Samleren

Jeppe fortæller, at en Ipswich-trøje fra starten af firserne var hans første fodboldtrøje. Den fik han foræret, men da han blev ældre, begyndte han selv at tage trøjer med hjem, når han var ude at rejse.

Det var dog først i 1997, at den lille hobby for alvor begyndte at udvikle sig. Det skete, da Jeppe fandt frem til en side på Internettet for en sammenslutning af trøjesamlere.

– På den måde begyndte jeg at skabe kontakter overalt i verden. Ofte fungerede det på den måde, at man byttede trøjerne, og for hver gang fik man en anmærkning. Når man havde fem af dem, blev man så “core member,” og det betød, at andre skulle sende trøjen først, hvis man indgik en byttehandel. I dag er siden døet lidt ud, men jeg har stadig kontakt til mange af de andre brugere. Så hvis jeg eksempelvis er på jagt efter en brasiliansk trøje, så har jeg nogle kontakter i Brasilien, jeg kan benytte mig af, fortæller Jeppe.

I dag er det primært internetauktioner som e-Bay, Jeppe benytter sig af. Han fortæller, at han absolut ikke er den eneste, der har interesse for fodboldtrøjer.

– Da jeg første gang ledte efter fodboldtrøjer, var der omkring 300 hits. Nu er der 15.000, og det fortæller meget godt, hvor populært det er blevet. Jeg tror, det hænger sammen med den generelle retrobølge, man oplever i øjeblikket. På den måde er folk blevet mere bevidste om de gamle trøjer. Det er også blevet mere popsmart at gå i visse fodboldtrøjer i dag, for eksempel den lyserøde Palermo-trøje, siger han.



I Jeppes univers er der grundlæggende tre former for trøjer. Der er de helt billige kopiprodukter, som man kan finde på et marked i Asien. Så er der de officielle replica, som sælges i sportsforretninger og i klubbernes egne fanbutikker. Endelig er der de mest eftertragtede, som er produceret til spillerne selv.

De billige kopier vil Jeppe med egne ord ikke røre ved. Og selvom det for en normal tilskuer ikke er til at se den store forskel på replica og originale spillertrøjer, så er det for Jeppes trænede øje let at se forskel.

– De to trøjer adskiller sig ofte på en række punkter. Klubberne sætter normalt større reklamelogoer på de trøjer, de sælger til tilskuerne. Og på en playerversion er der som regel ikke et broderet logo, fordi det er for tungt at løbe rundt med for spillerne, fortæller Jeppe.

De originale trøjer har naturligvis den største værdi for en samler, og for Jeppe handler det især om at finde frem til sjældne trøjer eller trøjer, der bære på en helt speciel historie. En af de mest berømte trøjehistorier er den om Barcelonas hjemmebanetrøje fra starten af halvfemserne. Den havde meget usædvanligt en hvid stribe på siden, hvilket vakte stor debat, da den hvide farve faldt sammen med farven på ærkerivalerne Real Madrids spilledragt.

Senest har Jeppe været på jagt efter en særlig trøje fra Sydamerika. Den skulle stamme fra den brasilianske klub Grêmios 100-årsjubilæum, og Jeppe har i den forbindelse gjort brug af sit netværk i det sydamerikanske.

– Det er meget sjovt, at jeg gennem min interesse har fået bekendte over hele verden. Hvis jeg på et tidspunkt selv skulle til Brasilien, ville der nok være nogle stykker, jeg gerne ville hilse på.

Jeppe har et lidt blandet forhold til, hvordan klubberne i dag opererer med en lang række forskellige trøjer, hvoraf nogle måske kun bliver benyttet i ganske få kampe.

– Grundlæggende har jeg sådan set respekt for, at folk forsøger at tjene penge gennem trøjesalget. Men jeg bryder mig ikke om, hvis man pludselig går væk fra klubbens oprindelige farver. Dem synes jeg, de bør holde fast i, siger han.

– Men man må jo sige, at klubberne har formået at drive det meget dygtigt gennem eksempelvis Champions League. Det er jo sådan i dag, at mange mennesker skaber deres identitet gennem et tilhørsforhold til et fodboldhold. Det er nok et generelt samfundsmæssigt behov.

For Jeppe selv spiller trøjerne imidlertid en anden rolle, og det er da heller ikke sådan, at han har overvejet at hænge nogle af dem op hjemme i lejligheden.

– Men måske med tiden jeg skulle få lavet et rigtigt herreværelse, hvor jeg kan sidde og ryge pibe og kigge på mine trøjer, siger han om sin specielle samlermani.

Jeppe fortæller, at hans omgangskreds godt kan undre sig lidt over, hvad det er, der skaber hans fascination ved trøjerne.

– Min kone synes da, det er lidt underligt, at jeg kan gå fuldstændig i baglås over en trøje. Men egentlig tror jeg, hun synes, det er meget sødt, at jeg har sådan en sær interesse. Hendes største bekymring er nok, om jeg bruger lidt for mange penge på det. Men vi er gode til at indgå nogle kompromisser, så det er helt fint, fortæller han og tilføjer med et smil, at den søn, parret venter, allerede er ejer af sine fire første fodboldtrøjer.

Jeppe forklarer dog, at han ikke har de store udgifter på sin hobby. Han plejer at bytte sig til trøjer, og derfor køber han ofte trøjer billigt i sportsbutikker, når de ikke længere er aktuelle, så han har noget at bytte med.

Det dyreste trøjesalg, han har hørt om, handler om den trøje, som Pelé spillede i i den berømte VM-finale i Mexico By i 1970. Den blev på en internetauktion solgt for næsten 160.000 pund for et par år siden.

– Jeg kan godt forestille mig, at spillere fra mindre klubber, der måske ikke tjener så meget, forsøger at bytte sig til værdifulde trøjer, hvis de møder en stjernespiller. Så kan de sælge trøjen dyrt til en samler bagefter, siger Jeppe.

Han ved, at også mange spillere selv samler på trøjer fra deres karriere, og fortæller om en helt speciel oplevelse, da han gennem sit arbejde i Promovator lærte Preben Elkjær at kende.

– Jeg fik lov til at komme ned i hans kælder og se de trøjer, han havde byttet sig til. Da fik jeg godt nok koldsved på kroppen. Der var trøjer fra nogle af de helt store kampe, som kampen mod Sovjetunionen i 1985, fortæller han.

I øjeblikket er Jeppes drømmetrøje den, som Eric Cantona bar i den berømte kamp mod Crystal Palace i 1995, hvor franskmanden blev udvist og sparkede en Palace-tilhænger.

Manchester United spillede i den kamp i en sort udebanetrøje med lange ærmer, som har vist sig at være meget svær at få fat på. Men Jeppe Lauritzen har sat jagten ind på “The Kung Fu Kick Shirt,” og når samleren har sat jagten ind, plejer han at få sit bytte til sidst.