Menneskerettighederne i Qatar var et glohedt debatemne på torsdagens kongres i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
Fifa havde til kongressen i Doha forberedt flere videoer, der fortalte om fremskridtene hos den kommende VM-vært, og Fifa-præsident Gianni Infantino roste Qatar for et eksemplarisk arbejde.
Formanden for Norges Fodboldforbund, Lise Klaveness, bad om ordet og fra talerstolen slog hun fast, at der fortsat er “lang vej at gå”.
Budskabet i Klaveness indlæg var afstemt mellem de nordiske lande, fortæller Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand Jesper Møller.
– Vi har haft et langt møde, hvor vi diskuterede indlægget, som skete på vegne af de nordiske lande.
– Vi har ladet det gå på tur. Sidste år var det Finland, og i år var det min norske kollega, der gik på talerstolen. Hun brugte sine egne ord, men budskabet var vi enige om, siger Jesper Møller.
Lise Klaveness blev straks angrebet af først formanden for fodboldforbundet i Honduras, der ikke mente, at hendes indlæg hørte hjemme på kongressen.
Senere indtog Qatars VM-chef, Hassan Al-Thawadi, også talerstolen og kritiserede den norske fodboldleder for ikke at have taget kontakt til VM-arrangøren under det nuværende besøg i Doha.
Bagefter blev der vist flere videoer, hvor Fifa fortalte om de mange fremskridt, der er sket for landets mange migrantarbejdere.
Jesper Møller havde forventet, at den nordiske kritik på kongressen ville afføde en modreaktion.
– Min oplevelse er, at når der kommer et indlæg af én karakter, så kommer der også et indlæg af modsatte karakter. Honduras tog ordet, og der var videoer om de tiltag, der er sket.
– Det overrasker mig ikke. Det er også okay, for der er forskellige synspunkter. Vi er 211 meget forskellige lande i Fifa, siger Jesper Møller.
Selv om Fifa og Qatar fortæller omverdenen om store fremskridt, så viste menneskerettighedsorganisationen Amnestys seneste rapport fra november, at fremgangen er stagneret.
Myndighederne i Qatar beskyldes af Amnesty for at være for slappe til at håndhæve de indførte love. Og det konkluderes, at udnyttelsen af migrantarbejderne fortsætter.
– Der skal ske et gearskift, og det var Lisa Klaveness’ tale også et udtryk for, siger Jesper Møller.
DBU-formanden slår samtidig fast, at DBU frem mod VM vil påtage sig en endnu større rolle i debatten.
– Nu har Danmark som det eneste nordiske land kvalificeret sig til VM, så vores rolle bliver langt mere aktiv i de næste måneder frem mod VM.
– Vi skal have et nordisk møde i morgen (fredag, red.) om, hvad vi skal gøre nu, og også om hvad der skal ske på den anden side af VM. Vi vil gerne, at udviklingen fortsætter efter VM, siger Jesper Møller.
Fifa-præsident Gianni Infantino virker anderledes tilfreds med, hvad der er opnået i Qatar.
– Noget af det første, jeg gjorde, da jeg blev valgt til Fifa-præsident i 2016, var at tage til Qatar og adressere menneskerettighederne og arbejdernes rettigheder, sagde Infantino fra talerstolen.
– Vi har skubbet til myndighederne i Qatar, og vi har fundet en partner, der er optaget i at gøre, hvad der er nødvendigt for at lave ændringer, når det kommer til menneskerettigheder.
– Det skal anerkendes nu her seks år senere, at det arbejde har været eksemplarisk. Det, som har taget andre lande årtier, er sket på kort tid. Ikke alt er perfekt. Det er ikke paradis – men det gælder alle lande, sagde han.
VM i Qatar foregår fra 21. november til 18. december.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
MEDIE
FC København-boss i fremskredne forhandlinger
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Her er Tysklands vej til VM-finalen
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
VM-vækkeuret: Han tabte småkagerne
NYHEDER
Chok: Uruguay færdige ved VM
Supercomputer: Her er VM-finalen
STORT INTERVIEW
