Regnskabets time er inde

FC København nærmer sig afslutningen på denne sæsons europæiske eventyr, og dermed kan regnskabet også så småt gøres op. De konkrete tal er ikke offentliggjort, men et konservativt gæt er en indtægt på 90 millioner kroner, der dog ikke umiddelbart vil ændre på FCK's ageren på markedet – i hvert fald ikke hvis man spørger…



“Et regnskab i Champions League-klassen.”

Sådan sagde formanden i PARKEN Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, da han i sidste uge fremlagde regnskabstallene for det første kvartal i koncernen, der blandt andet indeholder fodboldklubben FC København. Og der var da også rekordstore tal at præsentere for den i forvejen succesrige koncern, der mere end fordoblede omsætningen fra samme periode sidste år, mens resultatet før skat blev tredoblet til 64,5 millioner kroner.

Fremgangen blev ikke udspecificieret, men købet af Fitness.dk og fortsat fremgang i Lalandia blev nævnt sammen med FCK’s deltagelse i Champions League. For turen ud i den store europæiske klubturnering har som ventet været lukrativ for de danske mestre.

Der er stadig en kamp tilbage i gruppespillet og dermed også 4,5 millioner sejrskroner eller 2,25 millioner bonuskroner for uafgjort at spille om, men selv om det skulle blive til nederlag mod Celtic, tegner det stadig ualmindeligt fornuftigt rent økonomisk. Tallene er endnu ikke kendt, men det ligner en indtægt på mindst 90 millioner kroner for FCK via de seks kamp i Champions League.

“Det har bestemt levet op til vores økonomiske forventninger, men vi kan ikke lave regnestykket endnu. Der er stadig en kamp tilbage. Og jeg kan selvfølgelig heller ikke komme specifikt ind på tallene, andet end hvad I har fået gennem det første kvartalsregnskab og hvad der kommer i det næste,” siger Flemming Østergaard.

120.000 i Parken

Foreløbig ligger det dog fast, at FCK har fået 33 millioner kroner for kvalifikationen og de seks kampe, mens uafgjort mod Benfica og sejren over Manchester United har givet 6,75 millioner kroner, så der er knap 40 millioner kroner klar fra UEFA

Derudover er der så to ukendte faktorer, nemlig tv-indtjeningen og indtjeningen fra tre kampe for fulde huse i Parken.

Tv-mæssigt opererer UEFA med nogle sindrige udregninger omkring fordelingen af den såkaldte “market pool,” hvor de deltagende klubber får betaling efter fire kriterier: Størrelsen af tv-markedet, antal Champions League-klubber på dette, klubbernes kvalificerende placering i deres liga og hvor langt den enkelte klub kommer i turneringen.

For FCK er det dog noget nemmere, da klubben er eneste deltager på det skandinaviske marked, præcis som Rosenborg var det sidste år. Det gav de suveræne nordmænd en indtjening på 17,2 millioner kroner, og da den samlede tv- og sponsorindtægt for Champions League er steget med 20 procent, kan man nok godt gøre det samme ved Rosenborgs-indtægt, så FCK ender med en market-share på godt 20 millioner kroner ud af de godt to milliarder tv- og sponsorkroner, der bliver fordelt via markedsandelene.

Det sidste element i regnestykket er entreindtægterne fra et Parken, der har trukket fulde huse mod Benfica (40.085 tilskuere) og Manchester United (40.308 tilskuere) og også melder udsolgt mod Celtic. Billetpriserne har været 355 kroner mod Benfica og Celtic samt 395 kroner mod Manchester United med noget der ligner halv pris for børn under 18 og pensionister samt en rabat for sæsonkortindehavere, så man kan ikke uden videre gange billetprisen med antal tilskuere, og da slet ikke når antallet af VIP- og sponsorbilletter er ukendt.

Men et konservativt bud kunne være, at hver mand i Parken i snit har brugt 250 kroner på entreen og så er der en indtægt på 10 millioner kroner pr. kamp. Derudover er der køb af mad og drikke samt salg af programmer, Champions League-trøjer og meget andet, så 10 millioner kroner pr. kamp er næppe for højt sat.

På udgiftsiden er der så selvfølgelig personale i Parken, rejser til udekampe og andet, men samlede indtægter på 90 millioner kroner for Champions League-deltagelsen er nok ikke før højt sat.

Østergaard slår ikke til Søren

Det er et massivt løft til en i forvejen velkørende koncern, der sidste år havde et overskud før skat på 57,7 millioner kroner, og PARKEN Sport & Entertainment har da også opjusteret forventningerne til det aktuelle regnskabsår, så det nu giver 140 millioner kroner i overskud før skat.

Det er selvfølgelig ikke penge, der direkte er til brug for FCK, men det ændrer ikke på, at de mange Champions League giver nogle helt nye muligheder, selv om man i klubben farer med lempe.

“Vi har de samme muligheder, som vi altid har haft. Vi fortsætter med vores planer på samme måde som før, nu har vi bare en sjat penge mere med. Men vi går ikke ud og slår til søren. Vi tager det stille og roligt og arbejder som hidtil, hvilket vil sige, at hvis Ståle og CV (sportschef Carsten V. Jensen, red.) vurderer, at der er en ny og spændende spiller, der kan udvikle os, jamen så kigger vi på det,” siger formand Flemming Østergaard, mens cheftræner Ståle Solbakken er på samme linie.

Der skal ikke investeres stort og vildt i nye stjerner.

“Jeg har ikke opjusteret mine forventninger til transfermarkedet. Vi prøver altid at gå efter de spillere, som vi synes er rigtige for os, og på den måde er det selvfølgelig ikke nogen ulempe at have flere penge, men jeg tror nu, at det betyder mere, at vi har været med i Champions League i forhold til at tiltrække spillere.”

“Og det ville heller ikke være særlig fornuftigt at gå ud og bruge store penge og smadre lønstrukturerne, for en deltagelse ændrer ikke noget markant i forhold til at komme med igen. Vi vil stadig skulle op imod en meget svær modstander i 3. kvalrunde, for vi vil stadig have den klart dårligste seedning,” siger Ståle Solbakken.







LIVE: Puha – kan blive hårdt, FC Midtjylland!




LIVE

VM-LIVE: Fransk stjerne raser

Her er AGF’s Champions League-modstander

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

LIVE: Det må ikke gå galt, FC København!

På vej til FCK: Også på blokken i engelsk klub

Køber Mads Bidstrup til spotpris

Raser over Messi-situation: Skandaløst!

Officielt: Real Madrid henter Premier League-ikon



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meget hård tilskuerstraf til FCK

Her er FCM’s mulige EL-modstandere

Afsløring: FC Nordsjælland henter Søren Krogh

FCK-boss roser varm bomber



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

Brøndby henter keeper – her er planen

TransferLIVE: Koster 900 millioner

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Sådan endte han i Danmark: ‘Fantastisk udvikling’

Her er FCK’s og FCN’s mulige ECL-modstandere

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

De lurer på Kjærgaard

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne

Franske topklubber lurer på Superliga-spiller

Klar transfermelding

Flere bejlere – FC Midtjylland klar til at sælge

Denne klub drømmer om Højbjerg

Får afvist bud på dansk profil

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Afsløring: FC København vil have mere for Larsson

Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho