Superfan Freddy Blak

Freddy Blak, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, nu medlem af Regionsråd Sjælland og Næstved-byråd og fan af Næstved Boldklub.

Jeg har hørt noget om, at du er Næstved-fan. Er det rigtigt?
– Ja, det kan du fandeme tro, jeg er. Jeg er lokalpatriot, jeg bor i byen og er medlem af byrådet og regionsrådet. Før var jeg selv aktiv i klubben, men jeg nåede kun til 4. division.

Hvad har været dine største oplevelser med Næstved?
– Det var, da vi rykkede op fra 1. division for et par år siden (94/95) og spillede i Superligaen i et par sæsoner. Der var også dengang, hvor vi var blevet Danmarksmestre, hvis vi havde vundet over KB. Så gik Hans Aabech det fjols op og headede bolden i nettet, og så var det sket.”

Hvad har været din værste oplevelse som Næstved-fan?
– Det er altid slemt, når man rykker ned. Man håber jo til det sidste, så kikser det, og man bliver ked af det og skal finde på en undskyldning. Nu har vi Flemming Christensen som træner, og han har et godt tag på drengene, så jeg tror, vi rykker op i år. Vi har jo også haft Tryllerik, eller Erik Rasmussen som han hedder. Det, han gjorde godt, var, at han lod drengene lege og spille fodbold. For ham var det mere afgørende end, at de kunne løbe fem kilometer ud af landevejen. Han passede godt til Næstved, for vi har altid haft ret tekniske spillere. De er til gengæld ikke ret store, så det vi mangler lige nu er nok en på to meter og 130 kilo, der kan heade bolden i mål.

Hvem har dine idoler i Næstved-trøjen været gennem tiden?
– Det har jo nok været lille Jørgen Hansen, der også var på landsholdet. Og så er det Keld Bach og også Bent Eriksen. Han var jo lidt af en bisse, og det kunne jeg jo godt lide. Han var en type spiller, der ville passe godt til Frem København. Han havde lidt af den frækhed, jeg selv havde, og så gik han ikke af vejen for en rask lille skuldertackling. Han var den tids Anja Andersen.

Hvem er din yndlingsspiller på Næstveds hold idag?
– Vi har ikke sådan de store stjerner og har ikke én, der går foran. Det er mere hele holdet, og så er der jo træneren Flemming Christensen. Han er en utrolig behagelig person, som alle har respekt for. Også fordi han selv var en god spiller i Lyngby. Den forrige, vi havde, var fra Nakskov, hvor jeg selv kommer fra. Han var teknisk og teoretisk dygtig, men havde ikke det samme tag på spillerne.

Hvor tit kommer du på stadion?
– Det gør jeg hver gang, jeg er hjemme. Nu har jeg siddet 15 år i Europaparlamentet og været fodboldtosset. I de lande jeg har været, har jeg altid været til fodbold. Jeg har en søn, der bor i London, og der har vi flere gange været til fodbold, selvom jeg i England holder med Liverpool. Sidst jeg var inde og se Næstved, var den sidste kamp før vinterpausen. Jeg er medlem af deres businessklub, hvor vi spiser lidt inden kampen, hører lidt om kampen og snakker lidt med træneren før kampen. Vi har et godt venskab dér, og jeg mødes med Per Sørensen fra havneudvalget, borgmesteren Henning Jensen og hans kone Inger. Vi er et stærkt firkløver, der ser fodbold.

Står du så og råber derude?
– Jeg kan godt lukke munden op, når jeg er derude. Jeg er jo kendt for at være lidt rapkæftet, og det hænder da, at jeg kommer med en kommentar, når de igen spiller den på tværs af banen. Så kan jeg godt finde på at råbe: “Målet ligger ‘kræftejme’ i den anden ende.” Nogle gange hilser jeg også lige på dommeren. “U’ mæ’ dommer’n,” råber jeg så på mit flotte lollandske sprog. Det kan godt være lidt svært at forstå, men det er, hvis jeg synes, det går lidt galt og betyder “ud med dommeren.” Man må også respektere, hvis vi møder et godt hold, der bare er bedre end os.

Hvad er det, du godt kan lide ved fodbold?
– Det er en gode måde at slappe af på. Der går ikke en weekend, hvor jeg er hjemme, uden jeg ser fodbold. For et stykke tid siden havde jeg en pragtfuld oplevelse, der virkelig gjorde, at jeg fik respekt for Arsenal. Min svigerfar, der døde for halvandet år siden af kræft, havde været Arsenal-fan i 77 år. Da han var syg, skrev vi til klubben og fik et svar fra Arsene Wenger, der havde sendt en pakke med spillernes autografer og håbet om god bedring. Det er en storklubs format.

Er det ikke lidt kedeligt at holde med et hold i 2. division?
– Det er jo sjovere at være med oppe i toppen, men jeg skal fortælle dig en lille historie. Det var en.lille pige i skolen. Læreren spurgte: “Hvad laver din far?” “Han er journalist,” svarede den første. Den næste svarede “lærer,” men nummer tre, lille Peter, ville ikke svare. “Min far er bøsse og går med dametøj,” sagde han så. Det mente læreren ikke kunne være rigtigt, og så måtte Peter bekende: Jeg kan jo ikke være bekendt at sige, at han kun spiller i FCK.
Don Ø købte jo også kun Parken, fordi han ville lægge kartofler derinde. Så lavede han rækker på banen, så man selv kunne bestemme, hvilken række man skulle spille i.

Har du noget forhold til andre klubber?
– Jeg kan godt lide Brøndby. Det er mest på grund af Michael Laudrup. Han er simpelthen sådan en gentleman inden for sporten. Han er sådan et godt eksempel at vise frem for de unge spillere. Han er stille, rolig og velopdragen og er guld værd for Brøndby. Jeg har også respekt for Don Ø, men det er for meget forretning.

Hvad så du sidste weekend?
– Jeg så Bayern, der skuffende kun fik uafgjort mod Köln. Da jeg var knægt og lige havde fået motorcykel, kørte jeg hver weekend til Hamburg for at se fodbold. De havde Uwe Seeler på holdet, men der var også meget andet, der trak. Der var jo noget, der hed Reeperbahn.