Danske stjerner sagsøger bookmaker for millioner

21 fodboldstjerner, Mikkel Hansen og Viktor Axelsen sagsøger Bet365 for krænkelse af imagerettigheder.



23 af de største danske sportsstjerner har via deres fagforeninger sagsøgt bookmakeren Bet365 i en sag om markedsføring og ulovlig brug af imagerettigheder.

De 23 sportsstjerner forlanger samlet 4,8 millioner kroner plus procesrenter i erstatning for uberettiget at være blevet brugt i markedsføringsøjemed af bookmakeren. Bortset fra to tilfælde mener bookmakeren ikke at have gjort noget forkert.

Det fremgår af dokumenterne i sagen, som Sø- og Handelsretten skal behandle tirsdag og onsdag i næste uge.

Sportsstjernerne er repræsenteret af deres fagforeninger: Spilleforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF).

Førstnævnte repræsenterer 21 fodboldspillere, heriblandt Christian Eriksen, Simon Kjær, Kasper og Peter Schmeichel og Pernille Harder. Håndbold Spiller Foreningen repræsenterer Mikkel Hansen, mens DEF repræsenterer badmintonstjernen Viktor Axelsen.

– Denne sag er anlagt, fordi sagsøgerne har konstateret, at Bet365 utilbørligt og uden samtykke har udnyttet velkendte atleters personnavne og -billeder i markedsføringsøjemed på Bet365's virksomhedsprofiler på Facebook og Twitter i strid med almindelige retsgrundsætninger og god markedsføringsskik, jf. markedsføringsloven, lyder det blandt andet i sagsøgers påstandsdokument.

Christian Eriksen er ufrivilligt brugt som reklamesøjle i mindst 29 tilfælde, og han har det største erstatningskrav i sagen på 1,45 millioner kroner. Kasper Schmeichel har det næststørste på 500.000, og derefter følger Pernille Harder, Peter Schmeichel, Simon Kjær, Lasse Schöne og Viktor Axelsen.

Opslagene fra Bet365 blev lavet fra 19. februar 2019 til 11. marts 2021. Derefter rejste fagforeningerne et erstatningskrav mod bookmakeren, men bookmakeren afviste at have krænket atleternes imagerettigheder og afviste derfor også at betale erstatning. Opslagene på de sociale medier blev dog slettet.

Bet365 anerkender nu, at Christian Eriksen er berettiget til erstatning – men på mindre end de 1,45 millioner kroner, som erstatningskravet lyder på. Også Lasse Schöne er blevet brugt i en sammenhæng, hvor han burde være berettiget til et vederlag, erkender bookmakeren.

I sagens 21 andre forhold ankes påstandene til frifindelse – subsidiært frifindelse mod at betale et lavere erstatningsbeløb, end det sagsøgerne ønsker.

Christian Eriksen, Pernille Harder, Lasse Schöne, Mikkel Hansen og Viktor Axelsen ventes at skulle afgive partsforklaring i Sø- og Handelsretten. Det skal efter planen foregå via en videoforbindelse.

Her er de 23 sportsstjerner og deres erstatningskrav:

* 1,45 millioner: Christian Eriksen.

* 500.000: Kasper Schmeichel.

* 350.000 hver: Pernille Harder og Peter Schmeichel.

* 300.000: Simon Kjær.

* 250.000: Lasse Schöne.

* 200.000: Viktor Axelsen.

* 150.000 hver: Daniel Wass, Yussuf Poulsen, Pierre-Emile Højbjerg og Mikkel Hansen.

* 100.000 hver: Frederik Rønnow, Nicolai Jørgensen, Joachim Andersen og Thomas Delaney.

* 50.000 hver: Mathias "Zanka" Jørgensen, Henrik Dalsgaard, Christian Nørgaard, Joakim Mæhle, Christian Poulsen, Jonas Lössl, Anders Christiansen og Jannik Vestergaard.

* Erstatningskravene skal desuden tillægges procesrenter.

Kilde: Sagens påstandsdokumenter.

/ritzau/






TransferLIVE: Handler i FC Midtjylland




LIVE

VM-LIVE: Svensk chok

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Kontroversiel VM-udskiftning – her er forklaringen

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Chok: Uruguay færdige ved VM

Dansker skifter til tysk traditionsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Kroatien – Ghana

Neestrup og co. henter stjerne