Succes og flot USA-løn: Dansker vil på landsholdet

Den tidligere Vejle-spiller Malte Amundsen er langt væk hjemmefra, men den danske forsvarsspiller vader i amerikansk succes. Tipsbladet har talt med ham om tilværelsen i landet med de mange muligheder.



6.539 kilometer. 

Så langt er der fra Vejle til Ohio, og derfor er det ikke lige sådan at komme en smuttur til Danmark for Malte Amundsen. 

Den tidligere Superliga-spiller har været i USA siden februar 2021, da han forlod Vejle.

Først for New York City og siden da Columbus Crew. 

Succesen er ikke til at tage fejl af – to MLS-titler på tre sæsoner for danskeren. Lige nu kæmper han endda med Lionel Messis Inter Miami om førstepladsen i Eastern Conference.

– Jeg kan rigtig godt lide at være her. Man var ikke helt sikker på, hvad man gik ind, når man flyttede så langt væk fra Danmark, siger Malte Amundsen selvsikkert i et stort interview med Tipsbladet. 

At rejse så langt væk fra Danmark kan være en skræmmende tanke, men 26-årige Amundsen er blevet mere selvstændig af det store USA-eventyr.

– Det var en stor omvæltning, fordi jeg var mest derhjemme. Det er noget, som jeg har haft rigtig godt af. Her foregår tingene på en anden måde. Jeg må bare klare mig selv og få tingene til at fungere. Det er hårdt til tider.

– Jeg er her alene, og der er tidsforskel hjem til mine vante rammer med familie og venner, som man er tættest på. Selv om man elsker at spille fodbold og får mange oplevelser ved at se USA, så skal der være et eller andet, der holder én oppe uden for banen. Jeg er hoppet ud i det, og jeg har forsøgt at finde fodfæste. Det er jeg lykkkes med, og nu nyder jeg at være i Ohio.

Jeg drømmer selvfølgelig om at spille for Real Madrid og Manchester City samt på landsholdet.

Malte Amundsen
Columbus Crew-spiller

Livet på den amerikanske østkyst har også fået Amundsen til at tænke over sit eget liv. 

– I USA er der store kontraster med fattigdom og rigdom, som for mig har været betydet, at jeg sætter pris på det, som man har i Danmark. Det gjorde jeg ikke altid, da jeg boede i Danmark. Der hænger også sammen med den jantelov, der er i Danmark.

– Her må man godt slå armene ud og sige: 'Her kommer jeg'. Man skal have armene ude for at komme frem. Jeg har haft godt som dansker at komme til USA og se, hvordan de lever på en anden måde. Jeg har udviklet mig til ikke at være en stille dansker.

Madkulturen er også noget anderledes end i Danmark. 

– Der er masser af fastfood. USA er kæmpestort land. Der er rigtig fed mad, men det kommer an på, hvad man leder efter. I mit miljø støder jeg ikke så meget på det, hvis jeg ikke vil. Vi lever i en sund boble. De henter diatister og fysiske trænere med de bedste uddannelser til klubberne. Jeg føler, at i USA har man mulighed for alting, men det er ikke sådan, at man kun får fastfood. Vi får serveret det bedste af det bedste. Der er dog ikke alle, der har lige gode muligheder.

Udover fodboldmæssig succes kan danskeren også glæde sig over at få en flot løn. 

Hvert år offentliggøre MLS spillernes lønninger, og Amundsen står til at modtage en årlig løn på 360.000 dollars (2,470 millioner kroner, red.) for 2024-sæsonen. 

De gode penge har dog mindre betydning for ham.

– Jeg lever det samme liv. Jeg elsker at spille fodbold, og så tager jeg hjem og spiller lidt PlayStation og læser lidt bøger. Jeg snakker med mine venner som en anden ung 26-årig. Jeg lever af det, som jeg elsker, og jeg får samtidig en masse oplevelser i USA. Jeg nyder det, så jeg lever ikke et andet liv, end jeg var i Vejle. Det er bare længere væk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Real, City og landsholdet
En ny kontrakt er netop blevet underskrevet, så den løber til udgangen af 2027. Danskeren har dog større ambitioner for karrieren.

– Da jeg flyttede herovre, var min drøm, at jeg skulle udvikle mig, så jeg kunne komme til Europa i en større række. Det er det stadig. Jeg regner ikke med at skulle bo her i hele mit liv, men omvendt udvikler rækken sig rigtig meget. Jeg har lige forlænget, så jeg udelukker ikke noget. Jeg må også respektere, at det er kanon-fedt at være her. Fodboldmæssigt på banen er jeg et rigtig godt sted.

– Jeg skal nyde min karriere, og jeg har det sjovt lige nu. Men jeg drømmer om at spille på de største stadions i Europa. Jeg drømmer selvfølgelig om at spille for Real Madrid og Manchester City samt på landsholdet, men lige nu har jeg det rigtig godt her og har valgt at forlænge.

Selv om Amundsen er ved at vænne sig til den mere 'flyvske' MLS-liga, hvor de mange sydamerikanske spillere præger spillestilen, så kan han til tider godt føle, at der er langt hjem.

– Jeg savner mest venner og familie på nært hold, så man lige kunne ses i et par timer. Noget helt andet er en dansk sommer, som man har været vant til. Jeg har været herovre i fire somre. Der er bare lidt kultur og vaner, men ellers er der ikke. Jeg kommer til at flytte tilbage til Danmark og få de ting igen, afslutter Amundsen til Tipsbladet. 

Amundsen nåede at spille 26 Superliga-kampe for Vejle, inden USA kaldte. 

I denne sæson er det indtil videre blevet til 30 MLS-kampe for forsvareren.

Columbus Crew skal næste gang i aktion på udebane mod New York Red Bulls natten til søndag.





LIVE

LIVE: Vild AGF-fest: 55.000 kommer!

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

De overvejer Christian Eriksen

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

FCM-profil tordner: ‘En skandale’



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Afsløring: B.93-talent får landsholdsmulighed

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Rival sender stor ros til Bo Svensson

Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Hård FCK-debat: ‘Én stor gang bavl!’

Thomas Frank scorer sommerjob

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Sker for første gang i 20 år for Real Betis



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen

Transferfri stjerne i København