Dyb Saudi-bekymring: Vi har kun set begyndelsen

Stanis Elsborg påpeger flere problematiske forhold i Saudi-Arabien, der har intention om at blive en topliga.



Saudiarabiske fodboldklubber har handlet stjerner for milliarder og givet dem astronomiske lønninger i sommerens transfervindue, og det har fået fodboldiagttagere til at spærre øjnene op.

Også hos Play The Game, organisationen der arbejder for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden.

– Det illustrerer noget, vi aldrig har set før i fodboldverdenen i samme størrelsesorden. Også fordi det er statsorkestrerede og statsstøttede initiativer, der står bag, siger organisationens senioranalytiker Stanis Elsborg.

– Men det er blot et element i Saudi-Arabiens meget velstrukturerede sportslige strategi, som blandt andet handler om at tiltrække store sportsstjerner og begivenheder. Nu får det bare ekstra opmærksomhed, fordi det er i fodbold.

– Jeg tror ikke, at det kommer til at stoppe, og jeg tror, vi kun lige set begyndelsen, fortsætter Elsborg.

Han begrunder det med, at saudierne ikke er begrænset af reglen om Financial Fair Play (FFP), som de europæiske klubber under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er.

– Det er helt klart et af problemerne. Saudi-Arabien har sprængt markedet, og spillernes værdi vil bare vokse, fordi der kommer flere penge ind i kredsløbet.

– Ikke ret mange europæiske klubber kan være med, når man er oppe mod en af verdens rigeste stater, der kan lukrere på deres indtægter fra den store olieindustri. Pengene er uanede, og der er ingen stopklods for Saudi-Arabien, siger Elsborg.

Han finder det desuden problematisk, at handlerne primært kommer fra fire klubber, som er statsejede.

– Det er nærmest kun noget, man ser i sportsverdenen, at man kan have personer med så mange forskellige kasketter på.

– Tag bare Yasir Al-Rumayyan, der blandt andet er formand for Newcastle og samtidig er guvernør i Public Investment Fund, der ejer Newcastle og fire klubber i Saudi-Arabien. Ligesom han er formand i det statsejede olieselskab Aramco, der er en stor aktør i sportsverdenen.

Ifølge Elsborg repræsenterer det langt større udfordringer for idrætsverdenen end kun menneskerettighedssituationen.

– Jeg mener, at Fifa og de kontinentale fodboldforbund bør kigge langt mere på denne form for ejerskaber, sponsorater og tætte forbindelser til det politiske liv, siger Play The Games senioranalytiker.

Han vurderer, at saudierne kan nå i mål med at blive blandt de største ligaer.

– Med den fart, man ser nu, kan ligaen snart være på niveau med nogle af de ligaer, som stjernerne ellers kunne være skiftet til. Antallet af dygtige spillere vokser hurtigere, end man kunne have forestillet sig, så på sigt kan ligaen blive meget attraktiv.

– På sigt tror jeg ikke, at det er urealistisk, at den saudiarabiske liga kan være i top-5, lyder det fra Elsborg.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

De er enige med Mathias Jensen

Afslører: FCK ringede aldrig

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Stefan Gartenmann testes i ny klub

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens

Sydafrika – Canada

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen

Kroatien – Ghana

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen