Verdensmestrene flopper på hjemmebane

Det blev kun til 1-1 for Frankrig hjemme mod Ukraine i første spillerunde af VM-kvalifikationen.



Frankrigs fodboldstjerner skal spænde bæltet, hvis de vil med til næste års VM-slutrunde i Qatar.

De forsvarende verdensmestre åbnede kvalifikationen med 1-1 hjemme mod Ukraine, og Frankrigs eneste mål i det chancefattige opgør var endda kontroversielt.

Antoine Griezmann bragte franskmændene foran efter 19 minutter, men var videosystemet VAR blevet implementeret i VM-kvalifikationen, havde målet formentlig ikke stået ved magt.

I opspillet til scoringen befandt holdkammeraten Benjamin Pavard sig tilsyneladende i offsideposition, men dommeren godkendte målet.

Kort efter var Kylian Mbappé tæt på at fordoble føringen, men Paris Saint-Germains store profil bragede bolden over mål.

I stedet udlignede ukrainerne i det 57. minut på et småbizart selvmål. Ukraines Sergiy Sydorchuk afsluttede under pres, bolden ramte Presnel Kimpembe og trillede i mål i noget, der mindede om slowmotion.

Frankrig ledte forgæves efter løsningerne, og på bundlinjen stod der blot tre afslutninger inden for målrammen for værternes vedkommende efter dommerens slutfløjt.

Ukraine må formodes at være en af de sværeste modstandere i gruppen, der kun består af fem hold og desuden tæller Finland, Bosnien-Hercegovina og Kasakhstan. Kun et hold går direkte videre til VM.

Samtidig med opgøret på det tilskuertomme Stade de France spillede Finland og Bosnien-Hercegovina 2-2 i en kamp, hvor begge hold havde føringen undervejs. Den tidligere Brøndby-bomber Teemu Pukki blev noteret for to mål.

Finland er en af Danmarks modstandere i EM-slutrunden, der begynder om mindre end tre måneder.

Belgien og Rusland er de to øvrige hold, der skal forbi Parken i København til sommer i det indledende EM-gruppespil, og begge kom fint i gang med VM-kvalifikationen.

Godt nok kom belgierne bagud mod Wales, men Kevin De Bruyne, Thorgan Hazard og Romelu Lukaku fik med en scoring hver vendt kampen til en 3-1-sejr.

Rusland vandt 3-1 ude over Malta.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: VM-legende søger landstrænerjob på X

Afviser monsterbud på Simsir

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

AGF-scoop: Hijackede transfer

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen



LIVE

TransferLIVE: På rov i OB

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson

Tullberg teaser for transfer

PL-træner blev fyret over E-mail



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Steve Cooper med stor beslutning

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Brøndby bekræfter: Køber stortalent



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

De køber ham for 740 mio.

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub

Silkeborg-profil åbner for sommerskifte

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Spanien – Østrig

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Portugal – Kroatien

Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson

De tager ikke med FC København på træningslejr



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schweiz – Algeriet