Når FC Barcelona søndag klokken 21 tager imod Girona, er der ikke blot tale om et lokalopgør i Catalonien, men også en topkamp mellem nummer tre og to.
Sensationen Girona kan efter 12 sejre og kun et nederlag i de første 15 runder endda overhale førerholdet, Real Madrid, og stryge alene i spidsen for ligaen med en sejr over Barcelona, der er fire point bag Girona.
Et budget tilhørende den nederste halvdel af ligaen understreger Gironas præstation, men selv om armene er over hovedet i klubben for tiden, så forbliver fødderne plantet i jorden, slår klubdirektør Ignasi Mas-Bagá fast.
– Sæsonmålet var at undgå nedrykning. Det har det været, lige siden vi ankom (ledelsen siden 2015, red.), siger han til nyhedsbureauet AP.
– At føre rækken er som en drøm for os. Men vi tænker ikke for meget på det. Vores fokus er at skabe stabilitet på den lange bane.
Spillerne, som har bragt holdet til tops, er ikke dyre indkøb eller store navne. Det er i høj grad spillere, som er eller har været tilovers i andre klubber, og som så er blevet lejet eller købt af den lille catalanske klub.
Daley Blind, Yangel Herrera og målmand Paulo Gazzaniga er eksempler på det sidste, Eric García og Pablo Torre fra Barcelona samt Manchester Citys Yan Couto eksempler på det første.
I spidsen for holdet står den tidligere Rayo Vallecano-spiller Michel som holdets træner. Og det er bestemt ikke pindsvinefodbold, han har bragt holdet til tops med.
Bolden bliver sat på spil hurtigt, og det har givet pote. Girona er La Ligas mest scorende hold sammen med Real Madrid med 34 mål.
Man kan dog ikke nævne Girona uden også at nævne netop Manchester City.
I 2017 rykkede Girona op i La Liga for første gang i 87 år. Samme sommer blev klubben købt af City Football Group, det Abu Dhabi-baserede selskab, som også ejer Manchester City samt en række andre klubber.
Franske Troyes er en af de klubber, og herfra har man i denne sæson lejet det brasilianske talent Savio, som har været et stort aktiv i offensiven.
– At være en del af City Football Group giver os mulighed for at udveksle viden og lede efter potentielle spillere, som kan komme på lejeaftaler, siger Ignasi Mas-Bagá.
– Det tillader os at have et mere globalt udsyn, men vi vil altid have for øje, at klubben drives lokalt fra Girona.
Det blev til en flot tiendeplads i første sæson i 2017/18, men sæsonen efter måtte man retur til den næstbedste række.
I 2022 kom man op igen og præsterede atter en flot tiendeplads i første sæson. Og intet tyder på, at nedrykning i sæson to denne gang kommer på tale.
Aktuelt virker europæisk fodbold mere sandsynligt, og her opstår så en problematik i forhold til netop ejerskabet.
To hold med samme ejer må ifølge Uefas regler ikke deltage i europæisk fodbold, hvor de kan komme til at møde hinanden. Altså må Girona og Manchester City ikke spille Champions League samtidig. På papiret.
For problematikken er ikke ny. RB Leipzig og Red Bull Salzburg, som begge har energidrikmastodonten Red Bull i ryggen, mødtes i Europa League i 2018.
Her kunne man bevise, at der, i hvert fald på papiret, ikke var tale om samme ejer. Det kan City Football Group nok også nå at sikre, hvis det bliver aktuelt.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
OPTAKT
Holland – Marokko
OPTAKT
Frankrig – Sverige
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
MEDIE