Hvad der skulle have været en god EM-kvalifikationskamp mellem Belgien og Sverige mandag aften i Bruxelles, udviklede sig til et sandt mareridt. Før kampstart blev to svenske statsborgere skudt og dræbt omkring fem kilometer fra stadion i en terrorhandling af tuneseren Abdesalem Lassoued, der ifølge den belgiske anklagemyndighed målrettet gik efter svenske statsborgere.
Få timer senere løb det svenske landshold rundt og spillede mod Belgien i kvalifikationskampen. Et absurd scenarie at overvære? Helt afgjort, mener den svenske journalist Martin von Knorring, der dækker det svenske landshold for Fotbollskanalen, og som var på plads på stadion denne mørke mandag.
– Det var absurd, lyder hans svar, da Tipsbladet spørger ham, om det ikke var specielt at sidde på pressepladserne og se en kamp blive spillet, mens resten af Europa havde spærret øjnene op for det, der kort tid forinden var sket tæt på stadion.
Spillerne spillede første halvleg til ende, og i pausen blev det besluttet fra de to omklædningsrum ikke at spille kampen færdig. Den udvikling var ikke just overraskende for Martin von Knorring, som heller ikke fik set meget fodbold.
– Det var en meget mærkelig følelse, for du vidste, at kampen ville blive aflyst. Jeg så intet af den, for jeg forsøgte at få information om, hvad der egentlig var sket. Det var en meget, meget speciel situation.
Tipsbladet har fanget den svenske journalist dagen derpå. Han er netop landet i Stockholm, så han har endnu ikke fået sig et fuldt overblik over, hvordan atmosfæren er i vores naboland. Men man kan godt høre på ham, at han er ramt af gårsdagens forfærdelige scener. Både i sindet, men også i kroppen.
– Jeg tror, at jeg har sovet i en time. I nat blev vi kørt fra stadion til vores hotel, og jeg var nødt til at arbejde, da jeg kom hjem.
– Vi havde politiet til at eskortere alle os journalister fra stadion til vores hoteller, og når vi gik ind på hotellerne, så fulgte de os ind i lobbyen for at sikre, at vi var okay.
Han gætter på, at omkring 400 svenske fans også fik politieskorte på vej hjem til deres hoteller.
Det var et stort rod
Terrorangrebet skete ved omkring 19-tiden, altså lige under to timer før kampstart. På det tidspunkt befandt Martin von Knorring sig allerede på stadion. Pludselig tikkede der en SMS ind fra hans redaktør hjemme fra Stockholm, som spurgte, om han var okay.
– Jeg havde ingen anelse om, hvad han snakkede om, forklarer han. Lige efter væltede nyhederne frem, og det fik ham hurtigt i arbejdstøjet.
– Os journalister forsøgte at dække alt det, der skete. Jeg sad på tilskuerpladserne, og det var en meget underlig situation. Vi forstod med det samme, at det her var meget seriøst, og at kampen nok ville blive aflyst. Alligevel spillede de første halvleg, siger han med undren i stemmen.
Senere blev det så meldt til folk på stadion, at kampen var aflyst, og herefter blev det kaotisk.
– Det udviklede sig til at blive ret dramatisk. De lukkede hele stadion, og du kunne fornemme på sikkerhedspersonalet, at det var en anspændt situation. Vi anede heller ikke, hvad der skete udenfor stadion, men det var nok politiet, der forsøgte at få folk ind på stadion, fordi det var det mest sikre sted.
– Det skabte noget kaos, for folk løb rundt og sådan, og pludselig blev alle døre lukket af sikkerhedspersonalet. Der forstod du, at nu er det altså ægte det her. Derfra var det noget rod, konstaterer han.
Selv om det var en rodet affære, så var det ikke sådan, at den svenske journalist var bange for at være på stadion. Derfor tænkte han heller ikke så meget over, at han ikke kunne forlade stadion.
– Jeg vidste jo, at jeg var nødt til at være der for at arbejde, så det var den sindstilstand, jeg befandt mig i. Jeg forsøgte at koncentrere mig om det og at være professionel.
Det er dog tydeligt, at situationen har sat sig i ham. Flere gange nævner han, at han er det er chokerende, at man pludselig skal føle sig utryg ved at have gule og blå farver på i et andet land.
– Der var en masse svenske fans, som havde gult på, og man begynder jo at tænke på, at det pludselig er en risiko. Det er meget, meget specielt at have det på den måde, konkluderer han.
Dagen derpå har direktøren i Det Belgiske Fodboldforbund, Manu Leroy, opfordret UEFA til at ophæve pausestillingen 1-1 til det endelig kampresultat for at vise respekt overfor begivenhederne.
Foto: Getty Images
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
OPTAKT
Frankrig – Sverige
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
OPTAKT
Mexico – Ecuador
TOPNYHED
Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp
MEDIE