Identitetstyveri: Udgiver sig for influencer

“I deal with manipulated fixed matches correct scores. Highly guaranteed from a reliable source.”

“Are you interested in my tips?”

Lucas Hjorth havde fået hul igennem til en mand, der kaldte sig John Watson. Han havde i et FC København-opslag på Facebook udgivet sig for at være matchfixer, og det skulle han ikke slippe af sted med, tænkte Hjorth.

Så han ringede til Tipsbladet for at få afsløret og udstillet matchfixeren. Men som man kan læse i denne artikel, stod stod det hurtigt klart, at “John Watson” ikke havde noget med matchfixing at gøre.

I stedet var hans profil en af den slags, som sociale medier er fyldt med: fupmagere, der udgiver sig for at være matchfixere, men som i virkeligheden bare forsøger at lokke folk i en fælde for at tjene hurtige penge.

Så jagten på en matchfixer udviklede sig til jagten på en svindler. Og på den mand, hvis billeder og video han misbrugte.

Stor stigning
I internationalt fagsprog hedder det, som “John Watson” forsøgte, social engineering. Det er basalt set bondefangeri via internettet. Man narrer nogen til at gøre noget, der ikke er i deres egen interesse. I det tilfælde at betale for “tips” om fixede kampe, uden bagmanden har noget at have det i.

Social engineering udgør ifølge en rapport fra Europol i fjor den største trussel inden for cyberkriminalitet. Og problemet er på himmelflugt.

– Cyberkriminalitet er vokset eksponentielt, for folk opholder sig online, og det er kriminelle klar over. Data fra Europol fra marts 2020, lige før coronavirussen kom til Europa, viser en eksponentiel forøgelse i cyberkriminalitet, siger Yulia Morenets, stifter af organisationen Together against Cybercrime.

Hos det danske politi kaldes denne type af online-svindel for “kontaktbedrageri mod private”. Politiet modtog i 2019 i alt 1.897 anmeldelser af den type svindel. Også fra politiets side lyder vurderingen, at omfanget er støt stigende.

I tilfældet med “John Watson” var ofrene dog ikke kun dem, der sendte penge til mændene bag profilen. Det var også den mand, hvis identitet de misbrugte.

“John Watsons” video, hvor han udlodder 1.500 pund.

En omvendt søgning
“John Watsons” Facebook-profil indeholdt en række billeder af ham selv ved vandet, på kølerhjelmen af en dyr bil og med en lille pige. Formentlig ofrets datter.

Det gav masser af materiale at søge efter for at finde frem til, hvem det formentlig uvidende offer for identitetstyveri var. 

På førnævnte video bærer “John” en hættetrøje med teksten Lifestyle Goals. Det var oplagt at google, men det var så uspecifikt, at Google ikke kunne hjælpe. Endnu.

Der findes til gengæld en række værktøjer på internettet, hvor man kan lave en såkaldt reverse image search. Altså uploade et billede og få en søgemaskine til at tjekke, om der ligger lignende billeder på nettet.

Så det var bare at downloade en håndfuld af “Johns” billeder fra hans Facebook-profil og gå i gang. Først værktøjet TinEye, men uden held.

Så Yandex, uden held.

Dernæst DupliChecker. Intet.

Det sidste skud i bøssen var Googles reserve image search. Først fire billeder i fuld størrelse. Stadig ingenting.

Det sidste skud i bøssen var det lille profilbillede i dårlig opløsning, som “John” havde liggende på sin profil. Det fik også en tur i søgemaskinen, der ikke fandt andre matches end billeder af gamle damer, en tidligere pave og det, der lignede indiske mænd.

Og dog.

Bedst som alt håb for den omvendte billedsøgning syntes ude, men dukkede et bedre match op allernederst på siden. Bingo.

Svært at hjælpe ofre
Hvis man bliver udsat for svindel online, kan det være svært at gøre noget ved det. Det fortæller Yulia Morenets fra Together against Cybercrime. For cyberkriminalitet er grænseoverskridende i både overført og bostavelig betydning; bagmændene kan lige så godt sidde inde hos ens nabo som i Afrika eller Asien.

Verdens lande har desuden vidt forskellige lovgivninger på området, og selv hvis man kan spore fupmagerne, er der ingen garantier for, at man kan retsforfølge dem.

– I nogle lande har de et online anmeldelsessystem. Men problemet er, at der ofte ikke sker noget for ofrene. Ofret får intet nyt om, hvad der sker med sagen, og man kan være uheldig, at man ikke får sine penge tilbage, siger Morenets.

– I nogle lande er det meget svært at anmelde. Ofte får man svært ved at få pengene tilbage for online-svindel. Sådan er virkeligheden. Hvis du spørger, hvad man skal gøre ved det: Det er vigtigt at have lovgivningen på plads.

Det gælder både dem, der falder i “John Watsons” fælde og dem, der er ofre for identitetstyveri.

Gemt godt væk allernederst var der bingo.

“Det sker tit”
Googles billedmatch ledte hen til en Instagram-profil for en fyr, der hed Josh. På hans profil lå videoen og alle de billeder, som “John Watson” havde stjålet. Herunder billeder af Josh og hans datter.

Josh, viste det sig, er en slags influencer. Han pumper billeder og videoer ud på Instagram om glæden ved at arbejde med webshops og være “iværksætter”. Han har knap 27.000 følgere.

Det var ikke første gang, at svindlere havde brugt hans identitet til at styrke deres egen troværdighed, fortalte han.

– Det sker tit!, lød det i en besked.

– Hvis du vil udpege profilen for mig, vil det være en stor hjælp.

Som Tipsbladet kunne fortælle i går, er svindlerprofiler som “John Watson” udbredte på sociale medier. Chris Kronow Rasmussen, ekspert i matchfixing og underviser i sports integrity på University of New Haven, har tidligere været med til at udpege 1.000 forskelle profiler bare på Facebook.

– Generelt for Facebook og de andre sociale medier: De skal bare lukke det ned, siger han.

Tipsbladet ville gerne have spurgt Facebook, som også ejer Intagram, hvad de gør for at komme problemet til livs. Facebooks danske kommunikationschef, Peter Münster, er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.