Syndikat-spil er bookmakernes mareridt

Til spiludbydernes store ærgelse er der imidlertid en lille gruppe kunder, der “stjæler” af overskuddet, nemlig de dygtige, eller måske mere præcist formuleret, de professionelle gamblere. De er ikke så mange i antal, men til gengæld spiller de for relativt høje beløb, og den type kunder kan gøre et ganske væsentligt indhug i en bookmakers overskud.

En ledende medarbejder hos et bookmaker-firma med en ikke uvæsentlig omsætning i Danmark anslår overfor TIPS-bladet:

– Hvis det ikke var for de professionelle gamblere, ville vi formodentlig tjene næsten det dobbelte. Jeg tvivler på, at de professionelle gamblere dræner 50 procent af overskuddet på markedet generelt. 20-25 procent er nok et mere korrekt tal, men hos os er det desværre tæt på de 50 procent, og jeg kender ingen af vores konkurrenter, der ikke i en vis udstrækning slås med det samme problem.

De professionelle gamblere er en torn i øjet på bookmaker-brancen, der hellere så ryggen af den type kunder, men de er ikke noget nyt fænomen. Bookmakere har til alle tider måttet slås med dygtige gamblere og med gamblere med inside-viden, hvilket er noget at det farligste for en bookmaker. Hvis en gambler er i besiddelse af viden, som (endnu) ikke er tilgængelig for bookmakeren, kan han slå hårdt ned på en fejlagtig odds-sætning, og den slags kan selvklart koste spiludbyderen dyrt.

Men heller ikke det er noget nyt. Den nye trussel for bookmakerne er syndikat-spil.



Dygtige gamblere ved, at den eneste måde at lave penge på hos en bookmaker, er at fange ham på det forkerte ben – i forkert satte odds.

Den slags er praktisk talt umuligt i ligaer som Premier League eller Serie A, hvor der er så megen mediefokus på alle klubber, at informationer er umiddelbart tilgængelige for alle, inklusive bookmakerens odds-sætter.

Det stiller sig helt anderledes, når vi bevæger os ned i f.eks. Danmarksserien, den norske 3. division, afdeling 12, peruviansk fodbold eller skiskydning… nævn selv – jo mere “marginal” begivenheden er, jo vigtigere bliver inside-viden.

Bryllup lørdag hos anføreren med flertallet af holdets spillere inviteret kan eksempelvis snildt påvirker klubbens indsats i en tidlig udekamp søndag… for nu blot at tage et eksempel fra virkelighedens verden i den forgangne sæson i en lavere række i norsk fodbold.

Den slags risiko løber bookmakeren ved at udbyde odds på marginale ligaer og sportsgrene, men i konkurrencens navn vælger bookien som regel at vedblive med at sætte odds på som mange begivenheder som muligt.

Og så træffer han modforanstaltninger.

I modsætning til Premier League og andre højprofilerede ligaer så man man som oftest ikke få lov at sætte store indskud på “marginal-områder” som f.eks. Danmarksserien eller den norske 3. division.

Typisk er indskudsgrænsen måske 2-5.000 kroner, så skaden er begrænset, selvom en enkelt gambler skulle fyre et “inside”-væddemål af.

Men hvad nu, hvis bookmakeren inden for kort tid modtager ikke ét, men måske 30 enslydende væddemål fra 30 forskellige kunder? – alle på maksimumbeløb, naturligvis.

Den slags kan naturligvis ikke ske tilfældigt, hvilket bookmakeren er glimrende klar over. De 30 kunder må på én eller måde have stået i forbindelse med hinanden, og de danner således, hvad bookmakere vil kalde “et syndikat”.

Set fra bookmakerens synspunkt voldtager de 30 syndikat-spillere ved samtidig at spille samme væddemål bookmakerens smertegrænse (maksimal-indskuddet pr. væddemål). Den slags er fra bookmakerens synspunkt særdeles uheldigt – for at sige det mildt.

For gamblernes – de 30 spilleres – synspunkt er det derimod ganske smart. Alle drager fordel af den inside-viden, der er kommet én i syndikatet for øre. Og – dette er vigtigt – selvom bookmakere verden over forsøger at “kriminalisere” syndikat-spil, så er der intet som helst ulovligt ved det.

Syndikat-spil kan gøre rigtigt ondt i en bookmakers økonomi, og derfor forsøger nogle af de hårdest ramte spiludbydere at komme fænomenet til livs ved simpelthen at blackliste gamblere, som de mistænker for at være syndikat-spillere.

Hos f.eks. Bet & Win, der er Europas største bookmaker udenfor Storbritannien, vedkender man gerne, at man tager skrappe forholdsregler over for syndikat-spillere. Frank Mahon, ansvarlig for Bet & Win’s sportsdel og oddssætning, siger det klart:

– Som Internet-bookmaker er du tvunget til at beskytte dig selv mod angreb fra syndikat-gamblere, og det er korrekt, at vi beskytter os selv mod en bestemt type spillere. Professionelle spillere, der aldrig vædder på “normale” begivenheder og kampe eller på store kampe, som Champions League og den slags, og som kun vædder, når odds er i deres favør. Og Bet & Win vil ikke acceptere professionelle gamblere eller syndikat-spillere.

Men hvad er et syndikat egentlig? I virkeligheden er der blot tale om en gruppe gamblere, der udveksler informationer.

På Internettet kan man finde adskillige, mere eller mindre kompetente fora, der beskæftiger sig med bookmaking og sportsvæddemål. Disse fora tager typisk sigte på at debattere væddemål og udveksle informationer.

Det er imidlertid ikke den slags offentlig tilgængelige fora, bookmakerne frygter, for når de er tilgængelige for bookmakernes kunder, er de også tilgængelig for bookmakerens odds-sætter, og vær vis på, at han følger de seriøse fora særdeles grundigt. Hvad bookmakerne frygter, er betalings- eller lukkede (private) fora, som de ikke har adgang til.

Den slags kan eksempelvis køre som ren informations- og vurderingsudveksling mellem en gruppe professionelle gamblere, og hvis bookmakeren bliver ramt massivt, er det ikke sjovt for ham.

Det drejer sig alt sammen om at få del i de penge, de mange små-spillere lægger hos bookmakeren. Spiludbyderen selv mener naturligt nok, at pengene/overskuddet tilhører ham, og han ser det ikke gerne udhulet af “snyltere” som professionelle gamblere og/eller syndikat-spillere.

Disse mener omvendt, at bookmakeren jo bare kan sætte odds korrekt, så villle der slet ikke være noget problem.

Det allermest irriterende for bookmakeren, er imidlertid ikke nødvendigvis de penge, han taber til de professionelle gamblere – det er mere, de penge han går glip af, fordi de forhindrer ham i at være for ekstrem i sin odds-sætning.

Hvis det ikke var for professionelle storspillere, ville bookmakeren nemlig kunne gå endnu længere ned i odds på sejre til de populære storhold (Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Bayern München, FCK, Brøndby, etc.) – det er nemlig dem, langt flertallet af kunder spiller på, og det uanset oddsene.

Som situationen er på markedet lige nu, er odds på disse storhold praktisk talt aldrig værd at spille, fordi betalingen på storholdene typisk er lavere end de tilsvarende sejschancer. Var det ikke fordi, bookmakerne blev ramt hårdt, når det modsatte odds (på uafgjort og på nederlag til det populære storhold) blev for højt, ja så kan man være evigt forvisset om, at så ville odds på storklubberne være endnu lavere, end tilfældet er i dag.

Da langt flertallet af spillere ville gamble på de populære storhold alligevel (hvad er forskellen på eksempelvis 1,35 og 1,25? – i det lange løb enorm, men hvilken “amatør-spiller” ved det?), så ville bookmakernes fortjeneste blive endnu højere.

Og det er ikke mindst dette aspekt, der irriterer spiludbyderne ved de professionelle gamblere – de holder oddsene på plads, så de i det mindste bare nogenlunde svarer til de objektive chancer. Bl.a. til glæde for de småspillere, der gambler på Real Madrid, Brøndby, FCK, og hvad de populære hold nu ellers hedder.