Stikker til Conte: – Eriksen skal selv have æren for denne genfødsel

Christian Eriksen får stor ros efter Inters 3-1-sejr over Lazio. Ifølge Tuttomercatoweb var den danske landsholdsprofil således en ‘leder’ for Milano-klubben i søndagens sejr.



Christian Eriksen startede søndag inde for anden kamp i træk for Inter, da Milano-klubben slog Lazio med 3-1 på San Siro.

Med sejren spillede Antonio Contes tropper sig op på førstepladsen i Serie A-tabellen, og i det italienske medie Tuttomercatoweb bliver Christian Eriksen fremhævet som en af Inters tre bedste spillere, sammen med Romelu Lukaku og Lautaro Martinez. Mens belgieren fik karakteren 9, så blev både danskeren og argentineren tildelt et syv-tal.

– Han var en leder for Inter her til aften. En overbevisende præstation. Han tvang Milinkovic-Savic til at spille en defensiv kamp, han dikterede kampens gang og orkestrerede de fleste af de farlige situationer, lød de rosende ord om Eriksen således fra Tuttomercatoweb.

Har brug for tillid
Antonio Conte udtalte efter sejren over Lazio, at Christian Eriksen ‘er begyndt at forstå, hvad vi ønsker fra ham’. Inter-bossen fremhævede det som en positiv udvikling for den danske landsholdsprofil, at han nu har startet to kampe i træk. Og i en længere analyse af Christian Eriksens præstation peger Tuttomercatoweb da også på, at netop kontinuitet er afgørende for en spiller som Christian Eriksen. 

– I går på San Siro trådte han ind på banen for at spille kamp nummer to i træk fra start, og det er blot anden gang i sæsonen, at det er sket. Første gang var i oktober, hvor han startede inde mod både Mönchengladbach og Genoa. I sidste uge skete det så igen, først mod Juventus og så mod Lazio. Og i begge tilfælde spillede han i mere end en time. I Torino blev han afløst efter 65 minutter, og i går efter 72 minutter. Og det er ikke sket før, i denne sæson, lyder det fra Tuttomercatoweb.

– Det var dette skridt, der var nødvendigt. Lige efter søndagens sejr talte Antonio Conte om Eriksen som en spiller, der prøver at genfinde sit niveau. Men det er ikke rigtigt. Inter topper tabellen nu, og det fortjener Conte kredit for. Men hvad danskeren angår, så fortjener han mindre kredit. 

– Det er den fremragende spiller selv, som i denne sæson har vist sig som ekstremt professionel, der skal have æren for denne genfødsel, der ser ud til at ligge lige rundt om hjørnet. For med en spiller som ham er du nødt til at give ham chancen på banen, i stedet for at bede ham gøre forskellen i de sidste syv-otte minutter. Du er nødt til at give ham sindsro, i stedet for at sende ham ind i stressede situationer hver tredje uge. 

– Eriksen er en spiller, der indtil videre ikke har givet Inter så meget. Men han kan give meget, fremadrettet. Han har brug for hjælp, støtte og tillid. Man er nødt til at fortsætte med at gøre det, man har gjort i den seneste uge, hvor Conte, lidt overraskende, valgte at give Eriksen chancen igen, efter en middel-præstation mod Juventus. Conte viste ham tillid, og Eriksen betalte tilbage med en forrygende præstation. Som den, der orkestrerede tingene. Endelig som leder. 

Kæmper med Vidal
Ifølge La Gazzetta dello Sport leverede Christian Eriksen ‘en komplet præstation mod Lazio’.

– Danskeren har nu kurs mod en startplads i søndagens derby mod Milan, med tanke på Arturo Vidals problemer. Er hierarkiet på midtbanen ved at rykke sig?

Nicolo Barella og Marcelo Brozovic ligner faste startere i Contes foretrukne startellever, mens Christian Eriksen, Arturo Vidal og Roberto Gagliardini altså kæmper om den tredje og sidste plads.





Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM




LIVE

TransferLIVE: Her er prisen på Ben Godfrey

Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

‘Han ryger 100 procent!’

Brøndby med transferscoop?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

FCK-stjerne ikke med på træningslejr



LIVE

VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: Kolding køber stor profil

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’

Elfenbenskysten – Norge

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Officielt: FCM henter landsholdsspiller

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør

Superliga-klub tæt på FCK’er

Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Kryptisk transfermelding

VM-Vækkeuret: Giganternes fald

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’