Lewandowski cementerer storsejr

Barbastro fra den fjerdebedste spanske fodboldrække kunne ikke stille meget op i pokalen mod FC Barcelona.



FC Barcelona åbnede lørdag 2025 med en storsejr, da catalonierne vandt 4-0 ude over Barbastro. Med sejren gik Barcelona videre til ottendedelsfinalerne i den spanske pokalturnering.

For et år siden mødtes netop de to mandskaber også i Copa del Rey, og dengang vandt Barcelona knebent med 3-2 over holdet fra den fjerdebedste spanske fodboldrække.

Barcelona-træner Hansi Flick gav plads til flere reserver og debut til den polske målmand Wojciech Szczesny, som holdt buret rent.

Der var generelt klasseforskel på de to mandskaber, og det gav også et aftryk på scoretavlen.

Eric García headede efter 21 minutter Barcelona foran 1-0 efter et oplæg af Ronald Araújo, der gjorde comeback og havde fået chancen fra start i forsvaret.

På endnu et hovedstød – denne gang af angriberen Robert Lewandowski – kom Barcelona foran 2-0 ti minutter senere.

Barbastro havde i den seneste pokalkamp slået Espanyol fra La Liga ud. Men endnu en overraskelse var ikke tæt på lørdag aften.

Det undertippede hjemmehold kæmpede for hver eneste bold, men havde i modsætning til sidste år ikke kvalitet nok til at true Barcelona.

To minutter inde i anden halvleg øgede Lewandowski til 3-0, da han sparkede bolden i kassen alene mod Barbastro-målmanden Arnau Fabrega.

Med en sløset aflevering i eget felt var Fabrega i gavehumør, da han ti minutter senere spillede udeholdets Pablo Torre helt fri til en nem scoring.

Efter det fjerde mål begyndte Flick at spare nogle af sine bærende spillere som Lewandowski, Jules Koundé og Inigo Martinez.

Der var også plads til, at Flick kunne skifte 16-årige Toni Fernandes ind til sin debut efter 80 minutter.

Der blev ikke scoret flere mål i kampen, selv om den indskiftede Barcelona-angriber Ansu Fati havde flere store chancer til at udbygge føringen.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Det holdt hårdt, Brøndby!

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

De køber rettighederne til FCK-kamp

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Superligaklub scorer millioner på dansk transfer

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’



LIVE

TransferLIVE: Gytkjær afviser dansk klub

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

AGF snydt for ny profil

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

Nicolai Jørgensen jubler over FCK-retur



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

I svime over FCK-profil: Det rene vanvid!

Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

Diant Ramaj: Derfor har jeg valgt FC København

Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’

Vil vinde Conference League med FCK

Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg

Brøndby IF – Sønderjyske

Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha

Her er 18 superstjerner der missede Superligaen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’

Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne