165481

– Dolberg skal blive mere middelhavs-agtig

Kasper Dolberg er i den seneste måneds tid blevet udsat for kritik fra sin egen cheftræner og anfører i Nice, hvilket Kasper Hjulmand efterfølgende ikke forstod et ord af. Tipsbladet har nu talt med den franske journalist Patrick Juillard om Dolbergs specielle situation i Nice, hvor der er blandede følelser om den danske landsholdsstjerne.



Kasper Dolberg havde kælenavnet 'Iceman' i Ajax, men i Nice har der på det seneste været mindre begejstring over den danske angribers mentalitet. 

Både Dolbergs cheftræner i Nice, Christophe Galtier, og klubbens anfører, Dante, har været ude med riven efter Dolberg. Galtier kritiserede således Dolbergs attitude, determination og kropssprog, hvilket var en kritik, som Dante efterfølgende erklærede sig enig i

Kasper Hjulmand slog efterfølgende fast, at han på ingen måde kan forstå kritikken af Dolberg, som den danske landstræner ser som helt forfejlet. Så hvordan kan det være, at man i Nice vælger at stikke så meget til Kasper Dolberg? Tipsbladet har talt med den franske journalist Patrick Juillard, der er fra Nice og dækker Ligue 1 tæt for det franske medie Foot365. 

Kasper Dolberg har i Nice fået intern kritik for sit kropssprog, som, ifølge cheftræneren og anføreren, ikke er aggressivt nok. Hvad er det, der foregår?

– Jeg tror, at det altid har været en klar besked til Dolberg fra klubben, siden han skiftede til Nice. Det har hele tiden været beskeder om hans kropssprog. Du ved, Nice er en middelhavsklub. Man har meget passionerede fans, som er meget farverige og højlydte på tribunen. Og Dolberg, i kontrast, har altid været set som en, der er ret distanceret fra kampen, siger Patrick Juillard til Tipsbladet.

– Han er en glimrende spiller, han har et stort talent som afslutter foran målet. Det er der ingen, der betvivler. Men man håber nogle gange, at han kan blive mere middelhavs-agtig i sin attitude på banen. At han vil åbne mere op, blive mere gestikulerende og vise flere tegn på, at han vil det bedste for holdet. Han fremstår altid som en, der er iskold, du ved. Sådan er han forblevet med at være, og det er måske lidt af en skuffelse at se, at han ikke har udviklet sig på den måde, som folk ville have. Mere middelhavs-agtig. Han bliver aldrig som Dante, som er fra Brasilien, men at han i det mindste kunne vise mere… men han er forblevet den samme.

Ifølge Patrick Juillard er det dog vigtigt at huske på, at Kasper Dolberg ikke har haft de nemmeste arbejdsbetingelser i Nice. 

– Jeg tror, at folk ved, at han har gennemgået meget svære tider. Han havde covid-19 tre gange, og han blev diagnosticeret med diabetes i efteråret, så det er mange dårlige nyheder at skulle håndtere. Det kan være forklaringen på, hvorfor han ikke har taget det skridt, folk ønskede, i forhold til at få en mere åben attitude på banen. Men samtidig er der en slags skuffelse… det, Galtier og Dante sagde, er fuldstændigt rigtigt, men omvendt forstår folk også godt, hvorfor Dolberg er blevet ved med at holde sig for sig selv og ikke vender sig så meget imod omverdenen, så at sige, siger Juillard.

– Så der er blandede føleler om Dolberg, tror jeg. Hvis man spørger Nice-fansene, så elsker de fleste af dem virkelig Dolberg, for selvom han er ret lukket overfor omverdenen, så giver han meget på banen, på sin egen måde.

GettyImages-1325609543_3
(Foto: Getty Images).

Ifølge Patrick Juillard virker det også til, at Christophe Galtier er uafklaret om, hvem han foretrækker af Dolberg og nyindkøbet Andy Delort.

– En anden ting er, at der også er et taktisk problem for Dolberg. For Nice købte Andy Delort sidste sommer, og Delort er ikke helt den samme spillertype som Dolberg, men han er også en angriber, der er stærk inde i feltet og stærk på indlæg. Lidt ligesom Dolberg. Så nogle gange er Galtier lidt i tvivl om, hvorvidt han skal vælge Delort, som han selv ville have, og så Dolberg, der allerede var i Nice, da Galtier ankom, forklarer Juillard.

– Så måske har Dolberg følt, at han ikke har haft den fulde opbakning fra holdet, idet man købte Delort. Det er svært at tolke på, men der er mange blandede følelser om Dolberg, og også inde i Dolbergs eget hoved. Det er også derfor, at man i de seneste dage har kunnet læse, at hvis der kommer et stort bud på ham til sommer, så kan Nice måske vælge at sælge Dolberg. Selvom han stadig har to år tilbage af sin kontrakt, så bliver han måske solgt til sommer. Efter min mening bør de vente til efter VM, for jeg tror, at han vil gøre det godt til VM, hvilket kan øge hans værdi. Men vi må vente og se, hvad der sker. 

Mens Patrick Juillard godt kunne tænke sig mere temperament fra Kasper Dolberg, så kan den franske journalist også godt sætte sig ind i Kasper Hjulmands reaktion, hvor den danske landstræner forsvarede Dolberg og rystede på hovedet af kritikken fra Nice. 

– Ja, han har nok ret. Jeg har aldrig hørt nogen klager fra holdkammerater om Dolberg [indtil Dantes udtalelse, red.]. Internt på holdet er der altid blevet talt positivt om ham. Men det, som Galtier og Dante kræver fra ham, handler om hans opførsel på banen. At han måske lægger mere pres på modstanderne, at han bliver mere aggressiv og har et mere positivt kropssprog, mere temperamentsfyldt, fordi det vil hjælpe holdet på banen. Jeg er ikke sikker på, at de har ret, siger Juillard således.

– Der har været nogle problemer i de seneste kampe, især i Marseille-kampen [som Nice tabte med 2-1, red.], som var ret vigtig i forhold til andenpladsen. Og man kan ikke forklare det nederlag udelukkende ved at pege på Dolbergs kropssprog. Nogle gange handler det om kommunikation. De siger, at hvis han havde bedre kropssprog, så ville det være bedre, men det er jeg ikke så sikker på. Så måske har Danmarks træner ret. Altså, det er nemt bare at pege på Dolberg, men der er nogle problemer med den måde, holdet spiller på. 

Nice tabte for nyligt til Marseille og spillede derefter uafgjort mod Rennes, hvor Christophe Galtiers smed føringen væk. 

– Jeg tror ikke, at Dolberg var ansvarlig for den attitude. Men jeg tror, at de lægger pres på Dolberg, fordi hans tal ikke har været gode på det seneste. Han har ikke scoret så mange mål i de seneste uger [Dolberg har scoret syv mål i 25 kampe for Nice i denne sæson, red.]. Man havde forventet mere, for han burde være den bedste foran målet på det her hold. Og det tror jeg ikke længere, at han er, hvis man ser på de seneste tal. 

– Jeg synes, at Dolberg er en bedre spiller end Delort, i forhold til teknik og kvalitet. Men i forhold til forsvarsspillerne i Ligue 1, så er Delorts attitude mere aggressiv. Han presser dem, og han taler mere med dommeren end Dolberg. Det er aspekter, der kan gøre ham til en god angriber. Dolberg er udelukkende en fodboldspiller. Man ser ham ikke tale til dommeren og den slags. Og i Galtiers øjne, og i Dantes øjne, er det måske en mangel i hans opførsel på banen.

GettyImages-1325609543_3
(Foto: Getty Images).

Ifølge Patrick Juilliard skal udtalelserne fra Galtier og Dante formentlig ses som en måde at motivere Kasper Dolberg.

– Han spillede i Coupe de France, og han scorede i semifinalen. Han er ikke udenfor betragtning, han kan stadig starte inde. Men han er ikke en automatisk starter. Jeg er ikke sikker på, at man kan sige, at han ikke er Galtiers favorit, men Galtier gør brug af konkurrence-kortet mellem Delort og Dolberg. Det fungerede ikke så godt, da vi spillede sammen mod Rennes. Så han skal måske tage et valg. Jeg tror, at Galtier forsøger at skabe konkurrence mellem de to. Der er en slags skuffelse over, at Dolberg ikke er topscorer i Nice. Det er lidt en skuffelse, især når man ser, hvordan han spiller for Danmark. Måske kunne de godt tænke sig, at han spiller på den samme måde, som han gør for sit landshold. 

Dolberg gav udtryk for, at han var mest overrasket over, at han skulle høre kritikken fra Galtier gennem pressen. Tror du, at Dolberg er trist over den her kritik?

– Det er meget svært at svare på det spørgsmål, for han udtaler sig ikke meget. Han kan ikke lide at give interviews, og man kan ikke rigtigt se på hans ansigt, hvad han føler. Han har to år tilbage af sin kontrakt, så det normale ville være, at han skal sælges om ét år. Jeg tror, at han vil overveje det, hvis han næste sommer får et godt tilbud fra en god klub i Europa, siger Patrick Juillard.

– Nice henter måske også andre angribere til sommer, så der kan godt blive stor konkurrence. Han er stadig ung, i sine bedste år, og han vil gerne have en klub, der satser på ham. Kan Nice indrette sig udelukkende efter Dolberg? Det er jeg ikke sikker på. 

Patrick Juillard understreger samtidig, at han har meget svært ved at tro, at Galtier ikke skulle have sagt noget til Dolberg, før Nice-bossen brokkede sig til medierne over den danske angribers kropssprog. Juillard er ligeledes i tvivl om, hvorvidt det var den bedste måde at motivere Kasper Dolberg.

– Jeg synes, at han har været ret uheldig. Dolberg ankom til Nice i sommeren 2019, og så fik vi coronapandemien og den franske liga blev afblæst. De spillede ikke sæsonen færdig, og det var frusterende for ham. Og den anden anden sæson med Patrick Vieira var lidt noget rod på banen. Nice spillede ikke godt, og Vieira blev så erstattet med Galtier. Så jeg tror ikke, at det var det bedste tidspunkt at komme til Nice, siger Patrick Juilliard.

– Dolbergs to første sæsoner i klubben var ikke de bedste år for Nice. Nu har de så startet en ny cyklus med Galtier, hvilket burde være til Dolbergs fordel, da Galtier spiller 4-4-2. Han har ikke ligefrem grebet chancen under Galtier, men der er nogle omstændigheder, der er med til at forklare det. Covid-19, diabetes… det er meget for en ung spiller at skulle håndtere. Det har været en lille skuffelse, men der er også nogle forklaringer på det. Så jeg vil ikke være for kritisk overfor Dolberg.

Nice spiller søndag klokken 17.05 på udebane mod Lens, hvor Kasper Dolberg og kompagni har brug for en sejr, hvis der skal holdes liv i håbet om en andenplads i Ligue 1.





Drømmer om klubsalg og Wahid Faghir



TIPSBLADET SPECIAL

Her er Danmarks næste toptrænere


– Jeg har det lidt stramt over det her interview

Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL



Højlund i stor diskussion med holdkammerat

David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’

Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank

Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’

VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere



” Det mener Tipsbladet

Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!


Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’

Skriver til FCK-stjerne midt om natten

Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar

Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’

Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil

Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen

Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt

Altså, hvordan kan han være så dårlig?



Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej

Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!

Her er fem bud på en ny Brøndby-træner

Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder



Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby

Juventus lurer på dansk angriber

Skal hans lillebror også til Danmark?

Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?

Kæmpe optur for Elias Jelert

Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet

Brøndby-boss kimet ned

FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’


TOPNYHED

Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’


Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget

Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring

Stor ændring lurer i Brøndby

‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’

I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’

Frederik Birk er slet ikke i tvivl

Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd

Han ligner FCK’s nye superstjerne

Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det? 

I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham

Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December

Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby

Brøndby meget tæt på sportsdirektør

Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør

Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen

De kan snuppe Andreas Maxsø

Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring