Den vildeste stemning: Læs alt om Danmark-Belgien

Torsdag var der fodboldfest i Parken, København og Danmark.

Et velspillende dansk hold kunne have fortjent et point efter en flot første halvleg, men allertydeligst stod festen, den vulkanske glæde og en hyldest til Christian Eriksen og den samhørighed, der stod tydeligt som ikke set i meget lang tid i topfodbold mellem spillere, trænere og fans. Fodboldens hjerte, kan man driste sig til at kalde det på det, der var en af de største fodboldfester i årevis.

Nyhavn, middag

Vejret er det som bekendt ikke altid til at spå præcist om, men da man torsdag morgen på DMI's app kunne se et varsel om hedebølge i København fra middagstid, var det ingen overdrivelse.

Det er som at ramme en mur at komme ud i den fri luft på Kongens Nytorv, og selvom der stadig holdes en form for afstand af nogle danskere her efter, at mundbindene er faldet, er der på alle måder tæt.

Hvis vejret er svært at spå om, er det til gengæld ikke svært at regne ud, hvor man skal gå hen ved frokosttid på en kampdag for landsholdet i Parken, hvis man befinder sig i centrum af København.

Allerede aftenen før var der pænt med belgiere, de fleste af dem mænd i alle aldre, i Nyhavn, og endnu flere danskere i landsholdstrøjer, men torsdag middag var det allerede flere steder ved at være svært at få et bord, hvis man skulle have sig en burger, sildemad eller hvad man nu har af ritual før en landskamp.

Det er ganske vist i skoletiden, men der er tydeligvis både nogle forældre, og forhåbentlig også lærere, der har forbarmet sig over deres børn og for enkelt hverdag ladet dansktimer og madpakker få en pause til fordel for en dag med kulturel dannelse og landsholdsfodbold på skemaet.

I en lille gruppe børnehave-børn med bedre gå-manérer end de fleste voksne lyser en dreng med landsholdstrøje og Eriksens nummer 10 på brystet op, og en småbørnsfamilie med adresse i Københavns-området (må man formode!) har læsset deres to små børn op i en løbevogn og slipper den ældste fri, da de er trygt nede i den bilfri zone langs vandet i Nyhavn.

Nogle ungersvende har bevæget sig op i en båd og synger slagsange til frænder inde på bredden, så det runger ned langs de pakkede fortovsrestauranter.

Eriksen og nyheden om, at han skal have en pacemaker, er selvfølgelig et emne, men det er treer-regnskabet med de andre fem EM-puljer og AGF's køb af Jesper Hansen fra FC Midtjylland også i solskinnet.

”Jeg havde slet ikke tænkt over det,” siger en yngre kvinde til ekspedienten i en kiosk oppe i Gothersgade ovre på den modsatte side af Kongens Nytorv fra Nyhavn, da han kommenterer hendes tilsyneladende gennemtænkte valg af en rød og hvid kjole denne sommerdag.

Ude på gaden suser en bil forbi med nedrullede vinduer.

'Vi står sammen, side om side', lyder det inde fra bilanlægget, hvor Re-Sepp-Ten er skruet godt op.

Der er ikke en sky på himlen, men energien og smilene gnistrer og smitter.

Fælledparken, eftermiddag

Nyhavn syder af fællessang, mens københavnere uden billet kommer for at se og flime showet på deres mobiltelefoner.

”Christian Eriksen” synges der i metrovognen på vej ud til stadion, og hvor der om lørdagen havde været pænt med mennesker, er der nu rigtig mange mennesker i Fælledparken, selvom det er midt om eftermiddagen torsdag, og mange normalt skulle være på arbejde.

Det er ikke til at holde tal på alle Eriksen-trøjerne.

Der var mange af dem inde i byen, men her omkring Parken må de sidste da befinde sig – der har været meldinger om, at butikker næsten ikke kunne få dem frem eller trykke dem i samme tempo, som de røg over disken.

Der er så varmt, at der også er solbadere i parken, selvom det ikke er helt risikofrit med flere improviserede fodboldkampe.

Derovre, 500 meter væk, er Christian Eriksen indlagt på Rigshospitalet.

Den store bygning med helikopterlandingspladsen knejser over Fællesparken. Der er en derinde, der mangler i dag ovre på stadion, men som alligevel lader til at være med over det hele.

Parken, sidste time før kickoff

Brølet da Kasper Schmeichel kommer forrest af målmandsgruppen er stort, selvom kun halvdelen af tilskuerne er på plads endnu. Han vinker og klapper ned til den fjerne tribune, og sparker en bold i mål oppe fra midterlinjen til publikums udelte glæde.

Og sådan fortsætter det.

Et UEFA-indslag om håndhygiejne og afstand, der er en anelse svær at holde for de op mod 25.000 tilskuere, der vil være på stadion ved kickoff, overdøves som flere andre stykker UEFA-video og muzak i optakten, da danskerne løber på banen.

Spillerne går ind, ser ud til at tage indtrykket til sig, før de begynder opvarmningen under fortsatte klapsalver.

Slutrunderne-klassikerne får en afspilning til, ”vi er danskerne” bliver fremført i flere omgange, og man tror, det topper, da den danske udgave af de to store kamptrøjer, der flages med 10 minutter før kickoff, har Christian Eriksens navn og 10-tal på ryggen.

Belgiens nationalmelodi bliver spillet med behørig respekt, og så bliver ”Der er yndigt land” sunget for fulde gardiner af et højstemt Parken. Hvis der var elektricitet tidligere på dagen, er det intet at regne for stemningen nu. Hårene står konstant op på armene, ja det har de gjort i timevis, selvom her er bragende hedt.

Første halvleg, 18.00-18.45

Belgierne har taget deres hvide kamptrøje med alle mands signaturer på og ”Christian 10” bagpå med som gave til Simon Kjær, og publikum klapper med sammen med de danske spillere, da de første 10 sekunder er med knælen fra belgiernes side som markering af støtten til kampen mod racisme.

Romelu Lukaku klapper ud til publikum som kvittering for den anderledes venlige modtagelse sammenlignet med den buhen, belgierne blev mødt af i Sankt Petersborg sidste lørdag, men så er gæstfriheden også opbrugt.

Belgierne smider bolden på et farligt sted, Yussuf Yurary Poulsen sparker – og der er mål! DER ER MÅL!

Landsholdsforwarden, født minutters gang fra den fjerne målstolpe, hvor han netop har scoret til 1-0 efter 100 sekunder, løber over mod det hjørne, hvor Christian Eriksen faldt.

Stadion ryster i jubeleksplosionen. De danske spillere ræser i en hale efter målscoreren.

Fansene ved siden af pressepladserne, som vi kan se, ved dårligt nok, hvad de skal gøre. Hopper, danser, griner vantro. I flere minutter kan de ikke sidde ned.

Og stille, det kan de danske spillere heller ikke være. Angreb efter angreb bølger ned mod belgierne, der ikke får en fod til jorden eller på bolden for den sags skyld i det danske allout-angreb.

I 10. minut stopper spillet som proklameret.

Stadion klapper, spillerne klapper, dommeren og linjedommerne klapper som hyldest til Christian Eriksen.

Pierre-Emile Højbjerg og Youri Tielemans klapper hænder, Thomas Delaney krammer Romelu Lukaku, Christian Eriksens holdkammerat, der fik et par nøk til i populariteten som en af verdens absolut bedste angribere med sin hilsen ”I love you” til kameraet i Sankt Petersborg i lørdags, da han scorede efter 10. minutter.

Den hilsen indbragte også Lukaku klapsalver midt i den rituelle buhen af den belgiske startopstilling før kampstart.

”Christian Eriksen – Christian Eriksen” råber et samlet Parken bagefter, selv på afstand kan man se, at mange af de belgiske fans stemmer i.

Belgierne kommer bedre med efter 20. minut uden at komme til afslutninger, som danskerne får flere af.

Martin Braithwaite er tæt på, Daniel Wass trykker af udefra, Mikkel Damsgaard er ved at skrue Toby Alderweireld fast i græsset med snævre driblinger, som ender i et lumsk skud forbi sammen fjerne opstander, hvor Danmark scorede føringsmålet.

Hver en dansk aktion, hver en hovedstødsclearing og vunden duel af Jannik Vestergaard, Andreas Christensen, Thomas Delaney, Pierre-Emile Højbjerg og Simon Kjær bliver mødt med jubel.

”Simon Kjær – Simon Kjær – Simon Kjær”, synger langside og endetribune efter en vunden duel.

Pierre-Emile Højbjerg ved en dødbold efter en halv times spil med armene til publikum.

Mere gang i den er budskabet.

Men flere mål kommer der ikke i 1. halvleg trods den totale dominans, og det skal vise sig at være dyrt i jagten på point.

2. halvleg: 20.00-20.55

1,43-0,06 står der i den berømmede Expected Goals i Danmarks favør i pausen, hvor Roberto Martínez vælger at sætte Kevin De Bruyne på banen.

Men det er Romelu Lukaku, der skaber det vigtige gennembrud ved Belgiens udligning, et flot gennembrud i højre side, hvorefter Kevin De Bruyne laver ren fodboldmagi og spiller Thorgan Hazard totalt blank til et af karrierens nemmeste mål.

Mikkel Damsgaard forsøger at trække et straffespark og får gult gult af dommeren for ulejligheden – og to minutter senere ligger kuglen igen i det danske net ved et forrygende spark af Kevin De Bruyne.

Det er forrygende at se ham frisk og kampklar efter den grimme ansigtsskade i Champions League, og med et perfekt, tørt spark viser en af Belgiens bedste spillere nogensinde, hvorfor han er blandt de seriøse kandidater til at vinde Ballon d'Or i slutningen af året.

Feststemningen falder et par grader sammen med temperaturen, og energien er gået af det danske hold efter hvirvelvindsfodbolden i første halvleg og Belgiens taktiske justeringer.

Alex Witsel er også kommet på banen og giver bedre defensiv dækning for forsvaret end Leander Dendoncker.

”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side og side,” synger publikum.

Kasper Hjulmand smider Andreas Cornelius og Andreas Skov Olsen ind, Martin Braithwaite strejfer Thibaut Courtois' overligger, men ind vil udligningen ikke trods gentagne danske forsøg.

Landsholdet taber 2-1 – men fodboldspillet, fansene og landsholdet som koncept vinder i den grad.

Og mandag er der en ny chance for at gå videre til ottendedelsfinalerne.

En tomålssejr over Rusland er nok, hvis Belgien slår Finland, det samme er en etmålssejr, der ikke hedder 1-0.

Så der er alt at spille for, og efter det, landsholdet har været igennem den seneste uge, er det og at Christian Eriksen er ok og i gode hænder, nærmest alt, man kan bede om.