"Et eller andet sted er jeg da nok lidt overrasket over, hvor godt det er gået med det hele"

“GRAVGAARD. G-R-A-V-G-A-A-R-D.”

Den dybe stemme runger ud i fotostudiet igen og igen, så man et eller andet sted forventer at se døren gå op og en FCK-forsvarer stikke hovedet ind for enten at beklage, at markeringen kiksede eller forsvare sig mod målmandens kritik.

Sådan ville det have været i Parken, hvor kommunikationen er konstant mellem den defensive duo Jesper Christiansen og Michael Gravgaard, men nu har julefreden sænket sig over den hårdt prøvede grønsvær, og vi er i stedet på Værnedamsvej på det indre Frederiksberg.

Her har FCK’s målmand tålmodigt fået lagt et lag guld som markering af titlen som Årets Målmand i Danmark og nu går fotografen efter en bestemt mimik, så baghusets øvrige beboere er blevet advaret og Jesper Christiansen sidder på en taburet foran et gråt bagklæde og råber så højt han kan.

Det store kick

Det begyndte alt sammen som en skæv idé for et par uger siden, da Det Gyldne Bur fandt sin ejermand, og Jesper Christiansen var med på tanken. For han er hverken bange for at være i centrum eller gøre opmærksom på sig selv. Tværtimod er det noget af det, der gør ham til så god en målmand, at kollegaerne for andet år i træk har stemt ham ind som den bedste keeper i SAS Ligaen.

For en målmand skal fylde noget i landskabet. Han skal finde balancen mellem at turde det umulige og satse på det sikre. Han skal leve med den konstante risiko for fadæse og være klar til at ryste en personlig fejltagelse af sig med det samme, selv om den bliver lavet for øjnene af 40.000 tilskuere og mange flere tv-seere. Han skal være sikker på sig selv, og han skal give følelsen videre til holdkammeraterne foran sig. Han skal simpelt hen være 100 procent på, og det er Jesper Christiansen.

“Jeg glæder mig altid vildt meget før kampen. Jeg glæder mig til adrenalinsuset, når man løber ind på banen. Det er det kick, man lever af. Det er noget helt specielt at løbe ind foran 60-70.000 mennesker, men det er en fed følelse. Jeg er aldrig bange for det, og så skal man heller ikke spille fodbold på det niveau. Men til gengæld kan det være mærkeligt at tænke på, at der engang kommer en tid, hvor det kick forsvinder,” siger FCK-målmanden.

Men det ligger mange år ude i fremtiden. Nu er det fredag formiddag, tidlig fredag formiddag efter spillerforeningens årlige fest aftenen før, men Jesper Christiansen møder op i godt humør, for han har fri og han er meget stolt af titlen. Og humøret bliver ikke ødelagt af den meget lidt fodboldinteresserede stylist, der venter med teater-makeup, smiler, siger hej og “hvem af jer to skal så males.”

Det er hvad, der sker, når to verdener mødes, selv om Jesper Christiansen nu også fylder udenfor kridtstregerne. For det er ham, der skifter hårfarve, får en dag med formandens Porsche efter det første mesterskab og også altid giver sig tid til både tilhængere og journalister. Og så er der selvfølgelig udstrålingen på banen, hvor målmanden altid fylder meget med sin mimik, sine attituder og sin udstråling.

Jesper Christiansen er god til at opildne publikum i Parken og kan altid være sikker på stor hyldest, når han slår til med en redning. Sådan har det været lige fra starten, for det første fordi tilhængerne i mange år desperat havde savnet en klassemålmand mellem stængerne, og for det andet fordi han rent faktisk har været medlem af fanklubben som konsekvens af en fan-turnering, hvor nogle venner pludselig manglede en ekstra mand og derfor ringede til Christiansen, der lynhurtigt tog de nødvendige skridt for at kunne være med.

Det spiller naturligvis også ind, at FCK er blevet forgyldt, mens målmanden fra Borup har stået i buret. FC København har i løbet af de seneste par sæsoner lagt afstand til rivalerne. Et mesterskab er vundet, det næste er på vej, Champions League-barrieren blev overvundet med bravour, Royal League-turneringen blev vundet for anden gang i træk og rent personligt har Jesper Christiansen nu vundet to gyldne mini-mål til reolen hjemme i Roskilde.

Fysisk styrke i feltet

Formkurven peger konstant opad for både hold og målmand, men hvad bliver det næste skridt for manden, der vendte hjem fra udelandske skuffelser i Rangers og en alvorlig skulderskade i Wolfsburg, genfandt stilen i Viborg og nu kun har Thomas Sørensen stående foran sig i hierarkiet på det danske landshold?

“Rent personligt er det hele tiden at udvikle sig som målmand, for man kan altid blive bedre, det er jeg sikker på. Den bedste alder for en målmand er omkring de 30 år, så jeg har et par år mere, før jeg når det. Så jeg håber, der er mere. Det er det, vi arbejder på.”

“Sportsligt handler det om at vinde mesterskabet igen og komme i Champions League igen. Det ville være rigtig godt, for vi har lært så meget, som vi gerne vil bruge. Det bliver simpelt hen ikke bedre end Champions League, så jeg håber meget, at vi kan gøre det igen.”

“Det ville i hvert fald være svært at gå glip af, når man først har prøvet det, selv om der også er store hold med i UEFA Cup’en. Men først og fremmest gælder det kampen om mesterskabet,” fortæller Jesper Christiansen, mens stylisten med lag på lag langsomt gør hans ansigt mere og mere guldfarvet som et smukt symbol på, hvor langt han egentlig er kommet, siden han vendte hjem fra Wolfsburg til Viborg.

“Om jeg er overrasket over, hvor godt det er gået? Det ved jeg sgu’ ikke. Både og. Det var da et stort skridt at sige farvel til udlandet og tage tilbage til Viborg og starte forfra, men jeg gjorde det heller ikke i blinde. Jeg havde snakket med mange forskellige mennesker om det, og holdningen var, at det var den rigtige måde at ramme mit niveau på igen.”

“Det lykkedes, og siden er det gået stærkt i FC, hvor jeg også har flyttet mig meget. Det er mere pres på i kampene, man træner med og mod bedre spillere, og det løfter alt sammen, samtidig med at jeg også er blevet mere bevidst om den fysiske træning. Det er ikke nok bare at løfte vægte en gang imellem. Det er fire gange om ugen, og den fysiske styrke har givet mig meget på banen.”

“Men et eller andet sted er jeg da nok lidt overrasket over, hvor godt det er gået med det hele,” siger målmanden, mens han lægger kæde, ringe og ur i en bunke på bordet, så der også kan komme guld på hænderne.

Is i maven

Det er næste skridt i udsmykningen, men hvad er næste skridt i karrieren? Everton-manager David Moyes har været forbi Parken et par gange, og opholdet i Storbritannien var trods den begrænsede succes på banen så godt, at familien Christiansen plejer at holde juleferie i det skotske. Denne gang har der bare være for meget på programmet, så nu kommer de skotske venner til dem.

“Jeg vil gerne til udlandet igen. Det har jeg ikke lagt skjul på, men det skal kun være, hvis det helt rigtige tilbud kommer. Det skal være bedre end det, jeg har nu med FC, og her har jeg det fantastisk. Jeg får opfyldt mange af mine ambitioner, for eksempel med at spille i Champions League.”

“Det er også spørgsmålet, om man i det hele taget skal forlade noget, der er så godt. Jeg har det jo godt både på og uden for banen, og FCK har mange spændende ambitioner, hvor man holder fast på stamspillerne og samtidig forstærker med nye og spændende folk. Det er sjovt at være med til, men på et eller andet tidspunkt skal man tage en beslutning.”

“Min kontrakt udløber om halvandet år, men vi har ikke snakket forlængelse endnu. Jeg ville gerne koncentrerer mig om efterårets mange opgaver, så der har ikke rigtigt været tid til det. Men jeg tror ikke, at der sker noget nu. Jeg vil også meget gerne vinde et mesterskab mere, så jeg har ingen planer om at rejse endnu.”

“Men jeg er åben overfor udlandet, også fordi det giver nogle andre muligheder for at forbedre mig selv som målmand. Der er fyldte stadions, flere store kampe, der falder tæt, og det er det, man bliver bedre af. Jeg vil gerne prøve mig af på højeste niveau, også af hensyn til mine muligheder på landsholdet, hvor Thomas jo spiller fast i Premier League. Det giver ham noget ekstra, selv om jeg nu også synes, at Champions League har været rigtig godt for mig. Der har været mange store kampe i dette efterår.”

“Så om et klubskifte bliver om et år, to år eller tre år, det ved jeg ikke. Jeg har det i hvert fald ikke sådan, at “jeg vil væk.” Jeg har heller ingen prioriteter i udlandet. Jeg har ikke tænkt så meget over det. Økonomien er heller ikke afgørende. Jeg har været afsted og tjent mine penge. Så jeg har is i maven og tid til at vente på det rigtige, hvis det kommer,” siger Jesper Christiansen, mens han sidder med hænderne strakt frem foran sig.

Men nu er stylisten færdig, og lyset er sat. Fotografen går i gang, Christiansen råber og alle morer sig godt, indtil tiden går og til sidst løber ud. Fotografen ville ellers godt fifle lidt mere med lyset, men den tålmodige målmand har en anden aftale. For vinterpausen er også til anden kropslig udsmykning end guldfarve i ansigtet og på hænderne.

Sidste år fik han datterens navn skrevet på den ene underarm og nu skal der balance på skuldrene og sønnens navn på ryggen, så Christiansen skal videre.

“Men hvis jeg vinder næste år også, så går vi sgu´ hele vejen. Så bliver det guld over det hele,” griner Årets Målmand.

FAKTA OM JESPER CHRISTIANSEN

Navn: Jesper Ringsborg Christiansen

Født: 24. april 1978 i Roskilde

Højde: 193 cm

Vægt: 87 kilo

Position: Målmand

Rygnummer: 1

Klubber: Ringsted (som klasseangriber i mesterrækken) og Borup

1997-1998: Roskilde 25 ligakampe

1998: Ølstykke 13 ligakampe

1999-2000: OB 12 ligakampe

2000-2003: Glasgow Rangers 4 ligakampe

– 2002: Vejle 14 kampe (lån)

– 2002-2003: Wolfsburg 0 kampe (lån)

2004-2005: Viborg 46 ligakampe

2005- : FC København 51 ligakampe

har ikke misset en ligakamp siden sommerskiftet til FCK

kontrakt udløber sommeren 2008

Landsholdet: 6 landskampe for Danmark. Debut 2. juni 2005 i Finland

Titler: Modtager af Det Gyldne Bur 2005 og 2006

Royal League-vinder med FCK 2006

Dansk mester med FCK 2006