Hård tid for dansk komet: ‘Man er langt nede’

SCANDIC CPH STRANDPARK (Tipsbladet): Hun er igen med landsholdet og en del af bruttotruppen til det kommende VM.

Noget, der betyder enormt meget for Julie Scaglione, der i den grad har været igennem en hård tid.

For små to år siden stormede hun ind på den internationale håndboldscene og var med, da Danmark vandt bronze i Herning.

Blot få uger efter gik det fra himmel til helvede, da hun rev korsbåndet over under en kamp for Herning-Ikast. Efterfølgende ventede både en operation og en lang, hård kamp for at komme tilbage.

Derfor nyder hun også, at 2025 har budt på mere lys for enden af tunellen.

– Det har været mega skønt. Også at man ligeså stille har fundet sit spil igen. Det kan jeg mærke tog lidt tid, at man ikke var på topniveau, og det begynder jeg at føle kommer igen. Det er virkelig dejligt, siger Julie Scaglione til Tipsbladet.

At skulle genfinde niveauet har faktisk været noget af det sværeste, fortæller hun. At hovedet og krop ville en masse ting, der bare ikke lykkedes på samme måde som før.

Rutiner hun ikke har kunnet passe, siger Julie Scaglione, der sammenligner det med at køre på cykel. Pludselig en dag sidder det der igen.

-Det synes jeg helt sikkert. Det er faktisk det, jeg synes har været hårdest. Hoved og krop vil sindssygt gerne, men nogle gange fungerer det bare ikke. Så skyder jeg den op i krogen, arh… det gjorde du ikke helt, det var to meter forbi. Det har også været en kamp i sig selv udover med mit knæ at skulle tilbage på niveau.

– Man tager en dag ad gangen, og håber det kommer lidt af sig selv. En masse hård træning, måske man skal blive lidt ekstra efter træning for at få det til at sidde der, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom hun fysisk er tilbage og ikke mærker noget i knæet, sidder det der stadig psykisk. Frygten for at blive skadet igen er ikke vægt. En dårlig landing – om det så er på foden – kan gøre hende nervøs.

Men Julie Scaglione er også stolt. For det var bestemt ikke nemt at komme igennem det, der endte med at blive 15 måneder. Det var ‘pivsvært’.

– Man hører jo tit folk sige, man lærer en anden side af sig selv ved et korsbåndsforløb. Jeg ved ikke, om jeg troede på det helt, men efter jeg har været igennem det, tror jeg på det. Man ser nogle sider af sig selv, man ikke vidste fandtes.

-Der kommer nogle tanker op i en, som man heller ikke vidste kunne komme. På den måde mener jeg klart, jeg er blevet stærkere og mere selvbevidst.

– Det er bare tanker om det hele. Om man nogensinde kommer tilbage på samme niveau igen og om det bliver en realitet, det bliver godt på et tidspunkt. Man er jo langt nede, når det ikke går, som man vil have, det skal gå.

Hun er ikke bare stolt af sig selv. Hun er også stolt af fysioterapeuterne, landsholdet og alle dem, der har hjulpet hende igennem.

-Jeg har måske ikke været den bedste i forløbet, fordi mit humør var påvirket. Der har nok også siddet nogle og været mega træt af mig men alligevel har været sådan ‘nu tager vi os lige sammen, siger Julie Scaglione.

Hun er heller ikke i tvivl om, hvordan hun håber at være kommet ud på den anden side.

– Måske som en mere moden og selvbevidst Julie. Forhåbentlig i en bedre og stærkere version, det vil tiden jo vise. Forhåbentlig en, der får opnået meget på den anden side.