på at lave en ”Jesper Grønkjær”, hvis FCK sendte et tilbud til dig?
”Det kommer an på mange ting. Jeg vil helst spille i udlandet og ikke tage hjem, men det er ikke til at vide, hvad der sker i fremtiden. Hvis der kommer et tilbud, må vi tage det til den tid.”


Rasmus Axelgaard, Aalborg

Hvad er det bedste mål du har lavet?
”Jeg lavede et mod Inter på San Siro engang, som var godt. Fra 25 meter og helt op i hjørnet.”


Emil Andersen

Mit spørgsmål er: for et par år siden skrev aviserne at du skulle til Lazio. Hvad gik galt og hvilken klub vil du helst spille i Lazio eller Fiorentina???
”Det var ikke det samme år, og det fra Lazio var heller ikke så konkret igen. Jeg havde heller ikke lyst til at tage til Lazio på grund af de finansielle problemer, de havde, og usikkerheden omkring lønninger. Så det har aldrig rigtig været tæt på. Fiorentina var meget mere seriøse, og det blev så dem.”

Det undrer mig lidt, at du udtaler at du ikke føler dig tilpas som højre kant i Fiorentina’s nye 4-3-3 system. Hvordan kan det være, du er jo højrebenet!
”Jeg er vant til at spille på venstre kanten. Og når man angriber og spiller på venstre kanten, så vil du altid have bolden længst væk fra modstanderen, fordi du har bolden ved din favoritfod (højre, red.), og så kan du trække ind i banen og sparke på mål. Det vender lidt forkert ovre i den anden side. Jeg vil også hellere spille på den centrale midtbane end på højre kant, men venstre kant vil altid være at foretrække frem for højre.”


Thomas N. Iversen, Århus N

Hvad synes du om udfaldet af calcio-skandalen?

”Der kommer en appel til her den 12. oktober. Og så håber vi, at pointene bliver halveret, eller at de tager en seks-syv point af vores straf. Og gør de det, er det selvfølgelig en god ting. Vi kan stadig ikke komme ud og spille Champions League, og det var noget, vi havde fortjent. Men nu har vi jo startet en ny sæson, og så må vi bare gøre det så godt, som vi kan her i år, så vi ikke rykker ned. Vi skulle gerne få taget syv strafpoint væk, og så skal vi nok klare den.”

Er det retfærdigt, at mesterklubben Juventus måtte en tur i Serie B med en ordentlig håndfuld minuspoint?

”De har også appelleret og får endelig dom her den 12. oktober. Så meget ved jeg alligevel ikke, jeg har også mest hørt om det i aviserne og i fjernsyn. Men jo, de skulle have en hårdere straf end vi andre, ingen tvivl om det. Om det så betyder at spille i Serie B, har nogle andre bestemt. Men det lader til, at de nok skal komme op igen hurtigt. De vinder nok rimelig mange kampe.”

Og hvad synes du om jeres egen straf, når man tænker på, at Milan slap med sølle 8 minus point, og sågar fik lov til at spille i CL, nu hvor I endelig havde spillet jer op til CL-kval sidste sæson?

”Den var måske lidt sværere at forstå. For det var lige præcis sådan, at vi fik fratrukket så mange point, at vi ikke engang kom med i UEFA Cuppen på grund af ét point. Milan kom med i Champions League på grund af ét point. Og de brokkede sig over, at de skulle spille i kvalifikationsrunden til Champions League. Så den var det lidt svært at se sammenhængen i. Men det er ikke os, der bestemmer. Så vi kan bare undre os og komme videre.”

Jeg har ofte det indtryk af, at man i Danmark altid har haft en del fordomme over for italiensk fodbold (desværre). Tror du calcio-skandalen, har fået folk til at ændre deres indtryk, nu hvor der er renset ud?

”Det er klart, at hver gang, der kommer noget frem, er det et sandt billede. Det var ikke noget, vi havde den fjerneste idé om inden. Så det er klart, at det kom som et chok for alle. Man forbinder måske Italien med lidt snyd og svindel engang imellem, og en ny skandale får ikke folk til at ændre opfattelse.”

Hvordan var stemningen ved forberedelsen af den nye sæson, eftersom der er sket en del i Italien, rent fodboldmæssigt over sommeren. (Vundet VM, en del domme i calcio-skandalen, samt en Gianluca Pessotto, der forsøgte selvmord?

”Lad os sige det sådan, at der var mange spændende ting at læse i avisen. Men opstarten var egentlig ret rolig, vi fik trænet det, vi skulle. Luca Toni kom noget senere, fordi han havde været til VM, og vores anden VM-spiller, Tomas Ujfalusi, kom en uge efter starten. Ellers var truppen komplet fra første dag. Så var der det med Pessotto og vores minus point, men det var forholdsvis nemt at abstrahere fra. Vi havde kun spillet mod ham.”

Og lige et sidste spørgsmål: Hvordan ser det ud for jer mht. overlevelse denne sæson? I har jo haft en ret svær sæsonstart, og startede trods alt med minus 19 point. Gælder det kun om overlevelse denne sæson? el. har i også en evt UEFA-CUP plads inden for målrammen?

”Det tror jeg ikke. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor mange strafpoint, vi får fjernet. Men selv hvis vi havde startet på nul point, skulle det gå lige så godt som sidste år, for at vi skulle komme i Europa, og det er urealistisk at regne med. Men vi må vente og se, hvordan det ser ud til marts.”


Henrik Poulsen, Frederiksberg

Ser du stadig noget til de to tv-darlings Morten og Peter?
”Ja. Vi ses cirka en gang om året. De var i Italien sidste år. Jeg taler også i telefon med dem.”

Har oplevelserne med dem bidraget til din karriere på nogen måde
”Jeg tror ikke rent karrieremæssigt. Men rent menneskeligt kommer man til at tænke og reflektere over nogle ting. Det kan godt være, man har ondt i anklen, men der er andre mennesker, der har langt større problemer. De har et livsmod, der smitter én, og man skammer sig over at beklage sig, når andre har større ting at skulle kæmpe med.”

Kræver Gravesens landsholdsexit i dine øjne et mindre taktisk systemskifte på landsholdet?
”Det er vel noget, du skal spørge Morten om. Men umiddelbart nej. Det kommer også an på, hvem modstanderen er, og hvilke spillere du har til rådighed. Det kan godt være, at du på et tidspunkt skal vende trekanten på midten igen, men det har vi også gjort tidligere. Så det vil ikke kun ske på grund af Thomas Gravesen, hvis det sker.”

Hvilken midtbanekonstellation er den optimale på landsholdet, synes du?
”Lige nu ligger det måske mest til, at Daniel (Jensen, red.) afløser Thomas Gravesen, fordi Daniel er bedre offensivt end Rasmus (Würtz, red.). Men hvis vi så vender trekanten om, ligger det mere til Rasmus, fordi han er lidt bedre defensivt. I de seneste landskampe er det gået fint, når Rasmus har spillet med og Daniel er kommet ind, jeg mener ikke, vi har spillet på et lavere niveau.”

Hvad er din yndlingsfilm?
”Der er så mange gode film, det er svært lige at vælge én ud. The Million Dollar Baby er en god film.”

Hvad er de største personlige forskelle og ligheder på dig og lillebror Mads?
”Vi hader begge to at tabe, og så har han lidt mere temperament på banen, end jeg har. Jeg er bedre til at spille på snævre områder, hvor han har et rigtig godt spark. Han vil egentlig hellere spille inde på midten, mens jeg har det bedst ude på kanten.”

Hvem er du mest til – Brøndby eller FC København?
”Der må jeg nok sige Brøndby på grund af min lillebror.”


Rasmus Højfeldt, Horsens

Du siger, I spiller 4-3-3 i Fiorentina. Er det så med kantspillere ligesom på landsholdet?

”Det er en del ligesom på landsholdet. Ovre på venstre kant spiller Mutu, og han er glad for at gå med ind i banen. Så spiller jeg ovre på højre kant, hvor jeg egentlig ikke så gerne vil spille, og jeg er hurtig og bedre til at holde kanten. Vi har også fået Alberto Santana fra Palermo, og han er også en typisk kantspiller, der er god til at blive ude på fløjen.”

Var det ikke en total bet at gå glip af Champions League, når I nu havde kvalificeret jer?
”Jo, det var det også. Det var ikke så sjovt at se Chievo Verona spille på vores bekostning mod et hold fra Sofia, som vi måske godt kunne have slået. De røg ud, og de er også røget ud af UEFA Cuppen nu her.”

Asger Olsen, København NV
Hvor god er Luca Toni i virkeligheden? For I mit managerspil er han lige så god som Shevchenko og Henry!
”Tja, sidste år scorede Luca Toni ti mål mere end Shevchenko i Serie A, så det passer nok.”

Spiller du egentlig managerspil på computer?
Nej, ikke rigtig mere. Jeg gjorde det for nogle år siden, men jeg har ikke fulgt med udviklingen. Jeg kom til Championship Manager 97/98, så kom jeg ikke videre.”

Kunne du tænke dig at blive boende i Italien, når du slutter din karriere?
”Nej, så vil vi hjem til Danmark. Det er ikke en mulighed, vi har tænkt over. Forhåbentlig bliver jeg ude i tre-fire år til, så har vi også været ude i lang tid. Så vil vi hjem til venner og familie.”

Hvor kan du bedst lide at bo, I Udine, Firenze eller Århus?
”Det er ikke noget, man kan lave en stilling over. Jeg har været glad for at bo alle tre steder, og hver by har haft noget godt. Jeg vil ikke sætte én over de andre.”

Thor
Hvordan kan det være, din bror altid er skadet?
”Hm, det må du ringe og spørge min bror om.”

Nanna Olesen
I sydeuropæiske klubber synes jeg tit man hører om, at lønnen er forsinket. Er det også sådan i Fiorentina?
”Det er rigtigt nok, at der er mange klubber, hvor lønnen ikke kommer til tiden. Jeg har været heldig. Jeg tror aldrig, min løn har været mere end én uge forsinket. Det er også noget, jeg har lagt vægt på, når jeg har skiftet klub. At der var styr på tingene. Nogle klubber har spillerne måttet vente i tre-fire måneder, og så er der måske kommet løn for en måned eller halvanden. Det må ikke være så sjovt, hvis man har købt et hus på afbetaling, og det er heller ikke alle spillere, der tjener 20 millioner kroner om året. Men i de store klubber som Inter og Juventus kommer lønnen altid til tiden.”

For mange år siden læste jeg et interview hvor du sagde, at de italienske spillere i Udinese ikke var nær så sociale som de udenlandske eller som de havde været i AGF. Er det også sådan i Fiorentina, og hvorfor er det sådan?

”Her i de sidste par år har spillerne på holdet være gode til at møde op. I sidste uge havde vi fællesspisning, og der kom alle sammen. Så det har ændret sig positivt. Det giver en bedre holdånd, og det var nok også en af grundene til, at det gik sidste år.”

Hvor mange år tror du, du fortsætter med at spille professionel fodbold?
”Åh, det kan være alt mellem to-tre-fire år, og tæller vi først fra næste sæson? Det kommer også an på, hvilket niveau jeg kan spille. Jeg regner med tre år, så må vi se, hvordan det går til den tid.”

Er du begyndt at tænke på, hvad du skal lave bagefter?

”Ja, det har jeg gjort i et stykke tid. Min familie har et rejsebureau, og det har altid interesseret mig. Der bliver nok en plads til mig til den tid. Jeg kender folk rundt omkring, så det bliver måske lidt nemmere at arrangere noget interessant.”


Brian K. Eriksen

Tidligere i karrieren blev du flere gange sat i forbindelse med Inter, Juventus og Milan. Er det ikke lidt ærgerligt, at du ikke kom til en af de helt store klubber i Italien?
”Jeg kunne utrolig godt have tænkt mig at komme til en af de store klubber for fem år siden. Men det er ikke sket, og det har jeg affundet mig med, at jeg måske ikke helt har niveauet til de allerstørste klubber. Jeg er i en klub, hvor jeg er vigtig for holdet, og det passer mig bedre end at være yderste mandat på bænken i en storklub.”

Hvilket stadion er det hårdeste at spille på?

”Hjemme i Firenze, når Roma spiller hjemme og nede i Palermo. Steder, hvor de har medlevende fans så at sige. Hvor det ikke altid er nemt hverken for hjemme- eller udeholdet. Vi får en fantastisk støtte, når vi spiller godt, men de vender hurtigt og kommer med deres mening, hvis det ikke går godt. Det blev jeg vant til i det første år, hvor vi var ved at rykke ned.”

Dengang Brian Laudrup spillede i Fiorentina, blev han smuglet ud af et baggagerum. Har du prøvet noget lignende?

”Jeg har prøvet at mærke det, når fansene ikke har været særlig glade. I Udine blev vi engang kørt ud af en anden indgang, fordi tilhængerne ventede på os og ikke var tilfredse. I Fiorentina har de ventet på os uden for stadion, når vi har tabt en udekamp. Så har de svinet os til, når vi gik ud af bussen. Men de har aldrig været specifikt efter mig, det har altid været to-tre andre. Det første år i Fiorentina oplevede jeg, at 2-300 mennesker rokkede med vores bus, fordi de var sure.”

Hvilke klubber i Italien har budt på dig?
”Jeg var tæt på at komme til Parma engang, og jeg var også lidt i forhandlinger med Inter på et tidspunkt. Men ikke sådan, at det var tæt på at blive til noget. Det med Inter var sådan lidt omkring lønniveau og lidt snak med en manager, men jeg har aldrig mødt nogen fra klubben. Så det har ikke været tæt på.”


Rie Hansen, Næstved

Skal I ikke vinde 10-0 over Liechtenstein?

”Det skulle vi nok for 12 år siden, men i fodbold i dag er der langt imellem sejre på 10-0. I sidste kvalifikationsturnering fik de vist 2-2 mod Portugal, så vi forventer ikke en stor sejr. Det er ikke en nem opgave, selvom det ser sådan ud på papiret.”

Hvordan tror du, det bliver at undvære Thomas Gravesen mod Nordirland? Han plejer jo altid at kæmpe godt.

”I den slags kampe kan det også være godt at have folk, der kan holde hovedet koldt. Det er svært at sige, hvordan det ville være gået, hvis han havde været med.”

Jesper Vig, Holstebro
Jeg går ud fra, du så lidt VM. Tror du, Danmark kan hamle op med Spanien?
”Der er ingen tvivl om, det er et godt hold. Vi får det svært mod dem, både hjemme og ude. Men vi er ikke slået på forhånd, selvom Danmark ikke har de bedste minder med kampe mod Spanien. Da vi spillede dernede for, hvad var det, to år siden, var det meget lige. Det er ikke opgør, vi frygter, vi glæder os.”

Hvad med Sverige?
”Det bliver noget helt andet. Det er et lokalopgør, som ingen af holdene vil tabe. Sverige har et solidt hold, og jeg tror ikke, de interne problemer er så store. Zlatan Ibrahimovic har meldt fra nu her, men mon ikke han er tilbage, når de skal spille mod os. Det ville nok være bedre for os at spille mod dem nu end til juni næste år, men sådan skulle det ikke være. Det bliver lige så svært som mod Spanien.

Tommy Sørensen, Viby

Følger du med i AGF’s kampe?
”Ja, jeg kigger på nettet, for jeg kan ikke se dansk TV.”

Hvordan har du sidst set en kamp i Århus?
”Det gjorde jeg i 1999. Siden har jeg ikke været på stadion.”

Hvem er den bedste spiller, du har spillet sammen med?
”Det er Michael Laudrup. I hård konkurrence med sin lillebror. Han er den bedste spiller, Danmark har produceret i mange år og en stor stjerne i udlandet. Jeg har også spillet sammen med Bierhoff, men jeg vælger Laudrup. Jeg er nok lidt farvet, fordi han spillede den type fodbold, jeg godt kan lide.”



Martin Jørgensen fejrer en scoring i træningskampen mod Portugal.
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto


Bedste spørgsmål:

Rasmus Andersen, Nykøbing Mors

Har du fået nye biler, siden du lavede det tv program med TV2 engang?

”Ja, det har jeg. Jeg har fået lidt flere af de gamle biler. Jeg har fået mig en Volvo, jeg har fået en Folkevogn, en Chervolet og en Fiat 600D Multipla.”





– Det vil være en total fiasko for Jesper Sørensen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Jesper Sørensen meget tæt på nyt job


Vil på holdet: ‘Langt federe at slutte godt af’

– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’



Skræmt af Patrick Dorgu-pris

Han var til jobsamtale i Brøndby IF

Legende er åben for job i dansk klub

Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner

Skidt Mads Hermansen-nyt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


FCK får svært ved at komme af med German Onugkha

– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025

Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen

Drømmemelding for Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Her er Riza Durmisis nye klub

Silkeborg har islandsk stortalent på blokken

Bekræfter: Vil købe Randers-spiller

Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’

‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’


Per Frimann giver transferråd: Hvad med Tshiembe?


– Hold dig fra det, Oliver Sonne!

FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist

Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn



Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!

Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud

FC Nordsjælland bekræfter stor transfer

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover

Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør

Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Jubler over “CV”: En kæmpe kapacitet


Peter Schmeichel gik amok

Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves

Far lønforhandlede med søn

Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse

Chokskifte? De kigger på Jack Grealish

To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona

Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes

Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn

Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt

Storspillende dansker har Messi-drøm

Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position

Hård kritik af Rasmus Højlund

Legende til Manchester United: Hent denne stjerne