Eriksen-ekstase: Vi talte om det i omklædningen

Christian Eriksens geniale oplæg til Robert Skov scorer enorme roser hos flere af landsholdets vigtige aktører.



Tipsbladet i Parken

I et splitsekund blev der nærmest helt stille i Parken, før forventningens stigende jubel tog til, da Robert Skov kom alene igennem mod Kasakhstan-målet. For der var nærmest ingen i Parken, som havde set Christian Eriksens forsvarssplittende stikning, andre end hovedpersonen selv og Robert Skov, som løb ned og scorede til 3-0. 

Det er den slags øjeblikke, som indprenter sig i hukommelsen. Eriksens genialitet var EM-kvalifikationskampens helt store enkeltstående højdepunkt, og det var det også for hans danske holdkammerater, som slet ikke havde set den komme. Det kunne en forbløffet Joachim Andersen afsløre til de fremmødte medier efter kampen. 

– Vi snakkede om det i omklædningsrummet efter. Der var ikke mange, der så den! Jeg tror kun, det var Christian, der så den. Det fortæller, hvilken klasseaflevering det var. Det var også et rigtig godt løb af Robert, det skal man ikke glemme – og køligt sparket ind også.

Også Simon Kjær måtte fremhæve 125 kampsjubilarens detalje, som var med til at Danmark stort set begravede opgøret kort inde i anden halvleg. 

– Vi kommer fint ud til anden halvleg… Det var et godt løb af Robert, og en aflevering jeg godt kan skrive under på, at 99 procent af stadion ikke havde set, for det havde jeg i hvert fald ikke, og jeg står lige bagved ham! Jeg kigger udad, og så ser jeg, han går den anden vej. Det er Christian, siger landsholdskaptajnen, som ikke behøvede at rose hovedpersonen verbalt:

– Jeg gik bare hen og gav ham et håndtryk, og så nikkede jeg bare til ham – han vidste godt, hvad jeg mente. Det er Christian. Det er de ting, han ser.

Landstræner Kasper Hjulmand kaldte Eriksens aktion for "topklasse". Kasper Hjulmand har aldrig været bleg for at rose den danske playmaker, når han leverer sådan nogle øjeblikke.

Spørgsmålet er, om det er en af de bedste aktioner, som Christian Eriksen har lavet under ham? 

– Jeg har simpelthen så mange. Jeg kan tænke på så mange af sådan nogle afleveringer der. Det er så vildt.

– Han har den der magi, og det er en fantastisk aktion, en fantastisk bold, siger en imponeret Hjulmand, som også fremhæver Christian Eriksens oplæg til Yussuf Poulsens mål mod Tyskland kort før EM i 2021, som Eriksen-øjeblikke, der har sat sig fast. 

Oplevelser som disse er også noget, som sætter sig ganske dybt hos landstræneren.

– Jeg nyder det. Det er lige før, jeg kan huske lyden. Altså den der lyd på bolden, hvordan sådan en blød fod bare spinner bolden ned. Det er så kælent. Jeg elsker sådan nogle momenter der.

Christian Eriksen var med i alle tre danske mål mod Kasakhstan. Det var hans frispark, som Joachim Andersen endte med at heade ind til Jonas Wind, der scorede. Det var Eriksen, som spillede Højlund dybt i forbindelse med 2-0-scoringen, og så var det Eriksen, der med sin geniale stikning spillede Robert Skov i dybden ved danskernes sidste scoring.





TransferLIVE: Lewandowski skifter klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Mexico – Ecuador

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Superliga-klub tæt på FCK’er

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Kryptisk transfermelding

FC København-farvel rykker nærmere

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Frankrig – Sverige

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Afviste Premier League-klubber



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Stort drama: Brasilien er videre!

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Storroser 18-årig FCK-spiller