– Folk spørger mig stadig ude til padel, hvor jeg spiller henne, så nu er det forhåbentligt slut med det, siger Nicolai Jørgensen med et stort grin.
Ja, karrieren er endegyldigt forbi for Nicolai Jørgensen efter 2,5 år som klubløs. Han var senest på kontrakt i FC København, men opholdet blev ikke forlænget i sommeren 2022.
Faktisk har Nicolai Jørgensen vidst, at karrieren har været forbi i noget tid.
– Jeg overvejede, om jeg skulle fortsætte, men efter sommeren 2023, hvor jeg ikke takkede ja til forskellige tilbud, vidste jeg godt, at karrieren var forbi. Så jeg har nok vidst det i omkring halvandet år.
Lige nu er timingen dog den rette til at meddele karrierestoppet, da Nicolai Jørgensen er gået i luften med sit eget projekt – Liga Mentor. Liga Mentor skal vi nok vende tilbage til, da dette interview med Tipsbladet starter med et tilbageblik på en flot karriere i både ind- og udland samt landsholdet.
– Det allerførste, jeg tænker på, er, da jeg skriver min første fuldtidskontrakt med AB. Jeg var ikke den første, der skrev en fuldtidskontrakt, da jeg kom lidt fra baghjul. Det var det første og største mål at skrive kontrakten og komme op i seniortruppen i AB.
– Det var min største drøm at blive fodboldspiller, men jeg var ikke fast på U19 eller på nogle ungdomslandshold, men pludseligt faldt tingene bare i hak. Jeg skrev min kontrakt, og pludselig gik det hurtigt, og inden jeg havde set mig op, stod jeg i Leverkusen.
34-årige Nicolai Jørgensen var også forbi klubber som FC København, Feyenoord og Kasimpasa, hvor han har været holdkammerater med et hav af verdensstjerner.
– I Leverkusen lagde jeg mærke til (Arturo) Vidal og hans energi. Jeg fik også lov til at spille med (Michael) Ballack, som var en superstjerne dengang. André Schürrle var der også, og han var virkelig dygtig. Da jeg kom tilbage til FCK, var Lars Jacobsen inspirerende og var dygtig til at få os til at holde fokus og klø på i kampene.
– I Feyenoord var jeg holdkammerater med Robin van Persie, som var fra en anden planet. Jeg har ikke spillet med andre, der kan de samme ting som ham på en fodboldbane. Det var en oplevelse.

“Jeg lukkede mig inde”
Nicolai Jørgensen var professionel fodboldspiller på den gode side af 10 år, som foruden et hav af mål på klubplan også bød på ni scoringer i 39 optrædener for Danmark.
Særligt årene i FC København og senere Feyenoord var med angriberen på toppen af karrieren.
– Jeg havde mulighed for et stort skifte flere gange, og det havde været fedt at prøve. Newcastle kom med nogle bud, som var langt højere, end hvad jeg havde forventet at blive solgt for. Men når det ikke var tæt på, så tror jeg ikke, der var nogle, som kom tættere på end dem. Feyenoord kunne nemlig ikke finde en afløser, og sådan endte det et par gange.
I samme periode nød Nicolai Jørgensen også stor tillid fra Åge Hareide på det danske landshold. Ansvaret som landsholdsprofil blev dog skæbnesvangert en juli-dag i 2018, hvor Nicolai Jørgensen placerede et straffespark midt i målet, som blev reddet af Kroatiens målmand.
Danmark var elimineret ved VM.
– Jeg lukkede mig inde i en boble, hvilket er det helt forkerte at gøre i sådan en situation. Den episode fyldte meget mentalt, hvor man skal være god til at snakke om tingene og få rakt ud. Fodbold går hurtigt, så det nytter ikke noget at dvæle ved tingene, siger Nicolai Jørgensen, der ikke mener, det kom til at påvirke ham i den resterende del af karrieren.
– Nu er det så mange år siden, så det går mig ikke på længere. Jeg ville da gerne sparke det om, hvis jeg fik chancen. Lige efter var det et gok i nøden, og jeg skulle nok have haft nogen til at gribe mig bagefter. Så var jeg måske kommet hurtigere i gang med at score en masse mål igen. Der skulle jeg have været mere klar på, hvad der kunne ske efter sådan et brændt straffespark.

Bekræfter OB-dialog
I slutningen af karrieren tilbragte Nicolai Jørgensen også to år i tyrkiske Kasimpasa, inden han i januar 2022 vendte retur til FC København.
Det var på en aftale i et halvt år, som ikke blev forlænget. Det var klubbens beslutning, hvilket Nicolai Jørgensen har forståelse for.
– Jeg kunne godt have tænkt mig at være i FC København i et eller to år mere, og så kunne have afsluttet det selv. Men det var klubben, jeg gerne ville stoppe i, da det var der, jeg mere eller mindre lærte alting om livet som professionel fodboldspiller. Det var klubben, jeg voksede op i. De lærte mig, hvordan man lever og spiller, så jeg ville stoppe i FCK, men afslutningen måtte gerne have været lidt anderledes.
FC København endte altså med at danne ring om Nicolai Jørgensens fodboldliv, som sagtens kunne have fortsat flere år. OB var nemlig en mulighed efter afskeden med københavnerne.
– Vi snakkede sammen, men i sidste ende var der nogle ting, som ikke passede. Da det hele så passede, havde de fundet en anden. Men jo, der var snakke med OB på et tidspunkt, men tingene skal også passe sammen, og det gjorde de ikke dengang. Derfor blev det ikke til noget, men vi havde snakke den sommer.
Og helt generelt manglede Nicolai Jørgensen ikke muligheder efter opholdet i FC København – han havde bare fået andre prioriteter.
– Jeg havde faktisk spændende muligheder fra Tyskland og andre steder i udlandet. Jeg kunne ikke klage over mine muligheder, men mavefornemmelsen sagde bare, at jeg gerne ville fokusere på familien og livet i Danmark. Hele mit liv har handlet om fodbold, og til sidst havde jeg heller ikke den samme gejst i forhold til at spille fodbold, så det gav mening at sige stop.
Faktisk havde Nicolai Jørgensen ikke planlagt at meddele sit karrierestop, men da Liga Mentor gik i luften mandag, gav det mening at sige farvel til fodboldspilleren Nicolai Jørgensen og goddag til iværksætteren.

Projektet Liga Mentor
Nicolai Jørgensen har stiftet en ny platform kaldet Liga Mentor. Den er primært henvendt til unge drenge, piger og deres forældre, som ønsker at blive bedre versioner af dem selv i forhold til deres sport.
Særligt er platformen henvendt til fodboldspillere i breddeidrætten. Her kan Liga Mentor hjælpe potentielle klienter med at fremme deres udvikling.
– Vi er et hold af førende eksperter, som har viden indenfor at forbedre psyken, styrketræning, kost, restitution, søvn og fodboldrådgivning ud fra mine egne erfaringer. Det er en platform, hvor vi samler det hele på ét sted i stedet for, at man skal ud og have flere forskellige fagpersoner til at hjælpe sig, siger Nicolai Jørgensen.
Liga Mentor er ikke sat i verden for at ændre på breddefodbolden og forsøge at professionalisere den yderligere. Det er et redskab, der bunder i Nicolai Jørgensens egen motivation.
– Vi er helt objektive i den debat, da vi er et redskab, som potentielle klienter aktivt skal vælge til. Det er til alle dem, der føler, de har brug for det, og hvis man ikke ønsker det, så er det helt fint. Jeg havde som ung knægt i Ballerup store drømme, og jeg ville gerne have haft et redskab som det, jeg nu har stiftet, og det er på den baggrund, vi er startet op.
De første dage er forløbet rigtig godt ifølge Nicolai Jørgensen, der har modtaget positiv henvendelser og god respons.
– Vi har arbejdet på at gå i luften i halvandet år, så det er dejligt at være i gang. Der har været mange sommerfugle i maven, så det har nærmest været den samme følelse som at spille en fodboldkamp.
– Det er noget, jeg gerne vil lave de næste mange år, så vi er inde i en proces, hvor en fodboldkamp kun varer 90 minutter med fuld knald på. Det her tager tid at bygge op, og den rejse glæder jeg mig helt vildt til.
Nu ser Nicolai Jørgensen således frem til at spille unge, håbefulde fodboldspillere tættere på deres drømme.
Kæmpe FC København-hovedpine før afgørende kamp
Thomas Frank-afløser fik stor øretæve
MEDIE
Storklub jagter Jacob Neestrup
NYHEDER
Ny massiv Schmeichel-kritik: ‘For helvede!’
TOPNYHED
Chokeret Tengstedt: Det havde jeg ikke forventet
HELT VILDT
Thomasberg står bag sensation – ikke sket i 17 år
MEDIE
Spår stor Kasper Schmeichel-beslutning
HELT VILDT
Historisk tidligt: Dansk træner rykker ned
TOPNYHED ‘Absolut ingen tvivl’ om Thomas Franks fremtid
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
NYHEDER
Poulsen overrasket i interview: ‘Vidste jeg ikke’
NYHEDER
Hylder Mads Hermansen
EKSKLUSIVT
Det har jeg ikke set før i Superligaen
NYHEDER Dommerekspert chokeret over AGF-straffe
TOPNYHED
Thomasberg “bidrager ikke til polsk fodbold”
Accepterer: Vil betale 450 mio. til Mbappé
INTERVIEW
Hylder FCM-profil: ‘Det er fantastisk!’
TIPSBLADETS DOM
Fuldstændig vanvittigt – hvordan gør han det!?
MEDIE
Har truffet stor Rasmus Højlund-beslutning
Medier hylder Nørgaard: Vidunderligt – topspiller!
NYHEDER
Tidligere Brøndby-profil er vendt hjem
EKSKLUSIVT
‘AGF gav mig alt – jeg håber, de vinder guld’
TIPSBLADET SPECIAL
Søndag modtager Jesper Hansen prestigefyldt pris
MEDIE
FCK i dialog med Zanka
Spår om Neestrup-exit i FCK: ‘For alles bedste’
Vild udvikling for FC Københavns chancer
Barcelona generobrede førstepladsen
Alexander Lind revser Superliga-profil
NYHEDER
Hylder Dorgu: ‘Folk glemmer det!’
NYHEDER
Stjerne tryller – FCM banker Silkeborg
TOPNYHED
Alexander Bah tog beslutning for Mourinho
TOPNYHED
Kæmpe optur for Orri Oskarsson
EKSKLUSIVT Dybt bekymrende tal: Her er Brøndbys store problem
Vild spænding venter: FC Fredericia slår Randers
EKSKLUSIVT
Hele verden i chok: ‘Han kan sende Danmark til VM’
MEDIE
Raser – Jacob Bruun Larsen hevet til samtale
NYHEDER
Stor OB-dramatik – Zorniger klapper i
NYHEDER
Neestrup afslører reprimande
MEDIE
Skæbnemøde i dag – åbning for Thomas Frank?
NYHEDER
Må undvære mange profiler: ‘Hårdt ramt’
BIZART
Tidligere FCN-spiller angriber Flemming Pedersen
Neymar overvejer karrierestop
AGF vandt vanvittig Superliga-kamp
NYHEDER
– Det ser dystert ud!
Superliga-gennembrud? ‘Jeg er ikke i tvivl’
Christian Eriksen er usikker på fremtiden
EKSKLUSIVT
Giver unikt indblik: Sådan bliver en transfer til
Mareridtsdebut for dansker: ‘Trist’
DAGENS SPILFORSLAG
Scoringsfattigt i Silkeborg
Tidl. Superliga-stjerne i hovedrolle på Netflix
Ser du med, Riemer? Drømmecomeback!
OPTAKT
AGF – Viborg FF
Real Madrid taber
HELT VILDT
1 point i 23 kampe, men dansker elsker sit eventyr
OPTAKT