Real Madrid-stjerne skyldig i afpresningssag

Ved en domstol er Real Madrid-stjernen Karim Benzema fundet skyldig i medvirken til forsøg på afpresning.



Fodboldspilleren Karim Benzema er kendt skyldig i en sag, hvor han er tiltalt for medvirken til forsøg på afpresning af den tidligere landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommen blev læst op i retten i Paris-forstaden Versailles onsdag formiddag.

Her blev det også offentliggjort, at han idømmes et års betinget fængsel og en bøde på 75.000 euro svarende til godt 557.000 kroner.

Anklagemyndigheden havde kun krævet en betinget dom på ti måneders fængsel og en bøde på 70.000 euro.

Via sin advokat fortæller angriberen, at han vil appellere dommen.

– Dommen stemmer på ingen måder overens med, hvad der skete, siger advokaten Antoine Vey ifølge Reuters.

Benzema er ikke selv til stede i retten, da han sammen med Real Madrid er rejst til Moldova til Champions League-kampen mod FC Sheriff Tiraspol onsdag aften.

Sagen stammer fra 2015, hvor han ligesom Valbuena spillede på landsholdet.

Benzema har ifølge anklageren ageret mellemmand for en barndomsven, der var i besiddelse af en sexvideo med Valbuena og dennes kæreste, der krævede penge for ikke at lække videoen.

Politiet har angiveligt været i besiddelse af en optaget telefonsamtale, som anklageren har brugt som indikation på, at Benzema var indblandet i forsøget på afpresning.

Benzema har tidligere indrømmet, at han i landsholdslejren i oktober 2015 henvendte sig til Valbuena angående sexvideoen.

Han nægter dog at have deltaget i pengeafpresningen, men har i stedet hævdet, at han forsøgte at hjælpe Valbuena ud af en svær situation.

Da sagen kom frem i lyset, blev Benzema bandlyst fra landsholdet.

Han fik først comeback tidligere i år, da landstræner Didier Deschamps benådede ham. For nylig understregede Frankrigs Fodboldforbunds præsident, Noël Le Graët, at en dom ikke i sig selv er nok til at ekskludere Benzema fra landsholdet.

I stedet er det op til landstræner Didier Deschamps at sætte holdet, mener præsidenten.

Fra Deschamps lød det i maj, at “alle har ret til at begå fejl”.

På fodboldbanen har Benzema de seneste sæsoner haft stor succes. Han har været en af Real Madrids vigtigste spillere, og i 2021 har han scoret 25 mål i 32 La Liga-kampe.

Desuden er det blevet til seks mål i ni Champions League-kampe, og præstationerne har fået ham nomineret til den prestigefyldte fodboldpris Ballon d’Or.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Kontant dom over Elyounoussi

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

Dansk angriber sat til salg

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Henter Mads Junker

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’