Tirsdag den 21. januar rykkede Grønlands fodbolddrømme et skridt nærmere virkelighed.
I en pressemeddelelse fra Grønlands Boldspil-Union, KAK, fremgår det nemlig, at verdens største ø fortsætter sit fodboldeventyr mod at blive det 42. medlem af det Nordamerikanske fodboldforbund, CONCACAF.
– Vi modtog før jul en invitation fra generalsekretær, Philippe Moggio, om et møde i CONCACAF’s hovedkvarter i Miami, siger KAK’s formand, Kenneth Kleist, i pressemeddelelsen.
Invitationen kommer efter KAK tilbage i maj 2024 sendte en ansøgning om optagelse i CONCACAF. Nu er et møde fastlagt til den 27. februar, hvor Kenneth Kleist og Grønlands danske landstræner Morten Rutkjær vil deltage.
Sidstnævnte er stolt på vegne af hele Grønland og glæder sig helt vildt over dagens nyhed.
– Det er så sindssygt og et kæmpe gennembrud. For os er det en stor ting, at vi nu skal til møde med CONCACAF, er Morten Rutkjærs umiddelbare reaktion, da Tipsbladet fanger ham over telefonen.

50-årige Morten Rutkjær takkede ja til det grønlandske landstrænerjob for fem år siden og har sammen med KAK brugt meget af sin tid på at rykke dem tættere på at skabe en ny fodboldkultur og sikre et medlemsskab.
– Jeg forventer, vi bliver det 42. medlem af CONCACAF, så det er et stort skridt at blive inviteret derover, siger Morten Rutkjær og tilføjer:
– Det vil komme til at ændre så mange ting. Landsholdet kan konkurrere i en VM-kvalifikation, men det ændrer også spillernes tilgang, da de vil have noget at sigte efter og drømme om. Det vil også give befolkningen noget at stå sammen om, så det er meget mere end bare fodbold og deltage i en eventuel VM-kvalifikation.
Missionen om et grønlandsk medlemskab rækker også langt ud over selve optagelsen.
– Vi har en kæmpe plan klar, som strækker sig ud over selve ansøgningen. Det er 45 sider, som er nøje gennemarbejdet, så vi er afklaret med, hvad der skal ske og de næste skridt. Vores største drøm lige nu, er, at vi om nogle år kan spille den første landskamp nogensinde i Grønland. Vi er i gang med at lægge en plan for at bygge et nationalstadion og få etableret faciliteter, så vi kan træne året rundt.
Et medlemsskab vil også gøre det nemmere for Grønland at finde modstandere fremover. Sidst Grønland spillede en kamp, var mod Turkmenistan sidste år under en træningslejr i Tyrkiet.

Finansieringen af Grønlands store fodbold-plan er man også ved at stable på benene.
– Vi er i dialog med den grønlandske regering om at sætte de her ting i søen og søge midler gennem fonde. Vi kan allerede mærke, at interessen for grønlandsk fodbold er stigende, hvor Hummel gerne vil med på rejsen og gøre en forskel. De er med i en aftale, som er med til at give grønlandsk fodbold et løft. Jeg forventer, at flere vil deltage i den kommende periode.
De kommende uger frem til mødet i Miami skal for Morten Rutkjærs vedkommende gå med at forberede sig. Går det, som han forventer, vil Grønland kunne skrive et kæmpe stort kapitel i landets fodboldhistorie som medlem af CONCACAF.
KAK’s formand Kenneth Kleist slår i øvrigt fast i pressemeddelelsen, at invitationen ikke har relation til den nuværende geopolitiske interesse i Grønland.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
LIVE
Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
UEFA klar til at boykotte VM
FANKLUBBEN
De kan få et kæmpe gennembrud i Lyngby Boldklub
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
AVIS
De vil have Jelert
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
Stjerne på plads i Chelsea
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
TOPNYHED
OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
EKSKLUSIVT