Stopper karrieren: Været en ære at spille i FCK

Saban Özdogan fortæller til Tipsbladet, at han lægger støvlerne på hylden i en alder af 34 år. Det hele startede som stort talent i FC København, og karrieren sluttede med en oprykning til 2. division med Ishøj IF.



– Jeg kunne ikke have bedt om en bedre måde at stoppe på.

Saban Özdogan er både glad, men også lidt vemodig over, at fodboldkarrieren er slut. Lørdag spillede han nemlig sin sidste kamp, da Ishøj sikrede sig oprykning til 2. division efter 0-0 mod Avarta.

For mig har det været en kæmpe ære at være en del af FCK.

Saban Ôzdogan
Tidligere FCK-spiller

Özdogan fortæller til Tipsbladet, at han har taget beslutningen, da han har døjet med skavanker.

– Jeg fik en knæskade til en træning for halvandet år tilbage, hvor jeg blev hårdt ramt med menisken og korsbåndet. Det satte mig rimelig langt tilbage i forhold til min alder. Det blev sværere og sværere at komme tilbage i topform. I løbet af det seneste halve år har jeg haft tanker om at lægge støvlerne på hylden. siger Saban Özdogan til Tipsbladet.

Hvordan har du det med, at det er slut?

– Hvis jeg skal være ærlig, har det været hårdt, men jeg er samtidig lettet. Jeg kunne ikke have bedt om en bedre måde at stoppe på, da jeg rykkede op med Ishøj i går (lørdag, red.).

At Özdogan sluttede karrieren med en oprykning til 2. division med Ishøj, er noget af en drøm, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

art169364

Foto: Lalephotograhy

Kæmpe ære
Som ung var midtbanespilleren en del af FC København. Özdogan nåede at spille seks Superliga-kampe og en enkelt kamp i Champions League-kvalifkationen, inden han forlod FCK i januar 2012.

Når Özdogan ser tilbage på tiden i FCK, er det med en stolthed i stemmen.

– Der er måske 4000 børn, der spiller fodbold rundt omkring i Danmark, og der er meget, meget få, der får chancen for at komme ind på FCK’s førstehold. Jeg var en del af det i tre-fire år i førsteholdstruppen.

– For mig har det været en kæmpe ære at være en del af FCK. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at man ikke fik mere ud af sit talent. Jeg er dog utrolig taknemmelig, siger den tidligere FCK-spiller og tilføjer.

– Man er både stolt og glad, men det var utrolig hårdt, fordi man var sammen med de bedste spillere i hele landet, og nogle var landsholdsspillere i Europa. At skulle præstere på højt niveau hver dag krævede noget af en selv. Det har været en fantastisk rejse, og jeg er bare glad for, at jeg har fået muligheden.

Midtbanespilleren mener dog, at han kunne have drevet karrieren til endnu mere.

– Jeg fik ikke 100 procent ud af mit talent, men det var det, der skete. Jeg er dog taknemmelig over, at jeg fik muligheden.

Efter Ishøjs oprykning i 2. division stod den på fest i klubben, og den tidligere FCK’er fik dermed en flot festlig afslutning på fodboldkarrieren.

– Vi var ude at spise med holdet i går (lørdag, red.), og vi havde et lille arrangement på grønsværen efter kampen sammen med fansene og familie samt venner. For nogle var det en stille og rolig aften, for andre var det en lidt vildere aften, siger Saban Özgodan til Tipsbladet.

Udover FCK og Ishøj kan Özdogan skrive klubber som Avarta, Svebølle og Holbæk på cv’et.

Han blev også noteret for 26 officielle U-landskampe for Danmark.





Nu er Brøndby IF konkret på banen




LIVE

TransferLIVE: Smadrer transferrekord

USA – Bosnien-Hercegovina

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya



LIVE

VM-LIVE: Ekspert vil have trænerskifte

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM

Her er Jonas Winds nye klub

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Kolding køber stor profil

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

FCK-stjerne ikke med på træningslejr



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Elfenbenskysten – Norge

‘Han ryger 100 procent!’

Han er ny assistenttræner i Brøndby

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Frankrig – Sverige

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’