– Fra lokalområdet vil der kun være to-tre spillere pr. årgang. Pladserne på FC Midtjyllands hold i junior DM og ynglinge DM bliver besat af akademispillerne, uanset om de enkelte spillere i perioder er i spillemæssige eller sociale kriser. Dermed er der kun pladserne på reservebænken, som gulerod for de spillere, der ikke er optaget på akademiet. Disse spillere må træne i egen gruppe, og kommer dermed ikke med i fællesskabet. De kommer aldrig til at føle sig som en del af FC Midtjylland, men derimod som andenrangsspillere tilknyttet moderklubben Ikast FS, og som kun nødtvunget kan bruges, når der er skader, afbud eller karantæner på ynglinge DM-holdet. Det er jo ikke derfor, at regionens spillere forsøger sig i FC Midtjylland. Spillerne mister simpelthen motivationen, fortsætter Flemming Spring.
Situationen efter etableringen af akademiet har betydet, at 10 spillere har forladt FC Midtjylland/Ikast FS lige inden sæsonstart. Sammen med deres forældre føler de sig ifølge Flemming Spring dårligt informerede. Ikast FS er derfor ikke i stand til at stille et slagkraftigt hold i ynglinge-mesterrækken. Klubben har 17 ynglingespillere i alt til både DM-holdet og andetholdet i mesterrækken. Det resulterede i et nederlag på 7-0 til Skive i sæsonens anden kamp, hvor man stillede op med 10 spillere, heraf fem-seks junior A-spiller.
– Jeg har haft med flere af de lokale spillere at gøre, der i dag optræder på FC Midtjyllands hold i SAS Ligaen, Jesper Mikkelsen, Ulrik Lindkvist, og Kristian Bak, samt Anders Nøhr, Esbjerg og Jens Berthel Askou, Silkeborg.
For dem alle gælder, at deres store udvikling først kom, da de blev ynglinge og ungseniorer. De ville i dag være sorteret fra allerede inden de blev første- eller andetårs-juniorer, argumenterer Flemming Spring.
– Mange store talenter, der i ungdomstiden optræder på U-landshold bliver tildelt mange goder og tudet ørerne fulde om, hvor dygtige de er. Når de så som seniorer møder modgang, er de ikke modgangsparate. De har ikke psyken til at stå det igennem og falder fra. De førnævnte SAS-ligaspillere har stort set intet fået foræret som ungdomsspiller. De har været i den hårde skole og vist, at de mentalt har kunnet stå distancen, fortsætter Flemming Spring.
Leder af FC Midtjyllands akademi, Claus Steinlein, afviser kritikken.
– Vi har gjort mulighederne bedre for de bedste. Men de næstbedste har stadig de samme betingelser, som de hele tiden har haft. Til den seneste juniorliga-kamp tror jeg kun det var tre spillere, der ikke kom fra området. Og på ynglinge-ligaholdet var tallet fem. Det der er sket er, at vi i dag går ud og henter de største talenter endnu tidligere. I dag kender vi talenterne allerede, når de er andetårs lilleputter. Før så vi dem ikke, før de blev juniorer. Vores førsteprioritet er de lokale talenter. Vi har haft en svensker og en islænding på prøveophold. Det var gode spillere, men de var ikke bedre, end dem vi kan finde i Vestjylland, så de blev sendt hjem igen, siger Claus Steinlein.
– Der vil være nogle, der bliver sorteret fra i forhold til akademiet. Men døren er altid åben, hvis de skulle udvikle sig senere. De spillere, der ikke bliver optaget på akademiet, anbefaler vi at søge ind på idrætsefterskolen i Ikast. På den måde får de samme træningsbetingelser, som akademi-eleverne, siger Claus Steinlein.
Via samarbejdet med 111 vestjyske klubber organiseret i FS MidtVest udvælges områdets største talenter allerede i lilleput-alderen. Herfra rekrutteres spillere til FC Midtjyllands hold i drenge mesterrækken.
– Det er et fint tilbud til de lokale talenter. Men kæden hopper af, når de skal op i junior-afdelingen og akademi-eleverne fra det meste af landet og udlandet bliver foretrukket på bekostning af dem, siger Flemming Spring.
Heller ikke her er Claus Steinlein enig.
– Den udvælgelse, der sker, foregår stille og roligt. Det er ikke sådan, at vi med ét slag kasserer et helt hold. Det er som en pyramide, hvor A-landsholdet er toppen. Målet er, at flere skal blive hjemme i de lokale klubber og udvikle sig der. Vi har kun brug for de bedste.
– Selvfølgelig kan man altid finde eksempler på, at vi har overset et talent, der senere udvikler sig til ligaspiller. Kim Olsen blev sorteret fra hos os som andetårs-senior, men spiller nu liga-fodbold i Silkeborg. Jens Berthel Askou, der også spiller i Silkeborg, røg også som andetårs senior til Holstebro. Men de bliver jo samlet op et eller andet sted i systemet, hvis de er gode nok. Jeg vil vove at påstå, at vi kender de talenter, der er i vores område.
Flemming Spring er ked af den behandling, nogle af de mesterrække-spillere, der har forladt Ikast FS inden denne sæson, har fået. De er vendt skuffede hjem.
– De er i en følsom alder. Man snakker meget om det hele menneske i talentudviklingen. Det burde og skulle FCM leve op til. Men med den viden jeg ligger inde med, har spillere og forældre god grund til at føle sig dårligt behandlet af FCM/Ikast FS. De har i den grad svigtet ved ikke at meddele spillere og forældre konsekvenserne af akademiprojektet allerede i november 2004. Man fristes til at tro, at de har handlet bevidst, for at man ville holde på “marginalspillerne.” Det lykkedes ikke, idet 10 spillere selv fandt ud af situationens alvor.
Claus Steinlein mener, at FC Midtjylland netop på det område gør sig meget umage.
– Men vi bliver aldrig dygtige nok. Det kan godt være, at vi ikke har været gode nok til at informere, men vi er bevidste om, at vi hele tiden skal blive dygtigere. Vi bliver klogere hele tiden. Men jeg tror at det aktuelle problem med de spillere, der har forladt Ikast, er opstået, fordi de er blevet “skubbet foran” akademiet, der først blev startet med junior-spillere sidste sommer. Pludseligt kom der nogle juniorer, der ikke var så dygtige som ynglingene, og fik nyt træningstøj, nye støvler, nye bolde, flere trænere og en hel sundhedssektor tilknyttet, mens ynglingene løb og trænede ved siden af i deres eget tøj med gamle bolde og en enkelt træner på sidelinien. Jeg forstår godt, hvis de har følt sig tilsidesat, og dér har vi måske ikke været dygtige nok til at informere, erkender Claus Steinlein.
Flemming Spring har været i kontakt med de fire spillere, der var de første til at forlade Ikast FS, og de afviser, at de skulle have følt sig tilsidesat på grund af materiale-situationen.
– Det er ikke materiale-spillere. Dårlig mandskabsbehandling angiver de som årsagen, siger Spring.
LIVE
TransferLIVE: Diant Ramaj lander i Kbh om lidt
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
MEDIE
Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
INTERVIEW
Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog
Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald
EKSKLUSIVT
Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’
LIVE
Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag
NYHEDER
Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93
OPTAKT
Randers FC – FC København
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
NYHEDER
Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd
EKSKLUSIVT
Agent raser: ‘Det ved du sgu da ikke!’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Transfer på vej – Brøndby sparer millioner
INTERVIEW
Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer
OPTAKT
Lyngby BK – FC Midtjylland
OPTAKT
FC Nordsjælland – Silkeborg IF
NYHEDER
Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
STORT INTERVIEW
Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift
OPTAKT
OB – AC Horsens
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.
Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’
TOPNYHED
Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt
Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’
INTERVIEW
Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge
INTERVIEW
FC København-spiller: ‘De er i dårlig form’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski
NYHEDER