Ny klub til Zinckernagel: Her er hans købsoption

Så mange millioner kan Standard Liège erhverve Philip Zinckernagel for.



Hvad der skulle have været et eventyr endte nærmere som en græsk tragedie for Philip Zinckernagel.

Blot to måneder blev det til i Olympiakos for den danske offensivspiller, før storklubben og Zinckernagel valgte at kappe båndene, og tirsdag blev han udlejet til Standard Liege i Belgien, hvor han skal gøre sæsonen færdig.

Hvis parterne om et års tid finder ud af, at de gerne vil forlænge samarbejdet, er der rig mulighed for det.

Tipsbladet erfarer således, at Standard Liège har sikret sig en købsoption på 15 millioner kroner på Philip Zinckernagel, og det svarer til, hvad Olympiakos selv har betalt for den danske offensivspiller. 

Købsoptionen er ikke obligatorisk, så Standard Liège kan selv vælge, om de vil købe Philip Zinckernagel eller ej.

Olympiakos betaler ifølge Tipsbladets oplysninger fortsat en del af Zinckernagels løn.

Den tidligere SønderjyskE-spiller nåede at spille syv kampe for Olympiakos og score to mål, hvilket jo ikke ser så tosset ud på papiret, men Zinckernagel, der havde nummer 10 på ryggen, levede slet ikke op til forventningerne.

Det fortæller den græske journalist Pol Papadopoulos til Tipsbladet.

– Pedro Martins, som var træneren, der hentede ham til Olympiakos, forlod klubben, og det var ikke en fordel for Zinckernagel, men han præsterede heller ikke særlig godt i kampene. Der var afgjort høje forventninger til ham her i Grækenland, men han spillede ganske enkelt ikke godt i kampene. Derfor er parterne blevet enige om at gå hver til sit, siger Papadopoulos.

Philip Zinckernagel har den kendte agent Pini Zahavi som repræsentant, og han har gode kontakter i Belgien. 

Zahavi var sidste år inde over en potentiel handel, hvor Tottenham skulle have samarbejdet med netop Standard Liège, en handel der dog ikke blev til noget.

Olympiakos er ejet af den græske shipping-milliardær Evangelos Marinakis, der også ejer Premier League-oprykkeren Nottingham Forest.

Zinckernagel spillede i sidste sæson på leje fra Watford i netop Forest, hvor kontakten til Marinakis-fodboldfamilien altså opstod.





Vil glemme dansk pokalfinale: En kæmpe skuffelse




► LIVE

LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

AGF – Sønderjyske

FC Midtjylland – FC København

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

Håkon Evjen i kæmpe nedtur

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

FC København bekræfter transfer

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Silkeborg IF – AC Horsens

Randers FC – Viborg FF

Brøndby IF – Lyngby BK

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

I angreb: ‘De gør sig selv til grin’

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Farzam om FCK-stjerne: To klasser over alle andre

Føler intet pres fra sin FCM-forgænger

Froholdts præstationer sender millioner til FCK

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?

Hvidovre stikker fra Vejle