På en tirsdag, hvor landsholdstruppen til Danmarks kampe mod Kasakhstan og San Marino er blevet udtaget, fik DBU og forbundets formand Jesper Møller ufrivilligt en hovedrolle efter en kontroversiel UEFA-beslutning om at lukke Ruslands U/17-landshold tilbage ind i UEFA-varmen.
Den beslutning blev taget på et møde i UEFA’s eksekutivkomité på Cypern for en uge siden, hvor forslaget uventet for mange dukkede op og blev vedtaget, tilsyneladende med stort flertal.
I en uge har DBU-formand Jesper Møller afvist at fortælle, hvordan han stemte, på trods af at kolleger fra Tyskland og Sverige i samme eksekutivkomité som danskeren har fortalt til citat i medierne, hvordan de stemte.
Tirsdag kom der så det, mange tolker som en indirekte erkendelse af Jesper Møller-støtte til at få lukket Rusland tilbage ind i det gode selskab i UEFA, da Jesper Møller i et indlæg på DBU’s hjemmeside forklarede sig og forsvarede beslutningen om at lukke U/17-holdene fra Rusland ind.
Formanden ville stadig ikke sige, hvad han stemte, men præcis som UEFA-præsident Aleksandar Ceferin i slovenerens argumenter for beslutningen og Møllers pressede svenske kollega Karl-Erik Nilsson henholder DBU-chefen sig til, at der skal overholdes nogle FN-konventioner om børn.
– Som meldt ud i sidste uge er DBU’s holdning den samme som hidtil: Vi støtter skærpede sanktioner mod Rusland i alle sportslige sammenhænge, fordi Rusland bryder internationale regler og lovgivning. Derfor skal vi til gengæld overholde FN’s konventioner, herunder om børn. Det er hensynet til børn sat overfor ønsket om sanktioner mod Rusland og dermed en både svær og kompliceret sag, siger Jesper Møller i indlægget på DBU’s hjemmeside.
I indlægget lægges der også op til, at DBU og Jesper Møller vil se på, hvordan man vil forholde sig til kamp mod ‘russiske børn’, som det russiske U/17-landshold med professionelle elitespillere fra europæiske topklubber som Zenit Sankt-Petersborg, CSKA Moskva og Lokomotiv Moskva med budgetter langt over Superliga-niveau omtales af Jesper Møller og DBU.
– UEFA ExCo besluttede i sidste uge, at UEFA’s administration nu skal komme med en beskrivelse af, hvordan russiske børn kan stille op som U17-landshold i neutrale farver og flag. Når turneringsreglerne kendes, vil DBU på nationalt plan kunne drøfte stillingtagen til mulige kampe mod russiske børn, står der i indlægget, som kan læses her.
Dette går tilsyneladende stik imod DBU’s egen udmelding i sidste uge om ikke at møde russiske hold og mod såvel den danske regerings som DIF’s udtalte modstand mod på nogen måde at lukke russiske sportshold og atleter i fodbold og alle andre sportsgrene ind i internationale turneringer igen.
S-ordfører er uforstående
DBU’s håndtering af den kontroversielle Rusland-sag følges tæt i såvel dansk fodbold som af de folkevalgte på Christiansborg.
Socialdemokratiets idrætsordfører Mogens Jensen forstår ikke, hvorfor Jesper Møller og DBU konsekvent nægter at fortælle præcist, hvordan Møller stemte i det russiske spørgsmål.
Og det overrasker tydeligvis Mogens Jensen, at Jesper Møller og DBU på et så centralt og iøjnefaldende område har deres egen kurs i spørgsmålet om Ruslands deltagelse i internationale sportsturneringer.
– Jeg forstår ikke, hvorfor DBU holder det hemmeligt, hvad Jesper Møller har stemt. Man bør være åbne, og så må DBU jo forsvare og forklare den position, man har indtaget, siger Mogens Jensen til Tipsbladet.
– Det står helt klart at Socialdemokratiet, på linje med Kulturministeren og DIF, ikke bakker op om russisk deltagelse på noget niveau, og jeg synes, det helt uforståeligt, hvis DBU vender sig mod både DIF og den officielle danske holdning, siger Mogens Jensen.
DBU’s kurs har mødt kritik fra flere sider i dag. Læs mere om det her.
Jesper Møller er også blevet opfordret af kulturministeren til at fortælle, hvad han stemte – læs mere om det her.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
LIVE
Superliga-LIVE: Forlænger med profil
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TOPNYHED
