TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

Alle fra TV 2 havde mulighed for ikke at gå på skærmen efter Christian Eriksens kollaps i Odense. Tipsbladet har talt med kanalchefen på TV 2 Sport.



Mens de fleste danskere sad i choktilstand og så Christian Eriksen kollapse på banen endnu en gang under en landskamp, havde TV 2 en professionel opgave at løse.

Vel at mærke en opgave, det var noget nær umulig at forberede sig på.

I det øjeblik, Christian Eriksen ramte græsset i Odense, klippede TV 2 væk fra grønsværen, og der blev ikke vist flere billeder af Danmarks nummer 10 søndag aften. På samme tid skulle Thomas Kristensen, Morten Bruun, Camilla Martin, Bo Henriksen, David Nielsen, Nicklas Bendtner, Morten Ankerdal, Jonas Hebo og Jesper Amter på forskellig vis formidle det rystende øjeblik ud til danskerne.

Tipsbladet har talt med Kristian Hyldgaard, der er kanalchef på TV 2 Sport, om blandt andet de etiske overvejelser i forhold til dækningen.

– Det at arbejde med LIVE-sport er noget, vi har en stor opmærksomhed på blandt vores produktionelle folk og vores redaktionelle folk. De her ting er noget, der kan opstå – der skete jo noget lignende i 2021 i Parken. Vi har også andre eksempler, hvor noget voldsomt er opstået. Vi taler løbende om det og forbereder os på, hvad vi gør i sådanne situationer. Men der er selvfølgelig forskel på at tale om det, og så hvordan man reagerer, når det rent faktisk sker, siger Kristian Hyldgaard til Tipsbladet og fortsætter:

– Jeg synes, at alle vores folk gjorde det rigtig fint i en meget svær situation. Jeg var glad for håndteringen, og det faktum, at vi så også var forberedte, når det, vi havde forbedret os på, sker. Det fortjener de stor ros for.

Hvilke etiske overvejelser gjorde I jer?

– Man skal jo tolke situationen på et splitsekund, og hvad alvorsgraden af det er. Og det kan man simpelthen ikke. Så de overvejelser, vi i hvert fald har i sådan en situation, er, at hvis vi er det mindste i tvivl, så klipper vi væk fra det. Det så man også, at vi gjorde med det samme.

Thomas_Kristensen_1

Vanskeligt Højbjerg-interview

En af de situationer, der skulle håndteres af TV 2 efter kampen, var interviewet med en meget berørt Pierre-Emile Højbjerg, der for rullende kamera havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Interviewet blev foretaget af journalist Jesper Amter, der stillede en håndfuld spørgsmål til den danske kaptajn.

Hvordan balancerer I sådan et interview?

– I sådan en situation er man både menneske og journalist. Det handler om at prøve at finde en balance imellem at fornemme, hvor kilden er henne, men samtidig også være klar over, at her er en mand, der kan sætte nogle ord på situationen på holdets vegne – besvare nogle af de spørgsmål, danskerne bekymrer sig om.

– Det er jo ikke noget, man på den måde kan øve sig på, så det er en situation, hvor man må mærke efter. Jeg synes, Jesper balancerede det rigtig fint, for selvfølgelig var han (Pierre-Emile Højbjerg, red.) påvirket, lyder det fra TV 2-chefen.

Påvirket TV 2-ekspert

Pierre-Emile Højbjerg var selvsagt ikke den eneste, der var påvirket.

TV 2-ekspert Jonas Hebo, der kort efter Christian Eriksens kollaps dukkede op på skærmen sammen med Morten Ankerdal, virkede ekstremt berørt. Hebo og Eriksen var holdkammerater helt tilbage i tiden med ungdomsfodbold, og TV 2-ekspertens stemme knækkede flere gange undervejs.

Hvilke tanker gjorde I jer om jeres egne ansatte?

– For os er det vigtige, at de ved, at der er en stor chefopbakning hele vejen igennem, og at vi har en dialog med dem. Der er også mennesker bag journalister og eksperter, så det handlede om at fornemme, hvor de var henne i forhold til at være på eller ikke på. Det var super vigtigt, for man skal selvfølgelig have lov til at trække sig. Der skulle træffes mange hurtige beslutninger. Jonas var tydeligvis påvirket, men også bevidst om, hvad han lavede og var en del af. Han havde mulighed for at trække sig, hvis det var det.

Sagde I det direkte til dem, der skulle på skræmen?

– Det ved de, at de altid kan, lyder det fra Kristian Hyldgaard.

Han fortæller videre, at der i løbet af mandagen vil blive afholdt personlige samtaler med de TV 2-ansatte, der var på arbejde søndag aften for at tage en status på, hvordan de har det. Da Tipsbladet taler med TV 2-chefen ved middagstid, er der ingen af kanalens ansatte, der over for ham har givet udtryk for at have det dårligt.

Testkampen mellem Danmark og Ukraine blev afbrudt efter Christian Eriksens uheld.





TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski




LIVE

TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski

Gennembrud: FCM tæt på dyr Magnus Jensen

Engelsk klub afviser AGF

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby



LIVE

Superliga-LIVE: FC Midtjylland ansætter ikoner

Melder Harder færdig i Leipzig

Sønderjyske – Viborg FF

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

SL-hold i bowlen – her er 2. runde af pokalen

Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

Ivan Toney sigtet for vold



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Storklub nærmer sig Manchester United-flop

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer

På kanten af katastrofen – han er en magtfaktor!

Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 

Mexico går imod strømmen

FC København skal møde kæmpe ikon

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Manchester United afviser Barça og Bayern

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder