Vil bygge en dansk topklub fra New York

AB drives i høj grad fra USA, hvor ambitionerne på vegne af den danske topklub er massive. Tipsbladet har talt med formand Brian Grieco.



GLADSAXE (Tipsbladet): Der er langt fra New York til Gladsaxe.

Men The Big Apple er på mange måder omdrejningspunktet for genrejsningen af én af Danmarks traditionsklubber.

AB hører hjemme i Gladsaxe nordvest for København, men ejes af investorgruppen Five Castles Football Group, der primært består af investorer fra USA og Storbrittanien.

Klubbens formand er amerikaneren Brian Grieco, der arbejder som advokat med kontor i New York. Man siger som bekendt, at New York er byen, der aldrig sover, og det passer i hvert fald meget godt på Grieco, der bruger mange af sine vågne timer på AB, der lige nu huserer i 2. division.

– Det er en klub med en fantastisk historie, og blandt andet derfor er jeg helt vildt passioneret omkring det her projekt, siger Brian Grieco til Tipsbladet.

– Om tre år skulle vi gerne være i NordicBet Ligaen, og så er drømmen selvfølgelig på sigt, at vi skal tilbage i Superligaen, men det hele handler ikke bare om at rykke op. Der er så mange ting, vi gerne vil bygge op i AB, og det kræver en Superliga-mentalitet hele vejen rundt i klubben. Vi kan først blive en Superliga-klub, når alt, vi kan tilbyde, er Superliga-standard. Her taler jeg om infrastrukturen, fanoplevelsen og hvad vi kan tilbyde sponsorerne.

Ny minoritetsejer

Five Castles Football Group står ikke længere alene om projekt AB.

For nyligt kunne klubben offentliggøre, at Green Owls Football Holdings har erhvervet sig 25 procent af klubbens aktier. Men hvem er egentlig Green Owls Football Holdings? Det er ikke ret meget, der dukker op, når man søger på Google.

– Det er en meget stor forskel på Danmark og USA. I USA er det kutyme, at investorer nærmest aldrig er offentligt kendte. Her er der tale om én blandt rigtig mange investorer i vores konsortium, som er en meget passioneret fodboldfan. Han vil ikke bare bringe penge til bordet, men også en masse passion og hårdt arbejde, siger Brian Grieco.

Han er Zachary Smith – ejeren af Green Owls Football Holdings, som er et selskab oprettet kun til formålet at købe 25 procent af AB.

– Zachary er tech-entreprenør og teknologiekspert. Han kommer med noget, som ingen af os andre besidder, og det er hans enorme viden om tech. På mange måder halter fodbolden lidt efter på det teknologiske område, og her kan Zachary virkelig bringe noget til AB, som vi er enormt spændte på. Vi håber blandt andet, at vi kan tilbyde vores fans en unik oplevelse, når de kommer på stadion.

– Jeg kendte ham ikke på forhånd, men det gjorde vores sportsdirektør, og jeg har selvfølgelig mødt ham, siger formanden.

Skriver med fansene på LinkedIn

Udenlandske ejerskaber i dansk fodbold kan være gode – bare spørg FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Men de kan så sandelig også være det modsatte – bare spørg Fremad Amager, Esbjerg, Sønderjyske og Jammerbugt.

De mange dårlige historier har medført en voksende skepsis mod udenlandske ejere i dansk fodbold, og det er noget, man er opmærksomme på i AB’s bestyrelseslokale.

– Jeg har bestemt hørt historierne. Jeg har hørt om dem fra Danmark og andre lande. Det er en vigtig lektie at lære som amerikaner – at kigge på, hvad der gik galt i fortiden, og så undgå at lave de samme fejl. Jeg vil mene, at vi er langt fra at kunne begå de samme fejl som nogle af de andre udenlandske investorer, der har været i Danmark.

– Men jeg er selvfølgelig opmærksom på den skepsis, der kan være om udenlandske ejere i dansk fodbold, og derfor betyder det også meget for mig at være synlig i AB og møde fansene. Derfor tager jeg mange ture til Danmark. På den måde kan jeg forklare, at selv om der er tale om en investorgruppe med over 100 investorer, er der 8-10 af os, som er fuldt ud dedikerede på at gøre det bedste for AB, siger Grieco.

Han fastslår, at han er særligt opmærksom på at være tilgængelig, så der ikke opstår misforståelser om ejerskabet.

– Jeg mødte en gruppe fans i loungen lige inden sæsonstart, og det var en kæmpe oplevelse. I USA er folk meget fordømmende, mens mit indtryk er, at danskere er meget mere åbne og imødekommende. Jeg håber virkelig, at de kunne mærke den store passion, jeg har for AB.

– Nogle af fansene har efterfølgende skrevet til mig på LinkdIn. Den allerførste fanhenvendelse, jeg modtog, var på LinkedIn, og jeg har skrevet med den pågældende fan hver eneste uge lige siden. På et tidspunkt, hvor jeg var i Danmark, skrev vi sammen under kampen og blev enige om at mødes i caféen og få en snak. Han var en virkelig venlig mand.

– Når jeg fremhæver ham, er det, fordi han har stillet mange af de spørgsmål, du også stiller. Hvad er meningen bag investeringen? Er det en langsigtet plan? Jeg kan kun forsikre, at det her er en langsigtet plan for mig og hele investorgruppen – vil skal tilbage, hvor AB hører hjemme. Vi skal tilbage i Superligaen, fastslår Brian Grieco på en videoforbindelse fra kontoret i New York.

Det bliver med al sandsynlighed ikke i denne sæson, at AB rykker et skridt nærmere Superligaen. Klubben ser ud til at slutte i subtoppen af 2. division.





LIVE

TransferLIVE: Vil have FCK-floppet Amir Richardson

Mourinho får treårig aftale som ny Real-træner

Helt vildt: Har taget Morten Bruun 15 timer

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM

Nu melder Christian Eriksen ud

Jordan Larsson meldes enig med denne klub



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel

Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis

Bayern München i ‘megatransfer’ – betaler 485 mio.

‘Christian Eriksen havde advaret os’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Thomas Frank overrasker: De vinder VM

Afslører: ‘Kent Nielsen blev først irriteret’

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Her kan du se Mexico mod Sydafrika

Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen

FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen

VM: Her er de mest ikoniske “One-Hit Wonders”

Optakt: Mexico – Sydafrika

Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder

Optakt: USA – Paraguay

Han bliver ny cheftræner i Silkeborg

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United

Kasper Schmeichel scorer stort tv-job

Kent Nielsen sætter ord på jobskifte

Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav

Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’