FC Københavns trænerstab er for nyligt blevet en assistent fattigere.
Jens Berthel Askou, som i januar blev hentet ind som dødboldsansvarlig til fordel for Nickolai Lund, blev nemlig præsenteret som cheftræner i skotske Motherwell torsdag i sidste uge.
Det var ikke nødvendigvis et fravalg af FC København, men i højere grad et tilvalg af rollen som cheftræner i et spændende projekt.
Sådan fortæller Jens Berthel Askou i dette interview med Tipsbladet.
– Jeg havde også en mulighed for at blive i FC København, men jeg synes bare, at det her projekt (i Motherwell, red.) var enormt spændende, og det ville jeg ikke lade passere. FCK er et rigtig fedt og godt sted at være, men jeg kunne bare mærke, at jeg gerne ville kaste mig ud i det her eventyr.
Jens Berthel Askou uddyber, at cheftrænergerningen denne gang vejede tungest.
– Jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle videre med min karriere som cheftræner. Det er der, føler jeg, at jeg udfolder og udfordrer mig selv bedst i forhold til det, jeg kan, og gerne vil.
Jens Berthel Askou har fået papirerne og arbejdstilladelsen i orden og havde mediedag onsdag. Samme dag mødte spillerne ind til medicinske tests, torsdag er der fysiske tests, mens fodboldtræningen starter fredag.

Rigtig glad for tiden i FCK
Muligheden i Motherwell opstod efter sæsonafslutningen i FC København, og derfra gik tingene hurtigt.
Torsdag i sidste uge blev Jens Berthel Askou officielt præsenteret og nåede derfor kun et halvt år som assistenttræner i FC København.
Men det var så også givtige seks måneder, fortæller den tidligere AC Horsens-træner.
– Jeg tager rigtig mange ting med mig videre. Det var en god og stærk oplevelse med rigtig mange dygtige folk. FCK har et godt miljø for både trænere og spillere, hvor jeg har skabt stærke relationer og venskaber, men også fået ny inspiration. Så var det selvfølgelig også specielt at vinde noget i sit eget hjemland.
Ville du gerne have beholdt Askou i FCK?
0 Votes
FC København sikrede sig via en stærk slutspurt Superliga-trofæet og pokaltitlen – kulminationen på en rigtig hård periode, som Jacob Neestrup også flere gange har italesat.
– Han (Neestrup, red.) er en moderne leder, som er rigtig dygtig. Han har prøvet rigtig meget tidligt i sin karriere, og han har prøvet noget, som mange trænere ikke når.
– Han er kommet igennem en hård og svær periode, hvilket nu er kulmineret med The Double, og det lykkes ikke ret mange med, da klubberne mange gange mister tilliden undervejs. Her har tilliden været rigtig stærk.
Forinden perioden i FC København var Jens Berthel Askou også assistenttræner. Det var under Lars Friis i Sparta Prag.

Flere danskere i Motherwell?
Med Jens Berthel Askou på plads i Motherwell er det ikke fuldstændig utænkeligt, at landsmænd vil komme til.
Transfervinduet er åbent, hvor spillere med dansk pas kan rykke til den skotske klub, og så skal der i øvrigt også findes en ny assistenttræner.
– Det bliver en mulighed for at få en med, som lidt hurtigere kan omsætte mine tanker og handlinger. Det kan blive en med dansk pas, som det kan blive alle mulige andre. Det afhænger af kompetencerne og om den rette profil. Der er danskere, som matcher den profil, men vi må se.
Ahmet Koc, som tog til Motherwell med klubbens tidligere træner Michael Wimmer, stopper nemlig.

Udover en ny assistent har Jens Berthel Askou allerede rekrutteret en tidligere kollega, som også har været i FC Midtjylland.
– Jeg skal ikke have mit eget team som sådan, men der er opstået en mulighed for at rekruttere Kirk Phillips, som jeg arbejdede sammen med i Sparta Prag, som fysisk træner. Jeg synes, vi manglede nogle ressourcer i den afdeling, og her var han en mulighed.
Også er der spørgsmålet omkring danske spillere.
– Jeg har et indblik i det danske og skandinaviske marked, som klubben ikke har, og det kommer vi selvfølgelig til at udnytte. Tiden må vise, om der dukker en enkelt eller to danskere op i løbet af sommeren.
Jens Berthel Askou kan også sagtens se danske spillere passe ind i den skotske liga, da de generelt har en god tilpasningsevne, forklarer Motherwell-chefen.
LIVE
Superliga-LIVE: Skaber FCM ravage? Klubboss svarer
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
EKSKLUSIVT
Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
LIVE
TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?
NYHEDER
1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub
TOPNYHED
FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Det kan spolere Dolberg-transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria
EKSKLUSIVT
Afsløring: Skifter til Superligaen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp
TOPNYHED
Omtalte Callum McCowatt sikrer Silkeborg-sejr
MEDIE
Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-kant tæt på maltesisk klub
NYHEDER
Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
TRANSFER
Silkeborg afviser millionbud
AVIS
Helt ude af truppen – dansker kan skifte
FC København-emne på bænken i 90 minutter
EKSKLUSIVT
På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes skifter til Melbourne City FC
NYHEDER
Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge
HELT VILDT
18-årig dansker med hattrick på to minutter
EKSKLUSIVT