Det er ti år, siden Hannes Halldorsson begyndte at arbejde på det, der for nyligt så dagens lys som hans debut som instruktør for en spillefilm. Da han tilbragte to sæsoner i Randers FC, lå der eksempelvis et udkast til manuskriptet i skuffen. Men selv om filmen, Cop Secret, har været på vej siden 2011, er den endt et sted, som ingen kunne have forudset. Heller ikke Halldorsson selv.
Dels er den udtaget til flere store filmfestivaller; dels har den Rurik Gislason, den tidligere Viborg-, OB- og FCK-spiller, på rollelisten; dels tjente den lige knap 16 millioner islandske kroner i sin åbningsweekend og blev dermed den bedst sælgende film i de islandske biografer i netop åbningsweekenden.
”Det er virkelig fantastisk. Det går virkelig godt, så jeg håber vi ender med en populær film,” siger Hannes Halldorsson til Tipbladet.
”Jeg har arbejdet på filmen i lang tid, og jeg har lagt meget arbejde i. Jeg har skrevet manuskript, instrueret og redigeret sammen med en anden. Så jeg har mit fingeraftryk på hele filmen og lagt liv og sjæl i den. Så det er ekstremt tilfredsstilende, når vi også har haft så mange udfordringer.”
Hannes Halldorsson (grøn jakke) under filmoptagelserne.
Cop Secret begyndte egentlig som en sketch til et islandsk comedyshow på tv, hvor Halldorsson sammen med sin ven Auðunn Blöndal lavede den som trailer til en imaginær action-komedie. Den blev dog så populær, at de blev bedt om at gøre alvor af komikken og skrive en rigtig film på idéen.
De lagde egentlig projektet til side, da Halldorsson blev udlandsprof i 2013, men da han vendte hjem til islandsk klubfodbold i 2019, genopstod den. Halldorsson og Blöndal pudsede manuskriptet af, og i efteråret 2020 begyndte de at filme. Det skete, samtidig med Hannes Halldorsson jagtede det islandske mesterskab med sin klub, Valur.
”Vi måtte være kreative for at finde tiden,” fortæller målmanden.
”Vi filmede over to omgange. Det, der skulle filmes udendørs, klarede vi i slutningen af september, så vi fandt en uge, hvor jeg spillede søndag og søndag, og så filmede vi hele ugen derimellem.”
Hannes Halldorsson måtte blandt andet tage to fridage fra træningen i Valur for at få tid til at filme.
”De 15 filmdage indendørs kunne vi gøre på alle tider af året, så det klarede vi efter sæsonafslutningen i oktober. Og så skete det hele jo midt i en covid-pandemi.”
Det hele gik dog, som det skulle for Halldorsson, der både fik filmet det nødvendige, og vundet mesterskabet med Valur.
Et logistisk mareridt
Allerede før Hannes Halldorsson blev professionel fodboldspiller, arbejdede han som filminstruktør, og mens han var i Randers, instruerede han en Coca Cola-reklame, der havde det islandske landshold i hovedrollen. Det var op til VM i 2018, og både Halldorsson selv, førnævnte Rurik Gislason og en tredje Superliga-kending, Ragnar Sigurdsson, optræder i den.
Cop Secret er hans første spillefilm, og eftersom den var et årti undervejs, og selve produktionen var et puslespil, hvor brikkerne kun lige passede sammen, er glæden over dens tilblivelse desto større.
”Det var så stort et puslespil at få det hele til at passe med fodboldprogrammet. Det var faktisk et mareridt. Så det er nok den eneste gang, jeg gør det. Det var mere udfordrende, men på en måde mere givende,” siger målmanden.
Halldorsson kan også glæde sig over filmens foreløbige succes. Foruden biografindtjeningen var Cop Secret med på London Film Festival og Locarno Film Festival i Schweiz. Han havde ikke ventet, at en islandsk action-komedie henvendt til det hjemlige publikum ville klare sig så godt blandt de internationale film-notabiliteter.
”Det var utroligt i London. Vi var også i Lugano i Schweiz, som er meget prestigefuld og respekteret kunstnerisk filmfestival. Så vi var meget overrasket, da vi blev inviteret til hovedprisen, for vores film er ligesom Bad Boys, hvis den foregik i Island. Så vi forventede ikke at blive inviteret til udenlandske filmfestivaller.”
”Vi skal også til Tyskland i næste uge [denne uge], og filmen får gode anmeldelser rundt om i verden, så den er meget større og kommer længere ud, end vi havde drømt om, så vi er superglade,” siger Halldorsson.
Laver sjov med dansk
Cop Secret er endnu ikke på vej i biograferne i Danmark, men Hannes Halldorsson tror og håber, at danske fodbold- og filmseere før eller siden kan se hans værk.
”Vi har en repræsentant, der sælger den rundt om i verden, og mange lande har købt rettigheder til at vise den i biografen næste år. Vi mangler stadig Skandinavien, men jeg ville være overrasket, hvis ingen køber den med tanke på, hvor godt den klarer sig. Hvis ikke den kommer i biografen, håber jeg virkelig, den bliver tilgængelig på streaming,” siger han.
Danske biografgængere eller streaming-seere kan desuden glæde sig til en lille reference til Danmark i filmen.
”Jeg håber, den bliver vist i Danmark. Der er en joke i filmen, som jeg håber, I ikke tager for personligt i Danmark. En af karaktererne taler 15-20 sprog, og så er der en joke med, at han ikke taler dansk, for det vil han ikke af princip. For islændinge skal normalt lære dansk.”
”Jeg har vist filmen til mine holdkammerater, og der var tre danskere i klubben. De rystede på hovedet, men grinede.”
Topkarakter til Gislason
For et dansk publikum vil det formentligt også være sjovt at opleve Rurik Gislason, der har vist sig som lidt af en multikunstner, efter spillerkarrieren sluttede. Han har både arbejdet som model, tidligere på året vandt han Tysklands svar på ”Vild med dans”, og i Cop Secret debuterer han altså som skuespiller. Og i sand Hollywood-stil står han for sine egne stunts.
”Rurik er en af mine venner fra landsholdet og formentlig et af de flotteste mennesker i verden. Han stoppede med fodbold, og han talte om, at han gerne ville ind i den verden. Jeg sagde, at jeg havde en film på vej, og vi fandt en rolle til ham. Han gjorde det fantastisk. Det er ikke den vigtigste rolle, men en mindeværdig scene,” fortæller Hannes Halldorsson.
”Vi ville have stunt-mænd til hans ting, men han trænede hårdt og gjorde det fremragende selv.”
Er han en god skuespiller?
”Ja, det synes jeg. Han er en meget ambitiøs skuespiller og giver sig fuldt ud. Han havde ikke så mange replikker; det handlede mere om at være så flot, som han er, og sige et par ord og være sjov somme tider. Hans vigtigste opgave var at udføre en kampkoreografi, og det gjorde han perfekt. Så jeg må give ham 10/10.”
Det kan i den forbindelse anbefales at se traileren. Her kan man se Gislason cirkelsparke to mænd i ansigtet.
Hannes Halldorssons kontrakt med Valur udløber først om et år, men trods succesen med hans spillefilmsdebut har han ikke planer om at stoppe fodboldkarrieren før tid. Tværtimod er en et bijob som filminstruktør overraskende velegnet til karrierens efteråret.
”Det passer mig fint at spille fodbold og udvikle noget ved siden af. For eksempel skrive manuskript. Men næste gang jeg skal filme, måske om to år, skal jeg ikke være fodboldspiller længere,” siger han.
”Jeg håber, filmen åbner flere døre, end jeg havde forventet. Jeg havde ikke regnet med at lave min første spillefilm, mens jeg var fodboldspiller, så på den måde er jeg foran planen. Jeg har ikke lang tid tilbage som spiller, så min fremtid er helt sikkert at være filmskaber.”
Hvilket måske er godt nyt for alverdens filmfestivaller – og Rurik Gislason.

TransferLIVE: Lurer på Morten Hjulmand

‘Jeg ville så gerne have ham til Brøndby’

Falk går markant ned i løn i OB: ‘Kæmpe tak, FCK’

– Vi kigger rigtig meget på U19-landshold

Politiet forklarer teori bag Diogo Jota-dødsfald

Hemmeligt møde: Er dette Eriksens næste klub?

Må acceptere stor lønnedgang

Så eftertragtet er Morten Frendrup

Rekordtransfer: ‘CV’ var ikke glad, da jeg ringede

Vild Rasmus Højlund-konkurrent på vej?

Nøgletal styrtdykker – katastrofe for Randers?

FCK-kamp afblæst

Dansk Wimbledon-sensation

Vildt FCK-scoop: ‘Det største talent i årevis’

Kæmpe milliontab

Falk er den bedste, jeg nogensinde har spillet med

Forstår intet af stor dansk transfer

Er han Viborgs næste cheftræner?

Lover transfers

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025

Bo Henriksen raser: ‘Det er en skændsel!’

FCK-emne præsenteret i ny klub

Holger Rune-lejr afviser: Det er fake news

Aflyser sommerferien

TV 2 opruster med tidligere Bjarne Riis-stjerne

Diogo Jota død i trafikulykke

Melvin Kakooza bliver medejer af Superliga-klub

Klart vink med en vognstang – Sisto på vej væk

Afsløring: Tæt på Randers-exit

Klar besked til storklub: Betal 600 millioner

Hylder Falk: Vil altid stå med guldskrift i FCK

Afsløring: Brøndby tæt på ny topchef

Dansker i helt vildt skifte – Frank Arnesen jubler

Afsløring: FC København tæt på køb af Suzuki

Benhård kritik efter kollapset FCK-handel

Afsløring: Sønderjyske indstiller jagt på dansker

Overraskelse? Han forlænger med FCM

Nu taler Victor Froholdt om FCK-fremtid

Eriksens nye eventyr? ‘Håber det – et godt match’

Imponeret Neestrup: ‘Hvem er Fredericia?’

Bekræfter: Superliga-angriber skal tilbage

Neestrup forstår undren over FCK-beslutning

Katastrofe! Talenter for ringe til Superligaen

Tidligere FCK-keeper kan hentes gratis

Forhandler om Yussuf Poulsen

Holger Rune-fadæse går verden rundt

Kommende FCK-spiller rost af Liverpool-stjerne

Historisk dansker – første gang siden Kim Milton

Liverpool reagerer på Jotas død: Vi er knuste

Står i kø for at hylde Diogo Jota

Portugals fodboldforbund sørger over Diogo Jota

Kæmpe jubel i Silkeborg: Chefen forlænger

Køber U-landsholdsspiller i FC København

Iberisk derby med få mål

Intern konflikt i kæmpeklub baner vej for Frendrup