Dyrt indkøbt Liverpool-stjerne er nu sjettevalg: – Et mistillidsvotum fra Klopp

Thiago Alcantara har absolut ikke været en succes for Liverpool indtil videre. Den tidligere Bayern München-stjerne er således endt som sjettevalg på midtbanen, lyder det nu fra The Independent.



Thiago Alcantara blev omtalt som et af sommerens bedste indkøb i Premier League tilbage i oktober, hvor den engelske avis The Guardian beskrev spanieren som ‘den måske bedste spiller i verden på sin position’.

Her fire måneder er fortællingen dog en ganske anden. Thiago Alcantara er således blevet kritiseret for ikke at passe til Jürgen Klopps Liverpool-hold, og der er endda blevet spekuleret i, om tyskeren skal smide den tidligere Bayern München-profil permanent ud på bænken.

Thiago Alcantara startede da også bænken i lørdagens udekamp mod Leicester, men kom på banen allerede efter 17 minutter, da James Milner blev skadet. Mestrene endte i sidste ende med at tabe med 3-1 til Kasper Schmeichel og kompagni. Og efter slutfløjtet er faktum nu, at Liverpool blot har vundet sølle 22 procent af de kampe, hvor Thiago Alcantara har fået minimum en times spilletid. 

Lægger sit eget hold under pres
Det var da også et klodset frispark, begået af Thiago Alcantara, der satte Leicester i gang i slutningen af lørdagens sejr over Liverpool, da James Maddison overlistede Alisson fra kanten af feltet. Og ifølge den engelske avis The Independent er Thiago Alcantaras manglende disciplin nu blevet et symbol på mestrenes nedtur i de seneste uger. 

– Frispark. Endnu ét. Thiago blev hentet ind for at blive Liverpools playmaker. I stedet har han vist sig som holdets foulmaker. Det er en indikation på, at Klopps ellers fine plan er kørt skævt. Thiago blev hentet ind for at låse modstandernes bagkæder op. I stedet har han lagt sin egen bagkæde under pres ved at begå frispark, lyder det fra The Independent-journalisten Richard Jolly, der beskriver spanieren som ‘udisciplineret’.

Er endt som sjettevalg
Richard Jolly peger på, at Thiago Alcantara også mistede sin mand ved Leicesters tredje mål, og at Liverpools kaptajn, Jordan Henderson, undervejs i kampen råbte ind i hovedet på spanieren, at han skulle spille mere køligt og afventende. 

– Han har vist sig som den diametrale modsætning til Henderson. Kaptajnen kan sparke liv i holdet, når han spiller på midtbanen, men uden at trække kort, lyder det fra Jolly, der fremhæver Henderson som en af Liverpools bedre spillere i kampen. 

Ifølge Richard Jolly er det også meget sigende om Thiago Alcantaras situation, at den dyrt indkøbte spanier startede på bænken i den vigtige kamp, selvom Fabinho var skadet og Jordan Henderson var rykket ned i midterforsvaret. 

– Dermed er han sjettevalg, efter den unge Curtis Jones, næsten-pensionisten James Milner og Georginio Wijnaldum, der er på vej væk. Det var et mistillidsvotum fra Klopp. En indikation på, at spilleren, der blev hentet for at give holdet en ekstra dimension, i stedet har kostet holdet noget. 

Thiago Alcantara blev skadet kort efter sin ankomst til Liverpool, og spanieren, som Merseyside-klubben betalte 230 millioner kroner for, er derfor blot startet inde i otte ud af 24 ligakampe i denne sæson.






Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM




LIVE

TransferLIVE: Her er prisen på Ben Godfrey

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

FCK-stjerne ikke med på træningslejr

Brøndby med transferscoop?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker



LIVE

VM-LIVE: Zlatan tordner: ‘Det er hans skyld!’

Afsløring: Kolding køber stor profil

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Her er Brøndby IF’s nye administrerende direktør

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt

Officielt: FCM henter landsholdsspiller

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Elfenbenskysten – Norge

Spår rekordtransfer i dette vindue

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

Superliga-klub tæt på FCK’er

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

VM-Vækkeuret: Giganternes fald