Sønderjyske kan godt tillade sig at være lidt skuffede over, at de missede deres andet sæt medaljer den forgangne sæson.
De skal dog ikke ærgre sig længe, for når man kigger tilbage på, hvor de startede sæsonen, så er det fuldstændig fantastisk, at de overhovedet var med i den sjove halvdel af Superligaen og kunne spille for noget og ikke at undgå nedrykning.
Nu står de så overfor det, man kan kalde den svære treer. Mange af profilerne i truppen har korte kontrakter, mens mange af breddespillerne ligeså har kort tid til deres udløb.
Her kigger Tipsbladet nærmere på, hvad Sønderjyske kan og bør gøre denne sommer på transfermarkedet.
Sommerens tilgange
Gustav Wagner (tilbage fra lejeophold)
Berkant Bayrak (hentet fra HB Køge)
Sommerens afgange
Benicio Peña (kontraktudløb)
Alberto Vogtmann (kontraktudløb)
Kommende kontraktudløb
Anders Bergholt (kontraktudløb 31. december 2026)
Daniel Gretarsson (kontraktudløb 1. juli 2027)
Simon Wæver (kontraktudløb 1. juli 2027)
Ebube Duru (kontraktudløb 1. juli 2027)
Dalton Wilkins (kontraktudløb 1. juli 2027)
Tobias Klysner (kontraktudløb 1. juli 2027)
Andreas Oggesen (kontraktudløb 1. juli 2027)
Tobias Sommer (kontraktudløb 1. juli 2027)
Rasmus Vinderslev (kontraktudløb 1. juli 2027)
Sefer Emini (kontraktudløb 1. juli 2027)
Lirim Qamili (kontraktudløb 1. juli 2027)
Her kan der sælges
Som nævnt i det ovenstående, så ligner det, at der skal tages mange store beslutninger vedrørende det nuværende personnel. Store profiler som Lirim Qamili, Tobias Sommer og Daniel Gretarsson går alle ind i deres sidste år på deres nuværende kontrakt.
Lirim Qamili er landsholdsspiller og en ægte profil tæt på stjernestatus i den danske Superliga. Sønderjyderne skal derfor have solgt ham denne sommer eller fundet på en forlængelse, hvis ikke en god profit skal misses på nordmakedoneren.
Tobias Sommer er kaptajn, når Rasmus Vinderslev ikke er på banen. Han har en fornuftig alder, men den transfersum, der kan hentes til Haderslev for ham, følger slet ikke med det store hul, han vil efterlade. Få forlænget med ham eller sælg ham dyrt og sats på, at Vinderslev kan komme mere til hægterne i næste sæson.
Daniel Gretarsson og Sefer Emini har også til tider vist en vis klasse for de lyseblå, men her skal man også have taget en beslutning, om man vil prøve at skaffe kapital ind, inden det er for sent.
Enten skal der sælges godt ud af alle de mange højre backs og fokuseres mere på dem, Sønderjyske ser en fremtid med. Umiddelbart ville det være bedst at beholde både Klysner og Wæver, da der er mest potentiale i dem.
Et salg, der vil kunne finansiere mange af de forlængelser, de leder efter i Danmarks sydligste Superliga-klubm vil være Olti Hyseni. Teenageren er allerede en Superliga-sensation, og hvis ikke en af de store Superlige-klubber som FC København eller FC Midtjylland snapper ham nu her, så er det ikke utænkeligt, at en stor klub en mellemstor europæisk liga vil have den danske U19-landsholdsspiller ind i deres fold. Sælg ham nu og sælg ham dyrt!
Alexander Lyng har en lignende profil, men hans skadeshistorik taler mindre for ham, selvom han ikke har været ligeså præget af dem som man kunne have fygtet denne sæson. Han har dog kun to år tilbage af sin kontrakt, så hvis de skal slå den store mønt på ham, er det nok nu.
Her kan der købes
Skulle sønderjyderne være på jagt efter offensive esser, der kan købes og har forstand på dansk fodbold, så vil det ligge til højrebenet at kigge på den danske 2. divisions nuværende tophold fra AB.
‘Uglerne’ har to voldsomt spændende offensive profiler i form af Milan Silva Rasmussen og Noah Engell, der begge har haft et mindre profileret forår, end de har været spået til. Så hvis de bliver nødt til at kigge efter offensive forstærkninger med et godt salgspotentiale, så må de handle sammen med AB igen ligesom med Pachanga Kristensen.
Hvis forsvaret skal styrkes, er der blandt andet Mikkel Kirkeskov, hvis kontrakt i Prussia Münster udløber denne sommer, ville være et interessant navn at smide ind i klubben. Han kan tage Marcus Mathisen med fra FC Magdeburg, medmindre de finder hinanden igen og får forlænget.
Med FC Fredericias nedrykning er der blevet en del spillere frie på markedet heriblandt Moses Opondo og Kristian Pedersen, der har stor erfaring. De ville passe godt ind i at udfylde de eventuelle huller i både det defensive og offensive som breddespillere.
Opondo har stor erfaring igennem sine mange år i de to øverste dansker rækker, mens Kristian Pedersen har været omkring det danske landshold og spillet mange år i Tysklands og Englands næstbedste rækker samt seks kampe i Bundesligaen.
Nøglepersoner
Thomas Nørgaard, cheftræner.
Joshua Karesch, scouting- og rekrutteringsansvarlig.
Casper Daather, sportschef.
Markus Kristoffer Hansen, direktør.
LIVE
TransferLIVE: Afvist af BIF – her er hans nye job
EKSKLUSIVT
Afsløring: Markus Jensen på plads i CD Nacional
Priske måtte berolige fans efter FCN-fadæse
EKSKLUSIVT
Emiliano Marcondes træner med i danskerklub
MEDIE
Er det Clement Bischoffs nye klub?
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
HELT VILDT
Flere slagter dansker efter grim aktion
TOPNYHED
Klar for FC København
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
Dansk agent: Derfor er det svært at blackliste os
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
INTERVIEW
Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TRANSFER
Brøndby har været i dialog med VM-profil
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
TOPNYHED
Nu er der nyt om Mads Roerslev
NYHEDER
Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
TOPNYHED
Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
NYHEDER
Frankrig – England
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham
MEDIE
Fransk klub overvejer Victor Bak
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
EKSKLUSIVT