85 Superliga-kampe.
29-årige Svenn Crone er efterhånden blevet en erfaren herre, men den danske back er i øjeblikket klubløs efter exittet i norske Brann.
I december kom det frem, at Crone fik lov til at træne med hos sin tidligere klub Silkeborg IF, og det fortsætter sådan.
– Der sker ikke så meget angående klubber. I forhold til det fysiske har jeg været skadet i et par måneder, men jeg er egentlig ret fit nu. Nu handler det om at få trænet noget fodbold. Jeg skal træne i Silkeborg fra 8. januar af og få en masse fodbold ind der, siger Svenn Crone til Tipsbladet og tilføjer:
– Jeg har været i Silkeborg i to et halvt år, så jeg har et godt forhold til klubben og Kent Nielsen. Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden, så jeg kan få noget fodboldtræning, indtil jeg finder en klub.
Er det en reel mulighed at skifte til Silkeborg?
– Man skal aldrig sige aldrig, men som udgangspunkt nej. Der er det en tjeneste, der gør, at jeg træner med.
Den tidligere Silkeborg- Lyngby Boldklub- og Brøndby-spiller fortæller, at han er åben for det meste. Et eventyr uden for Danmarks grænser er dog at foretrække.
– Lige nu er jeg fri, og jeg skal finde en klub på et tidspunkt. Som udgangspunkt vil jeg gerne prøve at komme væk fra Skandinavien for at prøve noget helt nyt i forhold til kultur og på lidt højere niveau, end hvad man har prøvet.
Man ser jo flere og flere spillere tage til Asien. Er det en mulighed?
– Min kone, børn og jeg trives i at bo væk fra Danmark. Vi har fået det til at fungere. Vi føler, at det kunne være fedt, hvis vi kunne blive ude og prøve en ny kultur.
Selvom intet er på plads endnu, så er der ingen panik at spore den 29-årige back.
– Jeg var klar over det i noget tid, at jeg ikke skulle forlænge i Brann, og jeg havde forberedt mig på det. Jeg stresser ikke over det, da jeg i de seneste tre år har spillet 90 kampe. Jeg har stort set spillet fast. I den indeværende sæson spillede jeg halvdelen af kampene fast, og så var jeg ude med skade. Den halve sæson leverede jeg nok mit bedste fodbold. Jeg er sikker på, at jeg nok skal finde en god klub. Jeg skal bare have is i maven og se tingene an.
Artiklen fortsætter under billedet.

Fantastisk
Den tidligere Silkeborg-profil får også sat lidt ord på sin tid i Brann, der varede i tre år med stor succes.
– Det var fantastisk. I de tre år er det kun gået en vej, og vi har i de seneste to sæsoner i Eliteserien, blevet nummer to i den ene sæson og vundet pokalen i den anden. Vi har været uhyggeligt tæt på i begge sæsoner at komme i Conference League-gruppespillet. Jeg føler, at jeg har udviklet mig enormt meget i de seneste tre år fodboldmæssigt og menneskeligt.
– Nu havde jeg Eirik Horneland som træner i tre år, Han er en god træner. Han er god til at få det maksimale ud af spillerne. Fra dag ét til nu har jeg rykket mig enormt meget i forhold til at få bolden bagfra og drible min direkte mand, samt at tage nogle flere chancer. Før var jeg måske en back, hvor det var frem og tilbage.
– Det er det også nu, men jeg har lagt lidt på, så jeg kan tage bolden forbi min direkte modstander og gøre det hvor som helst på banen. Jeg tror, at fodbolden har udviklet sig i forhold til, at man skal være en offensiv god back, og man skal kunne drible sin direkte modstander. Det føler jeg, at man har kunnet se på den første halve sæson. Derfor var det nok min bedste fodbold, indtil jeg blev skadet, siger Svenn Crone til Tipsbladet.
I den seneste sæson spillede danskeren 19 kampe for Brann.
LIVE
VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
Afslører: FCK ringede aldrig
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
NYHEDER
Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens
OPTAKT
Sydafrika – Canada
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
TOPNYHED
Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen
OPTAKT
Kroatien – Ghana