Hjulmand ærgrer sig, men: Du får mig ikke derop!

Kasper Hjulmand er ærgerlig over græssets tilstand i Nationalarenaen, og han åbner op for, at landsholdet kan forberede sig anderledes end normalt frem mod Kasakhstan-kampen.



Tipsbladet i Brøndby.

Det fyldte meget under lørdagens storkamp mellem FC København og FC Midtjylland. Det fyldte også meget ved FC København og Bayern Münchens pressemøde frem mod tirsdagens brag. Og minsandten om det ikke også var et tema, da Kasper Hjulmand tirsdag eftermiddag udtog sin landsholdstrup.

Parkens græstæppe befinder sig ikke ligefrem i sin bedste tilstand i øjeblikket efter den Suspekt-koncert, der blev spillet på den for godt to en halv uge siden. Parken-direktør Jacob Lauesen har siden erkendt over for Ekstra Bladet, at Parken blev fejlbehandlet ved ikke at blive vandet.

Den dårlige bane ærgrer da også landstræner Kasper Hjulmand, som om halvanden uge står i spidsen for en særdeles afgørende hjemmekamp om at komme med til EM, når Kasakhstan gæster Parken.

– Det er dødærgerligt. Det er ærgerligt for FCK. Det er ærgerligt for tilskuerne. Det er ærgerligt for os. Lad os se, hvor meget de kan nå, frem til vi skal spille, siger han til Tipsbladet og den skrivende presse efter hans pressemøde. 

Han bliver herefter spurgt, om det danske landshold kan leve med, at banen er i den forfatning, som den nu er i. Her erkender han, at han troede, han havde hørt det sidste til problemerne.

– Ja, det vil jeg sige. Jeg tror også, at de er ærgerlige. De har dygtige folk på den, så mon ikke de får rettet det op. Forhåbentlig er det en enlig svale. Jeg troede, at der var et skifte, da de gravede banen op i november sidste år. Det måtte gerne have betydet, at der var styr på hele fundamentet i banen. 

Hidtil har Kasper Hjulmand svaret i et roligt, men ærgerligt tonefald. Da han bliver spurgt ind til, om det er værdigt for det danske landshold, at de ikke får de mest optimale forhold, ændrer tonen sig dog en smule hen mod det lidt mere irriterede.

– Du får mig ikke til at komme helt op på de store klinger, selv om I gerne vil have det. Jeg synes, det er første gang, efter de har lagt banen om, for vores vedkommende, at vi ikke har en god bane. Jeg håber, det er en enlig svale, slår han fast med en bestemt mine.

Åbner for anderledes forberedelse
Skulle banens tilstand ikke blive bedre til Kasakhstan-kampen, så kan man forestille sig, at det kommer gæsterne mere til gavn end det danske landshold. For at vænne sig til det slidte græs, så åbner Kasper Hjulmand også op for, at han må ændre sin ellers normale praksis, hvor landsholdet træner i Helsingør dagen før kampen. 

Det gør han, efter han afbryder en journalist i spørgsmålet om, hvorvidt han overvejer at træne på græstæppet dagen før kampen.

– Det er en overvejelse. Det kan betyde noget for den måde, vi spiller på. Vi har haft det godt med at have matchday minus one, hvor vi er, for vi kan bruge mere tid. Vi bruger ekstra tid på dødbolde, når vi gør det i Helsingør, påpeger han.

Kasper Hjulmand tager dog foreløbig situationen roligt. Kampen spilles først om halvanden uges tid, og aftenens Champions League-brag mellem FC København og Bayern München er den sidste på stadion før de kommende landskampe.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’