Rasmus Højlund bryder måltørke

Rasmus Højlund scorede sit første mål i mere end fire måneder, da Manchester United spillede 3-3 hos Porto



Det begyndte lovende og opløftende, men endte med en livlig 3-3-deler efter en sen udligning, da Manchester United torsdag var i aktion i Europa League.

En 2-0-føring blev således forvandlet til 2-3 hos FC Porto i Portugal, inden Harry Maguire i overtiden sikrede englænderne et point.

United-anfører Bruno Fernandes fulgte sit direkte røde kort mod Tottenham forleden op med to gule kort og marchordre efter 81 minutter.

Både Christian Eriksen og Rasmus Højlund startede inde og var stærkt medvirkende til det offensive output. Eriksen var med i alle scoringer, og Højlund fik scoret sit første mål i mere end fire måneder.

United er uden sejr i fire kampe på tværs af alle turneringer efter pointdelingen.

Efter bare syv minutter fordelte Eriksen bolden ud til Marcus Rashford på venstrekanten, og herfra satte englænderen i løb, klemte sig ind mellem to Porto-spillere og sparkede United på 1-0.

Efter 20 minutter samlede Eriksen bolden op efter Højlunds duel midt på banen og førte den frem af banen. Danskeren fandt Rashford, som stak kuglen dybt til Højlund, og efter en resolut afslutning med et kort aftræk, krøb kuglen akkurat over stregen til 2-0.

Det var Højlunds første træffer siden midten af maj, og inklusive sommerens EM for Danmark havde angriberen, som for et par uger siden vendte tilbage fra en muskelskade, spillet ti kampe og omkring 515 målløse minutter inden scoringen.

Ved begge mål spillede United sig ud af et højt og aggressivt Porto-pres. Det varede dog ikke ved. Efter 26 minutter blev bolden erobret højt, og den brasilianske angriber Pepe udnyttede få sekunder senere en ripost fra keeper André Onana til 1-2.

Også ved 2-2-udligningen tre minutter senere pressede Porto højt, og den unge angriber Samu Aghehowa pandede hårdt Joao Marios indlæg i nettet.

Den 20-årige spanier gjorde kort inde i anden halvleg ondt værre for United og sparkede Pepes flade indlæg i kassen til 3-2.

Den eksplosive kamp mistede herefter fart, og livede først lidt op igen i slutningen, hvor Alejandro Garnacho var meget tæt på en udligning, inden indskiftede Maguire steg til vejrs og headede Eriksens hjørnespark i nettet.

Porto, som FC Midtjylland gæster i december, har et point efter sine to første kampe i Europa League. I første runde endte det skuffende 2-3 på norske Bodø/Glimts kunstgræs.

/ritzau/





► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

Skarpe Viborg fortsætter opturen

Sent Horsens-mål spolerer vildt Silkeborg-comeback

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

FC Midtjylland – FC København



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

AGF – Sønderjyske

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FC København bekræfter transfer



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby IF – Lyngby BK

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Journalist åbner for chokskifte

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet