Sikke et fodboldår, vi kan se tilbage på. Lionel Messi og Argentina vandt efter års ventetid VM-titlen efter en mærkværdig og usædvanlig VM-slutrunde i Qatar, Real Madrid tog endnu engang et Champions League-trofæ med Carlo Ancelotti ved roret, og Cristiano Ronaldo forlod Manchester United under stor dramatik for at fortsætte karrieren i Saudi-Arabien.
Herhjemme så vi det danske landshold skuffe stort til VM, mens F.C. København genvandt det danske mesterskab og kom i Champions League-gruppespillet for første gang i seks år.
Og så var der i sagens natur alt det andet; Silkeborgs bronzemedaljer, Global Football Holdings indtog i Brøndby, Bo Henriksens fyring i FC Midtjylland, Jack Wilshere i AGF og en hel masse andre begivenheder til fodboldens historiebøger.
Da vi sidste år stillede 30 spørgsmål til læserne, var der selvfølgelig fokus på både VM, Superliga og landshold, og denne gang var der igen to personer, der var bedre til at spå end de andre.
Hans Hansen og Torben Jensen havde begge 23 rigtige, og via lodtrækning har Torben Jensen sikret sig førstepræmien, mens Hans Hansen får andenpræmien. Der var mange, der med 22 rigtige indtog tredjepladsen, og derfor har vi via lodtrækning fundet Klaus Elkjær som vinderen af tredjepræmien.
Dermed ender det således:
Nummer 1: Torben Jensen, der vinder et års abonnement på Tipsbladet samt fodboldbøgerne ’Holdet’, ’Fantastiske Fodboldoplevelser i Tyskland’ og ’Liga’.
Nummer 2: Hans Hansen, der vinder bøgerne ’Mbappé – den lille fodboldprins’ og ’Fodbolddrømmer’.
Nummer 3: Klaus Elkjær, som vider bogen ’Christian Eriksen – et fodboldeventyr’.
Alle vindere har fået besked – stort tillykke.
DANSK FODBOLD
Spørgsmål 1: Slutter FC Midtjylland, FC København og Brøndby IF alle i top tre i Superligaen?
NEJ: Selvom de havde tegnet sig for mesterskaberne i 2019, 2020 og 2021 og tilmed havde de største økonomiske muskler i Superligaen, lykkedes det ikke FC Midtjylland, FC København og Brøndby at indtage Top 3 i fællesskab for anden sæson i træk. FCK og FCM blev ganske vist nummer et og to, men Silkeborg IF snuppede overraskende tredjepladsen foran Brøndby, der blev nummer fire.
Spørgsmål 2: Er Jess Thorup træner for FC København, når Superliga-sæsonen 2022/23 begynder?
JA: Når man ser tilbage på Jess Thorups forløb i FC København, virker det til, at hans position som cheftræner nærmest konstant var til debat. Derfor var det også et oplagt spørgsmål, hvor længe han ville blive på posten, men han fik altså lov til at tage hul på 22/23-sæsonen. Selvom det lykkedes at kvalificere FCK til Champions League-gruppespillet, blev han dog fyret i september efter 10 runder i Superligaen og afløst af Jacob Neestrup.
Spørgsmål 3: Rykker både Vejle Boldklub og SønderjyskE ud af Superligaen?
JA: De lå under nedrykningsstregen ved vinterpausen, og trods glimtvis fine præstationer kunne hverken Vejle eller SønderjyskE ændre på, at de var de dårligste hold i Superligaen 21/22. Og derfor rykkede de i sidste ende også ud.
Spørgsmål 4: Rykker Hvidovre IF op i Superligaen?
NEJ: Ligesom i denne sæson leverede Hvidovre IF en stærk efterårssæson og bejlede længe til oprykning til Superligaen. Da det hele skulle afgøres, gik Per Frandsens mandskab dog i stå og sluttede på en fjerdeplads i landets næstbedste række. Pudsigt nok er situationen den samme i år: Hvidovre overvintrer på en andenplads i NordicBet Ligaen med 33 point for 17 kampe – to point flere end Næstved på tredjepladsen.
Spørgsmål 5: Kommer Roony Bardghji i top 10 i kåringen af Forårets Profil i Tipsbladet?
NEJ: Der var massiv hype om Roony Bardghji, da han spillede sine første kampe for FC København i efteråret 2021, og forventningerne til ham i 2022 var tilsvarende enorme. Men særligt foråret var en skuffelse for Bardghji, der trods en fornuftig start mistede sin plads på holdet i løbet af Mesterskabsspillet. Han fik således ikke en eneste stemme i kåringen af Forårets Profil i Tipsbladet, hvor Silkeborgs Nicloaj Vallys endte med at vinde prisen.
LANDSHOLDET
Spørgsmål 6: Bliver landsholdet minimum toer i sin Nations League-pulje?
JA: Når disse linjer skrives, er det de sløje præstationer ved VM, man husker landsholdet for, men 2022 bød også på store landsholdsresultater. Blandt andet blev Frankrig besejret på både udebane og hjemmebane, og det var med til at sikre Danmark en andenplads i Nations League-puljen, hvor Kroatien blev nummer 1.
Spørgsmål 7: Får en teenager debut på landsholdet?
NEJ: Selvom blandt andre Maurits Kjærgaard gjorde godt opmærksom på sig selv i løbet af 2022, fik ingen teenagere debut på A-landsholdet i året, der gik. Faktisk fik ingen teenagere spilletid på det danske landshold, hvor 21-årige Mikkel Damsgaard var yngste spiller til at få spilletid. Og nu, hvor vi taler om debutanter: Kasper Hjulmand gav ikke en eneste spiller debut i rødt og hvidt i 2022.
Spørgsmål 8: Kommer Philip Billing med til VM?
NEJ: Hans navn har været et varmt emne til de danske slutrundetrupper nærmest siden 2018, men han har altså endnu ikke været med ved hverken VM eller EM. ”Det er jo forbandet, at der er spillere, som har fortjent at være med. Det har Philip med de præstationer,” udtalte landstræner Kasper Hjulmand, da han satte ord på fravalget i november.
Spørgsmål 9: Når det danske landshold minimum til en kvartfinale ved VM?
NEJ: Forventningerne var store til det danske landshold forud for VM, men det hele endte som en fiasko i Qatar. 0-0 mod Tunesien, 1-2 mod Frankrig og 0-1 mod Australien var det skuffende facit for Danmark, der blev sidst i sin pulje og leverede den ringeste danske pointhøst ved en VM-slutunde nogensinde. Det var meget langt fra en kvartfinale.
Spørgsmål 10: Kommer minimum tre Superliga-spillere med i VM-truppen?
NEJ: Selvom Kasper Hjulmand måtte udtage hele 26 spillere til VM-truppen, var der kun to spillere fra den danske Superliga med blandt de udvalgte, og det var endda to spillere, som kun lige var vendt retur til Danmark i august-transfervinduet. Brøndbys Daniel Wass og FC Københavns Andreas Cornelius var således de eneste repræsentanter fra den bedste danske række.
VM
Spørgsmål 11: Kvalificerer Canada sig til slutrunden?
JA: Den nordamerikanske VM-kvalifikation skulle afgøres i løbet af de første måneder af 2022, og her sikrede Canada sig førstepladsen i den otte nationers store gruppe. Dermed kom canadierne med Atiba Hutchinson i spidsen til sin første VM-slutrunde siden 1986. I lighed med VM-debuten 36 år tidligere blev det til tre nederlag for Canada i Qatar.
Spørgsmål 12: Vinder Qatar minimum én kamp?
NEJ: Mange øjne var rettet mod VM-værterne Qatar, da slutrunden i ørkenstaten tog sin begyndelse i november. For hvor gode var de så, når bolden endelig ville rulle mere end 10 år efter, at de fik VM-slutrunden tildelt? Ikke særlig gode, skulle det vise sig. Qatar var ret beset det dårligste hold ved VM 2022 og fik lige præcis nul point på kontoen efter klare nederlag til Ecuador, Senegal og Holland.
Spørgsmål 13: Kommer minimum én spiller på 40 år eller ældre på banen under slutrunden?
NEJ: Ved VM i 2014 satte 43-årige Faryd Modragon fra Colombia rekord som ældste spiller til at optræde ved et VM, men den bedrift blev overgået af Egyptens Essam El Hadary, der optrådte for Egypten i en alder af 45 ved VM i 2018. I 2022 var 40-årige Alfredo Talavara med i Mexicos VM-trup, men målmanden kom ikke på banen.
Spørgsmål 14: Scorer Lionel Messi og Cristiano Ronaldo begge i løbet af slutrunden?
JA: Det var sandsynligvis sidste gang, vi så Lionel Messi og Cristiano Ronaldo ved et VM, og begge markerede det ved at komme på måltavlen. Mens Messi scorede hele syv mål på vejen mod VM-trofæet, nettede Cristiano Ronaldo en enkelt gang – på straffespark i første gruppekamp mod Ghana. Senere mistede han sin plads i Portugals startopstilling.
Spørgsmål 15: Når to europæiske hold VM- finalen?
NEJ: Det var ikke Europas år ved 2022-udgaven af verdensmesterskaberne i fodbold. Hvor vi i 2018 så hele seks europæiske hold i kvartfinalerne og fire i semifinalerne, var der kun fem hold fra Europa med i kvartfinalerne ved VM i 2022. Kun Kroatien og Frankrig spillede sig videre til semifinalerne, og her måtte Kroatien se sig slået af Argentina. Dermed var Frankrig eneste europæiske deltager i finalen.
TRANSFERS
Spørgsmål 16: Spiller Erling Haaland i en engelsk klub 1. september 2022?
JA: Spekulationerne var der længe, og 13. juni 2022 blev det så officielt: Erling Haaland skrev kontrakt med Manchester City, hvor hans far i sin tid også var på kontrakt. Ifølge forskellige internationale medier betalte Manchester City omkring 450 millioner kroner for den norske angriber.
Spørgsmål 17: Spiller Daniel Wass i en Superliga-klub 1. september 2022?
JA: Siden sin afsked med Brøndby i 2011 har Daniel Wass ikke lagt skjul på sin kærlighed til klubben fra Vestegnen, og et comeback er ofte blevet nævnt som en mulighed. Så det var ikke en stor overraskelse, da Daniel Wass den 12. august blev præsenteret som ny spiller i Brøndby, der hentede landsholdsspilleren hjem fra Atletico Madrid på en kontrakt til sommeren 2025.
Spørgsmål 18: Spiller Frenkie de Jong i FC Barcelona 1. september 2022?
JA: Der var masser af spekulationer om Frenkie De Jong i løbet af kalenderåret, og særligt i sommeren 2022 så det ud til, at en afsked med Barcelona var på plads, da Manchester United viste stor interesse for hollænderen. Også Liverpool, Bayern München og Chelsea blev sat i forbindelse med Frenkie de Jong, der i sidste ende dog endte med at blive i Barcelona.
Spørgsmål 19: Henter FC Midtjylland minimum to brasilianske spillere i 2022?
NEJ: Efter en årrække med mange brasilianske tilgange til FC Midtjylland blev der i 2022 skruet ned for de brasilianske handler i det midtjyske. Det blev således kun til én ny brasilianer i Herning i form af veteranangriberen Vagner Love, der blev præsenteret i FC Midtjylland 20. januar 2022. Det blev til ni kampe og et mål i den sorte trøje for den tidligere brasilianske landsholdsangriber.
Spørgsmål 20: Spiller Zlatan Ibrahimovic i AC Milan 1. september 2022?
JA: Den svenske veteran fyldte 40 år i efteråret 2021, og dermed kunne det tyde på, at karrieren var ved at rinde ud, men Zlatan Ibrahimovic er stadig i vigør. I foråret 2022 var han med til at vinde det italienske mesterskab med AC Milan for første gang siden 2011. Selvom han i maj gennemgik en knæoperation i maj, forlængede han sin kontrakt med AC Milan i juli og var dermed også Milan-spiller 1.september 2022. Han har dog ikke været på banen i denne sæson.
HÆDER
Spørgsmål 21: Når Bayern München op på minimum 100 Bundesliga-mål i sæsonen 2021/22?
NEJ: De var igen suveræne, Bayern München, men de nåede akkurat ikke op på 100 mål i Bundesliga-sæsonen 2021/22. 97 mål i 34 kampe blev det til for sydtyskerne, der tog sit tiende mesterskab på stribe. Ved indgangen til 2023 ligger Bayern München igen nummer ét i Bundesligaen, og selvom Robert Lewandowski ikke længere er i klubben, kan de godt lave mål. 49 mål i 15 kampe er det blevet til.
Spørgsmål 22: Vinder en spansk klub Europa League?
NEJ: De spanske klubber har haft det godt i Europa League gennem mange år med otte spanske triumfer siden 2010. Men i 2022 fik vi en tysk vinder af den næststørste europæiske turnering for første gang siden 1997. Det skete, da Eintracht Frankfurt besejrede skotske Rangers i finalen efter straffesparkskonkurrence på Ramon Sanchez Pizjuan i Sevilla.
Spørgsmål 23: Slutter Freiburg i top 4 i Bundesligaen?
NEJ: Freiburg har taget store skridt i tysk fodbold gennem de senere år, og ved indgangen til 2022 lå klubben nummer tre i Bundesligaen. Allerede efter to kampe i det nye år gled klubben dog ud af Top 4 og sluttede på en ærefuld sjetteplads i Bundesligaen. Et år senere har de imidlertid chancen igen, idet Freiburg aktuelt ligger nummer to i den bedste tyske række.
Spørgsmål 24: Når minimum tre engelske klubber Champions League-semifinalerne?
NEJ : Alle fire engelske klubber var med blandt de 16 deltagere i Champions Leagues knockout-fase, men da Manchester United tabte til Atletico Madrid i ottendedelsfinalerne, og Chelsea røg ud til Real Madrid i kvartfinalerne, var der kun Liverpool og Manchester City tilbage, da vi nåede semifinalerne.
Spørgsmål 25: Bliver Dusan Vlahovic topscorer i Serie A?
NEJ : Fiorentinas unge serbiske angriber var flyvende i 2021/22-sæsonen, men selvom det blev til hele 24 scoringer, var det ikke nok til topscorertitlen. Den rendte gode gamle Ciro Immobile i stedet med, da han nettede 27 gange for Lazio. I stedet sikrede 22-årige Dusan Vlahovic sig et skifte til Juventus i sommeren 2022.
DIVERSE
Spørgsmål 26: Bliver det vedtaget ved afstemning i FIFA, at der i fremtiden skal være VM-slutrunde hvert andet år?
NEJ: Det har været FIFA-præsident Gianni Infantinos hedeste drøm at afvikle VM-slutrunde hvert andet år, men det lykkedes ikke at få gennemført i 2022, hvor forslaget mødte stor modstand. I stedet har Infantino fået en ny genial idé: Hvad med at afvikle VM hvert tredje år?
Spørgsmål 27: Spiller Brentford i Premier League i sæsonen 2022/23?
JA: Thomas Franks mandskab leverede en solid sæson i Premier League 21/22, hvor holdet sluttede på 13.pladsen med 46 point for 38 kampe med god afstand til nedrykningspladserne. Dermed var Brentford også med, da den engelske turnering begyndte igen i august, og det ser ud til at blive endnu en fin sæson for danskerklubben, der i skrivende stund er nummer syv i Premier League.
Spørgsmål 28: Kvalificerer en dansk klub sig til Champions League-gruppespillet?
JA: Både FC København og FC Midtjylland var med i kvalifikationen til Champions League-gruppespillet, men hvor midtjyderne blev udraderet af Benfica, lykkedes det københavnerne at nå hele vejen til gruppespillet efter en afgørende samlet sejr over Trabzonspor. I gruppespillet blev det til tre uafgjorte kampe og tre nederlag samt en målforskel på 1-12 mod Sevilla, Dortmund og Manchester City.
Spørgsmål 29: Scorer Kylian Mbappé for Paris Saint-Germain mod Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne?
JA: Kampen mellem PSG og Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne var et imødeset opgør, fordi Kylian Mbappé i lang tid blev sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Mbappé scorede for PSG i både udekampen og hjemmekampen mod Real Madrid, men spanierne endte med at gå videre til kvartfinalerne – og vandt i øvrigt turneringen. Og Mbappé? Han blev hængende i Paris.
Spørgsmål 30: Er José Mourinho cheftræner for AS Roma 1. september 2022?
JA: Der er sjældent stille omkring José Mourinho, og 2022 var ingen undtagelse. Året bød blandt andet på en triumf i Conference League med Roma, men der var også de vanlige skærmydsler, et par bortvisninger med omverdenen samt rygter om kontrakttilbud fra nær og fjern. Men Mourinho var stadig cheftræner i Roma 1.september 2022 – og er det i skrivende stund stadig.
Dansker er clean sheet-konge: ‘Noget særligt over ham’
Pogba og Højbjerg kan blive holdkammerater
DBU-boss nikker ja til VM i Saudi-Arabien
Her er Danmarks næste toptrænere
Nu går Thomas Frank viralt
Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!
Lars Knudsen stopper på landsholdet
Chok i Man Utd – på vej til rival?
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’
Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’
Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig
Afkræver Manchester United en forklaring
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Jonas Wind storhyldes: Magtdemonstration!
Afsløring: Kevin Mensah er færdig i Brøndby
Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen
Danskerklub tæt på krise: Alarmklokkerne ringer
Kent Nielsen har sendt sms: Du ringer lige i aften
Tidligere FCK-stjerne meldes færdig i sin klub
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Ny kontrakt til Patrick Mortensen? Her er AGF-chefs svar
Wow! Vinder guld – han bliver solgt til en storklub
Stig Tøfting hakker til: Sådan ender Superligaen
Gustav Isaksen: Hans stil passer mig perfekt
Daniel Agger forlænger på landsholdet
Gustav Isaksen hyldes efter helterolle
Ekspert om City: De har ikke en chance
– Christian Eriksens tid er forbi i Manchester United!
Midtuge-systemet: Fokus på Champions League
Tyveri? Ja sgu’ da! Fansene ved selvfølgelig bedst
Tidligere Superliga-spiller bliver fodbolddirektør
Vil væk: ‘Jeg har niveau til Superligaen’
Ellevild med Kasper Schmeichel: Verdensklasse!
Manchester United i nye problemer: Det er en hån
Dato for Superligaens transfervindue er på trapperne
– Det har været kaos i Brøndby siden CV-fyring
– Det er som en lille dreng, der har fået tæsk
– Fortsæt med at spille fremad, fremad, fremad!
Rasende: ‘Det er under al kritik’
Hylder Links: – En af mine gode venner
Chelsea-back gled to gange og smed støvler i skralderen
Efter scoring: Nu vil han spille fra start
Helt vildt: Jonas Wind straffer Bo Henriksen og co.
Bødestraf i Superligaen vækker opsigt i udlandet
Puha: Det var tamt og rådvildt, Brøndby!
Tøftings opråb: Hent ham, FCK!
Frier til Youssef Toutouh – ‘vi vil gerne have ham’
Har han lyst til et eventyr, så er det nu!