Til minde om Heysel

Det var den aften, hvor min generation fik taget den fodboldmæssige uskyld. Jeg drønede direkte fra træning og hjem gennem skoven på denne smukke forårsaften for at nå kick-off til den store Europa Cup-finale mellem giganterne Liverpool og Juventus, men da jeg i sidste øjeblik forpustet trådte ind i stuen, blev jeg ikke mødt med…



Tragedien på Heysel fik også stor betydning for fodboldverdenen i årene efter. De engelske klubber blev udelukket fra europæisk fodbold i fem år (Liverpool i seks), mens de store stadions i første omgang fik forstærket barrierene mellem tilhængergrupperingerne samt spillerne på banen, hvilket fik katastrofale følger på Hillsborugh fire år senere.

Men den store mindehøjtidelighed for de 39 omkomne udeblev, selv om der midt i tragedien voksede et venskab frem mellem Liverpool og Juventus. For Liverpool-tilhængerne ville blandt andet på grund af de på forhånd kritiserede forhold på det forældede stadion, ikke tage skylden for tragedien 100 procent, selv om 14 engelske tilskuere blev idømt tre års fængsel og 38 af de dræbte var italienere, mens Juventus ifølge Otello Lorentini, formand for den italienske mindekomité og far til den 31-årige Roberto, der blev dræbt under murbrokkerne, mens han forsøgte at give en dreng kunstigt åndedræt, ikke har villet lade tragedien skygge for klubbens første store Europa Cup-triumf:

“Der har været alt for mange forsømmelser i de sidste 20 år, og mit eneste håb er nu, at de to klubber i forbindelse med den kommende kamp i det mindste vil huske, hvad der skete den aften og huske på ofrene. For faktum er, at ingen i de forgangne 20 år har besværet sig med at kontakte os,” sagde Otello Lorentini til The Times.

I Liverpool markerede man 15 års-dagen for tragedien ved at lade samtlige kommunale klokker i byen slå 39 slag, mens klubben under den historiske del på hjemmesiden også har en sektion, der hedder Heysel.

Snakken om en venskabskamp mellem Liverpool og Juventus til minde for ofrene er til gengæld aldrig blevet til noget, men nu fører skæbnen så klubberne sammen igen i en Champions League-kvartfinale, der kun ligger en måned fra 20-året for katastrofen på Heysel.

Så nu vil de 39 omkomne blive mindet med et minuts stilhed før begge kampe samt sort armbind hos samtlige spillere, mens flere begivenheder løbende bliver planlagt mellem klubberne.

“Hvad vi end vælger at gøre, vil det være afdæmpet og værdigt, for det er klart fodbolden, der kommer i første række. Men det er også en mulighed for tilhængerne fra begge klubber for at vise, hvor langt vi er kommet i løbet af de 20 år,” sagde Liverpool-direktøren Rick Parry, mens Juventus-træner Fabio Capello sagde:

“Vi må spille kampen mens vi husker på, hvad der skete for 20 år siden og vi må være sikre på, at fodboldens ånd ikke bliver glemt denne gang.”

Men spøgelset fra Heysel huserer stadig – også i denne skribents tanker, for tv-billederne fra den 29. maj 1985 farver uværgeligt opfattelsen, når man for eksempel stod tæt sammenpresset i fodgængertunnelen op mod Wembley eller bevægede sig gennem det centrale Charleroi, mens engelske og tyske tilhængere olmt så hinanden an fra hver deres side af torvet i den belgiske provinsby.

For begivenhederne i Bruxelles den onsdag aften var skelsættende, men fodbolden kom trods alt videre og er nu igen mest at regne som en fest, hvilket EM i Portugal også var med til at bekræfte.

På tirsdag kan Liverpool og Juventus så bruge det første indbyrdes møde på Anfield Road til at markere endnu et skridt i den rigtige retning efter lavpunktet i 1985 og samtidig ære de 39 tilskuere for hvem en simpel fodboldkamp blev skæbnesvanger.









Peter Crouch i kødet på Schmeichel efter kritik




MEDIE

FC København i intense transferforhandlinger

Sønderjyske henter landsholdsspiller

Hjemvendt dansk profil: ‘Drømmen er AGF’

Nørgaard om Brøndby-stortalent: ‘Ubehagelig’

Blev Norge snydt? Ekspert er ikke i tvivl

Afslører på TV 2: Ville hente VM-stjerne til FCM



LIVE

VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken

FCK enig med danskerklub om Elias Achouri

Nørgaard fremlægger sin Vallys-plan

FCK-spiller har revet skulderen af led

Maxsø til Brøndby? Nu reagerer Nørgaard

‘Kæmpe cadeau til AGF’

Forhandler med Jannik Vestergaard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen

Zorniger var sur – Ejdum reagerede prompte

Tager Superliga-klub stor beslutning?

Høj klasse – det var vidunderligt lavet!

Kenneth Perez advarer: Det bliver et helvede



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: San Diego vil give 22 mio. for Achouri

Zorniger skriger på transfers: Her er bekymringen

FCM-flop i chokskifte

Paolo Maldini lander stort job

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau

Sebastian Hindstam på blokken i danske klubber

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Sur Zorniger med opsang til Ejdum

Afsløring: Mathias Olesen på plads i Sønderjyske



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Stort medie: Blev Norge snydt?

Afviser bud på dansk profil – flere klubber kæmper

Historisk transfer – FC København tjener kassen