Redningsmanden fra vinduesfabrikken

Det hører til sjældenhederne, at en toptræner blot 36 timer før den vigtigste kamp i sin klubs historie varmer op ved at køre haveaffald på lossepladsen – og så er det endda ikke affald fra eget bed.

Det er vel heller ikke helt almindeligt, at bemeldte hjemmekamp tabes klart foran et rekordstort publikum, og at nederlaget efterfølgende honoreres med et 24 siders eksklusivt hyldest-tillæg i det lokale dagblad.

Men sådan er der så meget underligt i Thy i disse dage, så på en måde er der en indbygget logik i, at de 2353 tilskuere til den anden play-off kamp om en plads i dansk fodbolds næstbedste række mellem Thisted FC og de teknisk dygtige gummibens-specialister fra Holbæk bliver vidner til en gyser af hidtil usete dimensioner på de kanter.

Oprykkerne fra Thisted FC havde overrasket alt og alle ved at vinde det første opgør i Holbæk med 3-0 på tre sene scoringer efter massiv, sjællandsk dominans.

– Tyveri, rasede de i Holbæk-lejren, og nordvestjyderne gav dem fuldstændig ret.

– De var klart bedre end os. Teknisk stærke, og resultatet var helt misvisende, indrømmede Thisted-træner Peter Enevoldsen beredvilligt i mobilen på vej hjem fra lossepladsen.

– Det var Viborg-træner Ove Christensens skrald. Han har godt nok to biler, men ingen af dem med træk, og så måtte jeg jo træde til, konstaterer Enevoldsen. I flere sæsoner en tro væbner for Ove Christensen i Superligaklubben Viborg FF, men siden sidste sommer i spidsen for Thisted FC, og dagen før returopgøret mod Holbæk har han trods trækkrog på bilen ingenlunde fred i sjælen.

– Med et forspring på 3-0 må det jo ikke glippe, men Holbæk er helt klart det bedste hold, vi har mødt i denne sæson, indrømmer Enevoldsen med en fjern, aktiv fortid i den tyske danskerklub Borussia Mönchengladbach.

Hjemmefødninge eller loyale kæmper

Men nu gælder det for hele Thys fodboldstolthed Thisted FC. Skabt så sent som i 1989, da fodboldafdelingen under Thisted Idræts Klub havde vokset sig så stor, at den kunne bære på egne ben. Gennem halvfemserne går det jævnt opad for TFC, og sidste sommer debuterer de blå- og hvidstribede så i 2. division. Faktisk lidt for tidligt, ifølge den strategiplan, man finder på klubbens veldrevne hjemmeside. Lidt storklub går der også i den, for Flemming Berg, der har ført TFC op, bliver vraget til fordel for nordjyden Peter Enevoldsen.

– Vi følte, at der skulle nyt blod til, og det har vi ikke fortrudt, som formand Poul Erik Christensen formulerer det med søndagens største, jyske understatement. Det er i døgnet efter at dommer Michael Svendsen (karakteren 8 i Thisted Dagblad) har fløjtet af for 90 legendariske minutter, der fremover vil indtage hæderspladsen i den thylandske idrætshistorie.

For det er jo kun en ubegribelig Martin Jespersen-fodparade fra at thyboerne ufrivilligt bliver verdenskendte for, at en føring på 3-0 er den værst tænkelige. Der mangler et par minutter, gæsternes Gilberto Macedo har tre minutter tidligere øget sjællændernes føring til 2-0, og den midlertidige træner Henrik Larsens udvalgte kaster alt frem i en sidste, desperat offensiv.

– Bolden kommer ind over, og Holbæk-spilleren får den alene midt for mål, cirka ved pletten. Han har frit skud, og sætter den lidt til højre for mig. Jeg er egentlig gået mod venstre, men får lige en fod på. Det er vist det, man kalder rent held, lyder den beskedne analyse fra Thisted-målmanden Martin Jespersen. 24 år og fra Snedsted lidt længere nede i Thy, så egentlig lokal. Men alligevel en af blot tre, som ikke har spillet ungdomsfodbold i Thisted, så helt af egen avl er han ikke. De rene hjemmefødninge eller loyale unge mænd, der sørger for kontinuitet? Karakteristikken afhænger af perspektivet. Lige nu har den kontor-uddannede Jespersen job i produktionen på en stor vinduesfabrik i Thys næststørste samfund Hurup. Men lysten til mere rumsterer. I Thisted FC eller andre steder.

– Der er ikke noget konkret, men man hører jo et og andet. Jeg vil gerne have buddet, og er klar til at rykke, hvis det er det rigtige. Men jeg forlader ikke Thisted for at sidde på bænken et andet sted, lyder det selvbevidst fra hjemmeholdets sidsteøjebliks-frelser.

– Da vi kom bagud, tænkte jeg, at det simpelthen bare skulle lykkes. Jeg kunne slet ikke se mig selv spille yderligere en halv time ud over de 90. Men da Martin så reddede, var jeg sikker på, at det nok skulle gå. Jeg vidste, at de ikke kunne score. Martin har en stor del af æren for, at vi kom godt ud af de to kampe.

Aftægten udsættes

Siger den formentlig mest kendte af de nuværende TFC-spillere, Morten Poulsen. I årevis flintrede han op og ned ad højrekanten for Viborg FF i Superligaen. Så tog han en afstikker til AGF. Retur til Viborg for lige at runde af dér, og så sidste sommer hjem til Thy for at trappe ned. Nu er han så tilbage i – om ikke overhalingsbanen – så dog et spor, hvor det går væsentligt raskere end den planlagte, fodboldmæssige aftægt. I øvrigt til stor overraskelse for 35-årige Poulsen, der fortsat er fit som i de glade UEFA Cup-dage med Viborg.

– Der var absolut ingen, der havde regnet med, at vi skulle rykke op det første år. Men når det går godt, bliver man jo ved, og ingen går ud for at tabe, siger Morten Poulsen, hvis kontrakt udløber her til sommer.

– Lysten til at fortsætte er der, men jeg kommer til at diskutere det med familien. Vi har tvillinger på fire måneder, to piger, og jeg arbejder i Viborg, så det kommer til at kræve tid i tænkeboksen. På den anden side er tid jo noget, vi har nok af. Der kommer formentlig ikke ret mange Superligaklubber og hiver i mig hen over sommeren, smiler den rutinerede fartspiller.

Han var med, da Viborg nappede pokalen for snuden af AaB omkring årtusindskiftet, og har tillige erfaring fra de store, europæiske scener.

– Men det er noget helt andet at rykke op med Thisted. Steder som Viborg og AGF får alle omkring holdet penge for det. TFC består af folk, som bruger al deres fritid på klubben, så når man løfter i flok, og det lykkes, føler jeg, at succesen er større. En oprykning med Thisted konkurrerer med en pokaltitel i Viborg, mener Morten Poulsen, der sprang ud af samme Koldby Hørdum-kuld som den senere liga-hardhitter Calle Facius.

Enevoldsens gyldne dage

Alt-eller-intet forestillingen på Lerpytter i Thisteds nordvestlige del ligger på vippen fra Kaan Metins åbningstræffer på straffespark midtvejs i første halvleg. Og værterne forpagter al heldet.

– Var Holbæk kommet på 3-0, havde vi tabt kampen i den forlængede spilletid. Set over begge kampe var de bedre end os, og de skulle have afgjort det hjemme, hvor de havde fuldstændig styr på os i 1. halvleg, lyder det ærligt fra Peter Enevoldsen, som lige nu nyder flere stjernestunder. Sønnen Thomas bliver student, er på kontrakt i AaB, og skal “det næste halvandet år koncentrere sig helt og fuldt om fodbold, for at se hvor langt det rækker”, som Enevoldsen senior udtrykker det.

Selv skal han på jagt efter forstærkning til et mandskab, som eksperterne pr. rygmarv vil karakterisere som kanonføde i selskab med markante traditionsklubber som AGF, SønderjydskE, Køge og Lyngby.

– Vi har brug for to, tre spillere, som kan gå direkte ind i startopstillingen. Men vi har ikke kunnet gøre noget, fordi vi ikke har vidst, hvor vi var efter ferien, siger Peter Enevoldsen. Han regner i næste sæson med at trække store veksler på erfarne Morten Poulsen og 33-årige Anders Winther – en anden med VFF-fortid – samt goal-getteren Jan Kristensen, 13 scoringer fra ham i sæsonen. Desuden har han stor veneration for den 25-årige midtbane-dynamo og anfører Peter Bechmann.

– Han er vores svar på Jakob Glerup, lyder det næsten kærligt fra Peter Enevoldsen. Større ros end en sammenligning med Viborgs krumtap fås ikke af folk med indsigt i Superligaen. Ja, og så er der jo blot 19-årige Jeppe Mehl, det største talent i Fodbold-Thy siden Jesper Grønkjær. Svingende, men farlig selv på dårlige dage, som for eksempel i Holbæk, hvor han alligevel fik sat to ind.

Morten Poulsen er klar i mælet, når han skal vurdere Thisteds muligheder for at begå sig i 1. division.

– Målet er at vinde alle hjemmekampene, og så stjæle med arme og ben ude. Det skulle forhåbentlig give en placering lidt syd for midten af divisionen. Der er ingen hokus-pokus i vores måde at spille på. Det er hårdt arbejde fra start til slut, og noget, der har overrasket mig positivt i denne sæson, er indstillingen blandt de unge på holdet. De er ganske enkelt villige til at løbe de kilometer, der skal til. Jeg har set mange håbefulde til prøvetræninger i Viborg og AGF, som ikke ville det nok. De havde ikke sulten. Jeg ved ikke om vores har en særlig Thy-mentalitet…

Funderer Morten Poulsen og konstaterer, at endnu en sæson er henrullet, hvor han og holdkammeraterne lidet flatterende blev tituleret “bonderøve” over det ganske land. Han er ganske på det rene med, at det kun udvikler sig fra træls til værre i næste sæson.

– Men vi er nu ligeglade. Bonderøve kan også vinde fodboldkampe. Det er lidt lige som med Viborg, da vi vandt pokalen, lyder det tænksomt fra Poulsen.

Det er sandsynligt, at de thylandske opkomlinge får hænderne mere end fulde efter sommerferien.

Men for de 2353 på Lerpytter lørdag den 19. juni vil 0-2 nederlaget mod Holbæk altid være det største på sportsfronten i Thy, så længe folk kan huske tilbage.

– For resten vil jeg nu helst ikke kaldes en bonderøv, lyder det tøvende fra Morten Poulsen. Et smil spiller i øjenkrogen.

Og hvordan foretrækker herren så at blive tiltalt?

– Som fisker. Os ude fra Vorupør, vi er fiskere. Det er altså lidt sejere…