Ydmyg dansker er blevet en stor stjerne i Rusland

Oliver Abildgaard gik nærmest viralt på det sociale medie Twitter, da han i weekenden gennemførte et interview på russisk efter Rubin Kazans kamp mod FC Sochi. 

En imponerende bedrift med tanke på, at den tidligere AaB-profil har været Rubin Kazan-spiller i mindre end to år. På de to år har han nået en del. Først og fremmest har han etableret sig som en profil på holdet, der i sidste sæson sluttede som nummer fire i den bedste række, og han er også blevet en profil i ligaen.

De sportslige resultater hænger klart sammen med, at han har det godt i Rusland, og her spiller sproget en stor rolle i den vellykkede integration. 

– Da jeg kom, fandt jeg rimelig hurtigt ud af, at det hele foregik på russisk. Hvis jeg sportsligt skulle slå igennem og lykkes med de ting, jeg er taget herover for, så var det nødvendigt i hvert fald at kunne noget russisk. Og hvis jeg ville have den fulde oplevelse ved også at få en god tid i Rusland uden for banen, så vil jeg gerne kunne begå mig på russisk, da det er nødvendigt. 

– Jeg var også træt af, at det meste snak i omklædningsrummet fløj hen over hovedet på mig. Jeg ville jo godt prøve at få det hele med, siger Oliver Abildgaard til tipsbladet.dk.

Han er bosat i byen Kasan, der med sine mere end 1,2 millioner indbyggere er Ruslands sjettestørste by. Efter skiftet fra AaB i vinteren 2020 fandt han hurtigt ud af, at engelsk ikke ligefrem er et populært sprog i den russiske storby. 

– Jeg støder oftest på svaret, at de (indbyggerne, red) ikke kan engelsk. Så det undlader jeg at spørge om nu, og så tager jeg den på det russiske, som jeg nu kan. Det er de færreste, der kan engelsk her, eller i hvert fald vil tale engelsk, forklarer han og pointerer, at han ikke gider stå med sin telefon i hånden konstant og prøve at oversætte det, som han nu har brug for.

Danske spillere i russisk fodbold er noget af et særsyn, og det er bestemt ikke normalt, at en dansk spiller er en profil i ligaen. Oliver Abildgaard er med sine indtil nu 52 ligakampe for klubben den dansker, som med afstand har spillet flest ligakampe. Konkurrencen er heller ikke stor. Hans nye holdkammerat, Anders Dreyer, som kom til i sommer er treer på listen med ni kampe. Younes Namli er placeret imellem de to med sine ti ligakampe for Krasnodar fra 2019 til 2020, og så nåede Michael Lumb at spille tre ligakampe for Zenit Skt. Petersborg fra 2010 til 2012. 

Derfor er der ikke mange, der ved, hvordan det er at leve som dansk fuldtidsprofessionel i Rusland, men Oliver Abildgaard er faldet godt til.

– At bo i Rusland var lidt at springe ud i det, for det kunne jeg ikke forberede mig på. Men den del har jeg fået vænnet mig rigtig godt til, og jeg er blevet overrasket positivt. Jeg er glad for min hverdag her, siger han og uddyber, at han bor alene der, men at han får besøg af sin kæreste, der primært bor i Danmark. 

Uofficiel viceanfører
Det kan umiddelbart virke som et farligt skridt mod det ukendte at ens første udlandsskifte er til Rusland. Oliver Abildgaards kurve er dog kun gået én vej, og det er opad. I dag er han blevet en stor profil – både for holdet, men også i hele ligaen.

– Det var et af de mål, jeg havde ved at komme herover. Det har taget et stykke tid, men det er lige så stille gået den rigtige retning. Nu har jeg en rigtig god position på holdet og i ligaen. 

– Da jeg i sin tid tog skiftet fra AaB, var mit første mål at få kæmpet mig ind i startelleveren i Rubin Kazan og lige så stille blive en større og større profil på holdet. Efter det var lykkedes, havde jeg som mål at blive en profil i ligaen, og lige så stille som sæsonerne er skredet frem, har jeg opnået det. Så min udvikling har nok været, som jeg havde ønsket mig og måske lidt mere til endda, indrømmer midtbanespilleren, som også har fået æren af at prøve at være anfører i sin klub. 

– De gange hvor vores anfører har været skadet, har det været mig, som er blevet udpeget. Helt officielt er der ikke lavet nogen orden endnu, men jeg har i hvert fald fået bindet, de gange han har været skadet.

I denne sæson har han spillet fuld tid i alle ligakampe pånær tre. Den ene skyldtes en karantæne, og så sent som i weekenden oplevede Abildgaard at gå fra himmel til helvede, da han i kampen mod FC Sochi først scorede sit første mål for klubben, men siden pådrog sig sit andet gule kort i opgøret. Dermed har han også karantæne til næste kamp, men han kunne glæde sig over, at landsmanden Anders Dreyer scorede sejrsmålet i kampens afslutning.

Kort får han en del af, og det skyldes nok særligt hans position som skraldemand foran forsvaret. Selv om Abildgaard er i høj kurs, så har han ikke været i stand til at forhindre, at Rubin Kazan overordnet set har gang i en svær sæson. 

Sidste sæson sluttede klubben som nummer fire, men i denne har resultaterne ikke fulgt med, og klubben er placeret på en skuffende ottendeplads efter 15 runder. Derudover formåede holdet heller ikke at kvalificere sig til et europæisk gruppespil. Oliver Abildgaard indrømmer også, at det har været skuffende, men at hans egen udvikling går den rigtige vej. 

Ikke travlt med skifte
Selv om han har været i Rubin Kazan i snart to år, er blevet en profil på holdet og i ligaen, så føler han ikke, at han har travlt med at komme videre. Som han selv siger, er han i gang med et eventyr, som endnu ikke har nået sin afslutning. 

– Hvornår det skal være, ved jeg ikke. Lige nu er jeg sindssygt glad for at være i Rubin Kazan. Det er et spændende eventyr, jeg er på, og jeg føler ikke, jeg er færdig endnu. I øvrigt er det heller ikke kun mig, der er med til at bestemme, hvornår det skal ske. Der er flere parter. Men som det er nu, så nyder jeg at spille her, siger han. 

Man fristes til at spørge Oliver Abildgaard, hvilke tanker han har om det danske landshold, som har haft så godt et 2021 med Kasper Hjulmand ved roret. Selv om Abildgaard spiller fast i en europæisk liga, så har han dog ikke været inde omkring holdet. Han fik en enkelt landskamp mod Sverige i november sidste år, men det var den lidt specielle corona-landskamp mod Sverige, hvor danskerne var ramt af mange afbud. 

Landsholdet er dog ikke noget, som fylder hos Abildgaard i Rusland. 

– Hvis jeg på et tidspunkt bliver udtaget til landsholdet, så er det fedt og en bonus. Hvis ikke jeg gør, er det ikke noget, jeg bruger mere tid på. Det er ikke noget, jeg løber og tænker på herhenne til træning og til kamp.

– Men det giver sig selv, at hvis jeg på et tidspunkt bliver så dygtig, at han (Kasper Hjulmand, red.) synes, at jeg kan være interessant at se i landsholdssammenhæng, så ringer han nok, siger Abildgaard, der ikke vil yderligere ind på, om han har haft samtaler med Kasper Hjulmand. 

Landsholdet er ikke et tema lige nu, men fortsætter Abildgaard den stejle udvikling, så bør han i hvert fald være på blokken hos Kasper Hjulmand. Det er i hvert fald ikke hver dag, at en dansker er en stjerne i Rusland.